Business-overblik: Realkreditgigant kritiserer regeringen for at begå kollektiv afstraffelse

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Nina Smith, der er næstformand i Nykredit, kalder det kollektiv afstraffelse, at regeringen vil indføre en særlig finansskat, som skal være med at finansiere den omdiskuterede tilbagetrækningsreform. (Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Drost-Hansen

Godmorgen og velkommen til fredagens businessoverblik.

Vi har samlet de vigtigste historier fra erhvervslivet, så du kan få det store overblik, mens du nyder morgenkaffen.

1. Nykredit kritiserer regeringens ekstra finansskat

Skal hele klassen straffes, når et par elever bliver ved med at opføre sig dårligt?

Det er billedligt talt, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af regeringen ifølge Nykredit har gang i over for landets finanssektor, efter at flere banker gentagne gange er blevet afsløret i at have kunder, som hvidvasker og skatteunddrager. Det skriver Finans.dk.

Regeringens svar på bankernes opførsel er, at finanssektoren skal betale en ekstra skat på 1,5 mia. kr. årligt. Den skal finansiere en del af en tilbagetrækningsreform, der skal sikre, at nedslidte danskere med mange år på arbejdsmarkedet kan komme tidligere på folkepension.

»Det er lidt underligt at sige, at en bestemt branche skal pilles ud på den facon. Ingen synes, at det med hvidvask er kønt, men dette er, hvad man i folkeskolen kaldte kollektiv afstraffelse. Det er jeg aldrig gået ind for,« siger Nina Smith, der er næstformand i Nykredit og formand for Nykredits hovedaktionær, Forenet Kredit.

Læs historien her.

2. Re­ge­ringen vil gøre op med sko­ler og uni­ver­si­te­ters ri­si­ko­fyld­te lån

Danske skoler og uddannelsesinstitutioner spiller ifølge regeringen alt for højt spil med risikofyldte og komplicerede finansielle instrumenter. Derfor skal renteswap helt forbydes, mens brugen af afdragsfrihed skal reduceres markant, skriver Børsen.

»Risikoen ved nogle typer af lån kan potentielt betyde, at vi får mindre uddannelse og forskning for statens tilskud, end vi ellers ville have fået. Derfor har regeringen besluttet at begrænse de risici, institutionerne kan tage, når de fremover optager lån. Derfor indfører vi fem konkrete tiltag for institutionernes finansieringsforhold,« siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i et skriftligt svar til Børsen.

Bekendtgørelsen om de risikofyldte lån gælder også for skolerne under undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og skal træde i kraft fra årsskiftet. Det er en reaktion på en kritisk beretning, som Rigsrevisionen kom med i oktober 2019. Beretningen fik blandt andet statsrevisorerne til at kritisere ministerierne for ikke at have ført et tilfredsstillende tilsyn med den måde, de selvejende uddannelsesinstitutioner stiftede gæld på.

Læs Børsens historie her.

3. Danske Bank-chefer forlader storbanken på stribe

Siden 2018 har ni direktionsmedlemmer lagt slipset og forladt Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal i København. Men også i laget lige under den øverste direktion har der været gang i svingdøren i år.

Således har flere ledende medarbejdere forladt Danske Bank, viser en gennemgang, Berlingske har foretaget.

Storbankens regnskabschef, Lisbet Kragelund, med direkte reference til den nye tyske finansdirektør, Stephan Engels, annoncerede mandag på sin LinkedIn-profil, at hun forlader sin stilling uden at have andet på hånden.

Dermed melder hun sig i rækken af højtplacerede Danske Bank-chefer, der har forladt landets største bank i løbet af 2020, heraf flere uden at have en ny arbejdsplads at møde ind på.

Læs hele historien her.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Tre forhold, investorerne bør holde øje med

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet noterer her sine bud på, hvad investorerne bør have øje for i dag:

  • I Danmark er det BNP-tal, som interesserer investorerne, mens det i USA er en lang række nøgletal med hensyn til udviklingen i detailsalg, produktivitet og industriproduktion, som investorerne vil holde øje med.
  • Carlsberg og Lundbeck fik investorernes skuffelse at mærke efter svage regnskaber i går. Begge aktier faldt i underkanten af seks procent. Har investorerne fået raset ud?
  • Hvad gør de amerikanske IT selskaber og aktiekurserne for specifikt Apple/Tesla? De seneste dage har det i høj grad været de to aktiekurser, som bestemmer retningen og stemningen ikke kun i USA, men i et vist omfang også globalt.

Det sker på markederne

USA, lukkekurser torsdag

  • Dow Jones -0,29 procent
  • S&P 500 -0,20 procent
  • Nasdaq +0,27 procent

Asien, indeks fredag kl. 6.45

  • Japan, Nikkei +0,12 procent
  • Hongkong, Hang Seng -0,19 procent
  • Kina, CSI +0,11 procent