God morgen og velkommen til ugens første Business-overblik – nu hvor dagene er blevet længere end nætterne, og sommertiden begynder på søndag.

Læs om, at tænketanke skyder ideen om at købe dansk til forsvaret ned, at arvingerne i milliardkoncernen Danfoss må vente lidt endnu på deres tur i toppen af selskabet, at en ny stor olie- og gasregning står til at ramme danskerne til sommer, og – her først – at grønne aktier står til et stærkt comeback som følge af krigen i Ukraine.

Grønne aktier står til stærkt comeback

Den grønne omstilling i Europa har fået et spark fremad med krigen i Ukraine, hvilket har fået nogle investorer til at strømme tilbage til de grønne aktier.

Eksperter siger dog til Finans, at der ikke er udsigt til, at det vilde kursridt fra 2020 gentages. Dengang steg grønne selskabers aktier næsten syv gange mere end det brede marked. Årsagen er, at der fortsat vil blive brugt mange penge i den fossile sektor.

»Det her er en mixed blessing for den grønne omstilling. Det er en situation, hvor det langsigtet vil betyde en hurtigere omstilling af økonomierne til lavenergi og en uafhængighed af fossile brændstoffer. På den korte bane er der noget olie og kul, der skal erstatte især gassen,« siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

EUs plan om at blive uafhængig af russisk olie og gas betyder en kraftig satsning på alternative energikilder som vind, ligesom bygninger og industri skal elektrificeres, og der skal satses på energibesparelser.

Ønske om at skabe danske job fra oprustning mod Rusland skydes ned af tænketanke

Både politikere, Dansk Metal og Dansk Industri vil bruge en del af de kommende forsvarsmilliarder på danske virksomheder. Men det er en dårlig idé, mener de to tænketanke Kraka og CEPOS, for det øger risikoen for at spilde skatteydernes penge.

Det skriver Berlingske.

»Det giver ikke nogen mening at prøve at lave en erhvervssucces ud af det her. Vi har en meget lille og specialiseret forsvarsindustri i Danmark, som alligevel ikke kan give os hele pakken,« siger seniorøkonom Niels Storm Knigge fra Kraka.

Med den meget beskedne vækst i udbuddet af arbejdskraft vil arbejdspladser, som skulle skabes i forsvarsindustrien, blot forsvinde fra andre brancher.

»Derfor giver det klar mest mening at købe det, vi har brug for, fra de producenter, som er bedst til at levere det, og som kan gøre det bedst muligt, billigst muligt.« siger han.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS er enig.

»Der var al mulig grund til at være skeptisk over for Trumps »Buy American«-kampagne. På hel samme måde er jeg yderst skeptisk over for »køb dansk«-meldingerne. Hvis danske virksomheder er bedst til prisen, kan de have en andel af de 18 milliarder kroner. Ellers ikke. Hvis ikke man følger den strategi, får man et dårligere forsvar og spilder skatteydernes penge,« siger Mads Lundby Hansen.

Få dit business-overblik hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Business-overblik« og få de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig morgenfriske nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag kl.08:00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Milliardkoncern får ny formand: Tredje generation må vente

På fredag træder 73-årige Jørgen Mads Clausen tilbage som formand for industrikoncernen Danfoss. Han afløses af næstformanden, Jens Bjerg Sørensen, der til daglig er topchef i konglomeratet Schouw & Co og samtidig formand for fonden bag detailgiganten Salling Group.

Dermed får Danfoss for første gang en formand, der ikke kommer ud af familien, der stiftede Danfoss.

Tredje generation er dog repræsenteret i bestyrelsen. Jørgen Mads Clausens søn, Mads Clausen, 37 år, får fra fredag en plads i bestyrelsen, og så er der er genvalg til Mads-Peter Clausen, 45 år, søn af Peter Mads Clausen, der er formand for fonden bag Danfoss og bror til Jørgen Mads Clausen.

Ifølge Jørgen Mads Clausen er det ikke givet, at en af de to en dag overtager formandsposten.

