Business-overblik: Rigmand raser over ny regering: »Ondskab og skidt for Danmark«

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Bent Jensen, ejer af Linak, raser mod regeringens planer om en forøget arveafgift på virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Photographer: Lene Esthave

Godmorgen og velkommen til et nyhedsoverblik fra Business på dagen, hvor Danmark sandsynligvis bliver præsenteret for sin nye regering. Og denne regering er netop i skudlinjen i dagens første historie, som usædvanligt kommer fra vores kolleger på JydskeVestkysten.

Avisens dækningsområde rummer en af  landets store industrivirksomheder, Linak, og her raser direktør og ejer Bent Jensen mod et af de få konkrete tiltag fra den nye regering på skatteområdet: Højere afgift på virksomheder ved generationsskifte. Det kan medføre fyringer og lukning af familieejede virksomheder, hvis den nye regering hæver afgiften ved generationsskifte, mener direktøren, som ikke lægger fingre imellem i sin karakteristik af politikken.

»Jeg sidder med en følelse af, at de er pisse ligeglade med sådan nogen som mig, der ellers giver valuta til landet. Det er ondskab og skidt for landet,« siger Bent Jensen, der anslås at være Danmarks syvenderigeste med en formue på 16,7 milliarder, til avisen.

Han påpeger, at virksomheder i forbindelse med generationsskifte beskattes af virksomhedens markedsværdi, men at det beløb typisk svarer til meget mere, end virksomheden reelt råder over. Derfor bliver virksomheder ifølge ham ofte nødt til enten at låne pengene eller tage dem fra egenkapitalen for at få råd til at betale afgiften.

»Man udhuler virksomheders muligheder, så de ikke kan lave generationsskifte og i stedet sælger eller lukker. Så mister vi gode, familieejede virksomheder, der tænker langsigtet, tænker på sine medarbejdere og på lokalområdet,« siger han.

Det nyvalgte folketingsmedlem i Sydjyllands storkreds, Niels Flemming Hansen (K), forudser, at den nye regerings planer kommer til at koste mange medarbejdere. Lige nu står 23.000 familieejede virksomheder ifølge erhvervsnetværket Vækst i Generationer over for et generationsskifte, hvilket vil påvirke 300.000 arbejdspladser.

Amagerbankens bestyrelse droppede forsikring

Vores kolleger på Børsen har gravet videre i dommen mod Amagerbankens tidligere bestyrelse, der onsdag blev dømt til at betale 225 mio. kr. i erstatning til Finansiel Stabilitet​. Det viser sig nemlig, at bestyrelsen ikke har nogen forsikring. Den tidligere bestyrelsesformand, erhvervsadvokaten N.E. Nielsen, der sammen med syv andre tidligere ledelsesmedlemmer blev dømt, har flere gange afvist, at hans bestyrelseskolleger i banken havde behov for at tegne en forsikring, der kunne dække dem i tilfælde af tabte erstatningssager.

Det fremgår af bankens bestyrelsesreferater og vidneudsagn fra erstatningssagen,« skriver Børsen. Men N.E Nielsen selv har takket være sine mange år som partner i advokatfirmaet Bech-Bruun selv en bestyrelsesansvarsforsikring, der kan dække krav på op til 100 mio. kr.

Hvis forsikringsselskabet AIG går med til at udbetale, er de første 100 mio. kr. af gælden til Finansiel Stabilitet dermed dækket, så de nu dømte solidarisk skal betale differencen på 125 mio. kr. Men N.E. Nielsen mente ikke, at bankens øvrige bestyrelsesmedlemmer burde dækkes af en forsikring, der ellers kunne have afdækket deres individuelle økonomiske risiko. Eksempelvis holdt det tidligere bestyrelsesmedlem Carsten Dan Ehlers i 2009 et møde med N.E Nielsen og den daværende adm. direktør Jørgen Brændstrup, før han formelt accepterede at stille op til bestyrelsesvalget.

Her spurgte han ifølge sit vidneudsagn ind til, om bestyrelsen var forsikret.

