Godmorgen og velkommen til torsdagens hurtige Business-overblik.
I dag runder vi blandt andet:
Prisen på olie når højeste niveau i et år
Dansk Industri: Danmark bør indføre atomkraft
Nu skal der turbo på den danske forsvarsindustri
Supervåben på rockerhavn blev fjernet – nu øger tolderne kontrollen igen
Men vi begynder med, hvordan rentehoppet koster danskerne dyrt.
God læselyst!
Dagens hovedhistorie
Rentehop trækker tusindvis af kroner ud af danskernes budget
De højere renter kan for alvor mærkes på boligejernes privatøkonomi.
En ny opgørelse fra Nationalbanken viser, at husholdningernes samlede rentebetalinger til både bank og realkredit lå på 7,3 milliarder kroner i august. 5,2 milliarder gik til rentebetalinger på realkreditlån, mens resten var rentebetaling på banklån. Det skriver Børsen.
»Det er de højeste renteudgifter siden august 2012, og for hele året som helhed ser det ud til, at renteudgifterne lander på den høje side af 80 milliarder kroner, hvilket er den højeste udgift i et kalenderår siden 2012 og en stigning på omtrent 30 milliarder kroner i forhold til 2022,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
De stigende renter betyder også, at der er færre penge til husholdningernes privatforbrug:
»Samlet set ender den gennemsnitlige husstand med at skulle betale cirka 30.000 kroner i renteudgifter i 2023. Det er et gennemsnit på tværs af både boligejere og ikkeboligejere. Og det er en stigning på 57 procent i forhold til 2022, hvor renteudgifterne landede på små 19.000 kroner,« lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig.
Det skriver andre medier om
1. Prisen på olie når højeste niveau i et år
For første gang i et år toppede prisen på en tønde olie natten til torsdag dansk tid 95 dollar, og det kan føre til yderligere inflation i økonomien. Det skriver CNN og Bloomberg. Prisstigningen kommer, efter at nye data viser, at beholdningen af olie faldt mere end forventet i sidste uge. Lagrene i byen Cushing i Oklahoma faldt således til det laveste niveau i ni år. »Der er ikke meget olie der, og det skaber noget nervøsitet,« siger Tom Kloza, global chef for energianalyse i Oil Price Information Service.
2. Dansk Industri: Danmark bør indføre atomkraft
Danmark må tage et opgør med sin modstand mod atomkraft for at kunne gennemføre den grønne omstilling. Det mener erhvervsorganisationen Dansk Industri, som nu vil presse landets politikere til at ændre reglerne, der forhindrer brugen af atomkraft. Det skriver Politiken. For udbygningen af den vedvarende energi går ikke hurtigt nok, lyder erhvervsorganisationens argument: »Og en af de teknologier, der bevæger sig meget, meget hurtigt og har gjort det i nogle år uden for Danmark, er atomkraft, som altså står for omkring 30 procent af EUs nuværende elproduktion«, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.
3. Supervåben på rockerhavn blev fjernet – nu øger tolderne kontrollen igen
Samtidig med at Mærsk-koncernen har oplevet voksende problemer med Hells Angels-rockere på Aarhus Havn, har Toldstyrelsen skruet ned for kontrollen samme sted og flyttet et supervåben af en scanner til andre danske havne. Forsvindende få containere er blevet undersøgt for narko og smuglervarer: I 2019 lavede tolderne 1.090 scanninger, i 2021 blot 256, og gennem fem kvartaler frem til udgangen af marts 2023 blev der blot scannet 374 containere, skriver Finans. Der går årligt 750.000 containere ind og ud af Aarhus Havn. Nu vil tolderne øge kontrollen igen.
Det skriver vi om
1. Nu skal der turbo på den danske forsvarsindustri
Med udsigten til markant stigende forsvarsudgifter i Danmark og globalt lægger både erhvervsaktører og det politiske system op til, at den danske forsvarsindustri skal vokse i stor skala. Læs historien her.
2. En vigtig balance i den danske model er ved at tippe
Størstedelen af de danske lønmodtagere er ikke længere direkte repræsenteret ved det store bord, der har magten i vigtige forhandlinger. Arbejdsmarkedsforskere råber vagt i gevær, men forskellige fagforbund er langtfra enige om løsningen på problemet. Læs historien her.
Det bør du også læse
Kommunerne behøver ikke at frygte for skattelettelser, mener DI
Statsminister Mette Frederiksen (S) har penge nok i kassen frem mod 2030 til at opfylde ønskerne om både mere velfærd og skattelettelser, viser nye tal. Men tænketank sender også en klar advarsel til regeringen. Læs historien her.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser onsdag:
Dow Jones: -0,20 procent
S&P 500: +0,02 procent
Nasdaq: +0,22 procent
Asien – indeks torsdag kl. 7.10:
Japan Nikkei: -1,78 procent
Hongkong Hang Seng: -1,04 procent
Kina CSI: +0,13 procent
Tak, fordi du læste med!