»Vi får nu to efterkommere fra tredje generation i bestyrelsen. De er begge meget interesserede i virksomheden og højt kvalificerede unge mennesker, og jeg håber sandelig, at en af dem på et tidspunkt kan overtage formandsposten. Men først skal de bevise, at de kan og vil,« siger Jørgen Mads Clausen til Børsen.

Olie- og gasprisernes himmelflugt skræmmer danskerne – til sommer kan vi blive ramt af ny stor regning

Alt var klar til lidt af en forbrugsfest for danskerne efter coronakrisen, men den fest kan nu få et hak i tuden af krigen i Ukraine. Krigen har sendt olie- og gaspriserne i vejret, og det gør de danske familier nervøse.

Jo højere priserne bliver, des mere nervøse bliver danskerne, og det rammer vores forbrug.

Det kan man se af en helt ny meningsmåling, som YouGov har foretaget for Danske Bank med deltagelse af 2.000 repræsentativt udvalgte danskere.

I undersøgelsen, som vi omtaler her i Berlingske, svarer 52 procent af danskerne, at de er bekymrede for, at de stigende energipriser kan få en »mærkbar indvirkning« på deres privatøkonomi.

Tilbage i november, da energipriserne allerede var steget ganske pænt, var det kun 44 procent af danskerne, som svarede det samme.

Samtidig viser undersøgelsen, at det er hele 60 procent af børnefamilierne, som er ramt af bekymringerne.

»Med de energipriser, vi har lige nu, er der ingen vej udenom, at det rammer privatforbruget herhjemme. I mange familier betyder store energiregninger, at der skal skæres ned andre steder, og det kommer vi også til at se på privatforbruget,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Simon Kristiansen, seniorinvesteringsstrateg i Nordea, følger i dag med i særligt disse tre ting:

  • Sidste uge stod i centralbankernes tegn, hvor Federal Reserve (Fed) lagde sig midt i markedsforventningerne med en 25 basispoint-renteforøgelse og et klart signal om rentestigninger på alle 2022-møder. Det blev positivt modtaget af aktiemarkederne, hvor det amerikanske S&P 500 steg 4,93 procent over ugen i lokal valuta. Vanen tro har centralbankpolitikerne været tavse op til sidste uges pressekonference, men det slutter altså nu. Vi vil modtage drypvise taler fra nogle af nøglepersonerne fra Fed, ECB og BoE. I dag vil vi høre fra ECBs Lagarde, Nagel og Makhlouf samt Feds Powell og Bostic. For de to sidstnævnte vil der være særligt fokus på, om vurderingen stadig er, at den amerikanske økonomi er »meget stærk«, som Powell meddelte på seneste pressemøde.

  • En af de andre forklaringer på, hvorfor aktiemarkederne tog et hak op i sidste uge, finder vi i Kina. Her vil man fra politisk side nu forsøge at stabilisere de finansielle markeder og supportere økonomien. Det skaber et potentiale for divergens mellem verdens største to økonomier (Kina og USA), og det vil optage investorerne i denne uge.

  • Der er stadig gang i regnskabssæsonen, og vi vil i løbet af ugen få regnskaber fra Nike, Adobe, Carnival, General Mills, Daimler, Tencent, Xiaomi, China Mobile og Saudi Aramco. Nike lægger ud i dag, og hvis analytikerne har ret, bliver det et skuffende regnskab. Det er særligt covid-19-restriktioner i Kina, Ukraine/Rusland-konflikten og vedvarende forsyningsproblemer, som truer med at ramme sportsgigantens salgstal.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser fredag:

  • Dow Jones: +0,80 procent

  • S&P 500: +1,17 procent

  • Nasdaq: +2,05 procent

Asien – indeks mandag kl. 06.40:

  • Japan Nikkei: +0,65 procent

  • Hongkong Hang Seng: -1,02 procent

  • Kina CSI: -0,67 procent

Tak, fordi du læste med!