»Svaret var, at hvis man udførte sit hverv med omhu, ville man ikke ifalde ansvar efter dansk ret,« fremgår det af byretsdommen i sagen fra 2017.

S-regering dropper mål om elbiler i 2030

Fra egne spalter beretter vi, at den nye regeringsaftale ikke indeholder et mål om op mod én million elbiler på gaderne i 2030, som ellers var et af de helt store emner under valgkampen. I stedet har den nye socialdemokratiske regering og dens støttepartier et mål om et stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030 og miljøzoner for lastbiler i byerne.

Dermed lægger den røde regering sig tæt op ad den gamle regering, når det handler om at få nye diesel- og benzinbiler væk fra gaderne fra 2030, og den arver også den gamle regerings problem med omstillingen til el, nemlig at Danmark ikke alene kan stoppe salget af diesel- og benzinbiler. Det vil kræve en fælles aftale på EU-niveau.

Mens den gamle regering og ligeledes Radikale Venstre havde et mål om én million el- og hybridbiler på gaderne i 2030, ville Socialdemokratiet nå op på 500.000. Men det nævnes der nu ikke længere noget om.

»Det er rigtigt, at der ikke er noget måltal for elbiler i aftalen. Det bliver man mere præcis på senere. De tal var også lidt arbitrære,« siger Rasmus Prehn, transportordfører hos S.

Dette skal investorerne ifølge Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea, holde øje med:

  • I dag kommer den til at stå på en række økonomiske data inden det vigtige G20 topmøde i weekenden. Her til morgen vil investorerne stå op til detailsalg fra Japan og ikke mindst kinesisk industriprofit. Data for det japanske detailsalg er ikke altid det bedste til at vurdere det samlede forbrug i Japan, da det ikke indeholder forbrug af service. Men det bliver alligevel interessant, da andre målinger for eksempel for forbrugertilliden er faldet kraftigt i årets løb, og signalerer svækkelse hos den japanske privatforbruger. Samlet set er vi ikke i Nordea optimistiske på japanske aktier på den korte bane, da vi mener, at presset på marginerne, svag indenlandsk efterspørgsel og lavere indtjeningsforventninger vil give svag aktieperformance i regionen relativt til andre steder. Vi vælger i stedet at tage flere europæiske aktier i porteføljen, hvor vi vurderer bedre muligheder for afkast.
  • I Europa vil investorerne granske inflationstallene for juni i Tyskland og Spanien, som giver os en forsmag på de samlede tal for eurozonen i morgen. Inflationen er vigtig, fordi det er den europæiske centralbanks annoncerede styringsmål. I en tale i sidste uge anlagde ECB chef Mario Draghi blødere toner end forventet af investorerne og annoncerede, at centralbanken var klar med flere stimulative tiltag, hvis de økonomiske data ikke bliver bedre. Investorernes tro på, at inflationen skal op på centralbankens målsætning er faldet kraftigt på det seneste, og det bliver derfor ekstra interessant at følge disse tal i den kommende tid.
  • Sidst men ikke mindst vil man i dagens løb kunne følge data i USA. Ikke bare får vi tredje reviderede måling af første kvartals vækst i BNP, men vi får også tallet for de ugentlige dagpengesøgende (jobless claims). Selvom sidstnævnte kommer hver eneste uge, så får disse målinger for tiden ekstra meget fokus, da der er begyndende tegn på, at arbejdsmarkedet taber fart. Både hvis man spørger forbrugerne i spørgeskemaundersøgeler, men ikke mindst de faktiske data vi har fået på det seneste. Også værd at holde øje med er data for hussalg, som tidligere på ugen viste fortsatte svaghedstegn, på trods af at vi fortsat forventer, at årets lavere renter skal komme husejerne og dermed boligmarkedet til gavn.

 

Det sker på markederne

USA:

S&P 500 -0,1%

NASDAQ +0,3%

DOW JONES -0,1%

Asien:

NIKKEI +1,0%

HANG SENG +1,1%

SHANGHAI +0,9%