Godmorgen og velkommen til torsdagens hurtige Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

  • Statslige jordkøb kan give dyrere mad

  • Forbrugerombudsmand vil stoppe fupbutikker

  • Stormomsust Lauritz.com-ejer handlede ejendomme med sig selv til høje priser: »Det ser mærkeligt ud«

  • Kæmpe fremgang for chipgigant – men nu stopper det

Men vi begynder hos »de andre« med nyt fra elbilmarkedet.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Firmabilister er elbilernes nye stormtropper

Nye elbiler sælger stort i Danmark, og selv om de fleste købes af private, har firmabilister sat ny turbo på grønne bilkøb.

Det skriver Jyllands-Posten.

80 procent af alle nybestilte firmabiler i 2024 er elbiler. I 3. kvartal var det 87 procent. Leasingsalget er stort. På ti måneder er der solgt 17.166 nye elbiler til virksomheder.

Lige nu kører der 315.000 elbiler på danske veje. For et år siden var det 177.000. Alene i oktober udgjorde elbiler 61 procent af det samlede nysalg, nemlig 8.826 nye elbiler.

Det skriver andre medier om

1. Statslige jordkøb kan give dyrere mad

De statslige opkøb af 390.000 hektar landbrugsjord som led i den grønne trepart er så stort et areal, at det kan presse jordpriserne op, dæmpe produktionen af fødevarer og dermed resultere i dyrere mad. Det siger analytikere, økonomer og markedsaktører til Finans. Der er tale om et areal større end Fyn. Der er sat 40 milliarder kroner af til den store omlægning. Ud over regeringen har en række pengetanke til hensigt at købe landbrugsjord for at udlægge den til skov.

2. Forbrugerombudsmand vil stoppe fupbutikker

Forbrugerombudsmand Torben Jensen går nu ind i sagen om butikker, som med danskklingende navne lokker danske forbrugere til at købe varer under falske forudsætninger. Han mener, at »der i nogle tilfælde er tale om bedrageri«, skriver TV 2. Han tager nu kontakt til sin hollandske kollega, for hovedparten af butikkerne med dansk .dk-adresse ejes af virksomheder eller personer i Holland. 2det er vigtigt at få fat i disse butikker og få det stoppet,« siger Torben Jensen.

3. Kæmpe fremgang for chipgigant – men nu stopper det

Chipgiganten Nvidia, der producerer hovedparten af de topchips, der bruges af kunstig intelligens, slog alle forventninger og fremlagde en omsætning for 3. kvartal, der var 94 procent større end for et år siden. Til gengæld forventer selskabet den laveste salgsvækst i syv kvartaler i julemånederne, hvilket straks fik aktiekursen til at falde med fem procent, om end den snart kun lå på -0,8 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters. Nvidias aktie er steget med mere end 20 procent de seneste to måneder. Selskabet har nu en markedsværdi på 3,6 billioner dollar (25,4 billioner kroner).

Få dit »Business-overblik« hver morgen

Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse overblikket i din indbakke for at være opdateret.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig morgenfriske nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Det skriver vi om

1. Stormomsust Lauritz.com-ejer handlede ejendomme med sig selv til høje priser: »Det ser mærkeligt ud«

Bengt Sundstrøm fra det konkursramte Lauritz.com solgte i årene op til finanskrisen to nordsjællandske ejendomme til sit eget selskab til opsigtsvækkende høje priser. Læs historien her.

2. Nye fleksrenter på vej: Se stigninger og fald

Der er både stigninger og fald i vente for boligejere med flekslån, når de nye renter træder i kraft fra årsskiftet. Læs historien her.

Det bør du også læse

Dansk økonomi overrasker og banker i vejret

Væksten i dansk økonomi blev langt bedre end ventet i tredje kvartal. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Økonomer fremhæver, at vækstmiraklet fortsætter. Læs historien her.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser onsdag:

  • Dow Jones: +0,32 procent

  • S&P 500: +0,00 procent

  • Nasdaq: -0,11 procent

Asien – indeks torsdag kl. 7.15:

  • Japan Nikkei: -0,74 procent

  • Hongkong Hang Seng: -0,36 procent

  • Kina CSI Shanghai: -0,09 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god torsdag!