Business-overblik: Presset hotelkonge må sende friske millioner til Spies

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og kontrollerer aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Den norske milliardær Petter Stordalen har måttet gribe til lommerne for at tilføre frisk, men nødvendig, kapital til Danmarks største rejsebureau, Spies. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

God onsdag morgen, kære Business-læser.

Vi har her samlet dagens vigtigste erhvervsnyheder i en lille pakkeløsning til dig, så du kan starte endnu en forårsagtig februardag ud aldeles opdateret.

Det handler blandt andet om en nødvendig kapitaltilførsel i rejsebranchen, et massivt grønt tiltag, Novo Nordisks insulintogt i USA og frustrerede storcenter- og butiksejere.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

God dag og god læselyst!

Spies får tilført millioner: »Ser lys for enden af tunnelen«

Det danske moderselskab bag Spies har fået tilført 200 millioner kroner fra sin ejer, Nordic Leisure Travel Group, som den norske hotelmilliardær Petter Stordalen og kapitalfondene Altor og TDR Capital sammen ejer.

De 200 millioner kroner vil gå direkte til Spies. Og kapitaltilførslen har været nødvendig, fordi rejseselskabet har tabt et kontant tilgodehavende hos den tidligere ejer, nu konkursramte Thomas Cook Plc i England. Samtidig har coronakrisen betydet et underskud for Spies i regnskabsåret 2019/2020.

Det oplyser Per Knudsen, finansdirektør i Nordic Leisure Travel Group og samtidig også ny administrerende direktør i det danske moderselskab bag Spies og de andre danske aktiviteter, til Finans.

»Kapitaltilførslen til Spies er således for at forberede selskabet på et mere normaliseret rejsemarked i Danmark, når vaccineplanerne er udrullet her senere på foråret. Vores ejere tror 100 procent på vores virksomhed, så vi ser lys for enden af tunnelen,« skriver Per Knudsen i en e-mail til Finans.

Petter Stordalen ejer 40 procent af rejsekoncernen Nordic Leisure Travel Group Holding Denmark. Det samme gør Altor, mens TDR Capital har 20 procent af ejerskabet.

Petter Stordalen ejer også en stribe hoteller, der som resten af hotelbranchen er i en dyb krise på grund af de begrænsninger, som coronakrisen medfører for især hotel- og turistindustrien.

Københavnsk klimaknytnæve tager tigerspring mod ambitiøse mål

Fangst og lagring er CO2 er afgørende for Danmarks klimamål, lyder det fra alle, fra Folketinget til Klimarådet. Og nu går en række af hovedstadens største forsyningsselskaber sammen om at fange og lagre tre millioner ton CO2 om året. Teknologien kaldes CCS – Carbon Capture and Storage – og klimaminister Dan Jørgensen (S) siger, at regeringen vil gøre alt for at forløse teknologiens potentiale. Det skriver vi i Berlingske.

Grundet teknologiens afgørende betydning for en grøn omstilling er ARC (Amager Ressourcecenter), HOFOR, Biofos, Ørsted, Copenhagen Malmø Port – kaldet C4-samarbejdet (Carbon Capture Cluster Copenhagen) – og flere gået sammen om at fange og lagre den CO2, som skorstenene i dag pumper ud i atmosfæren.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) kalder meldingen en rigtig god nyhed.

»Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 – og det skal vi – skal vi udvikle nye teknologier som CCS,« skriver ministeren i en e-mail til Berlingske.

CCS udgør sammen med begrebet Power-to-X i øjeblikket de helt store buzzwords i den grønne omstilling.

Power-to-X går ud på at tage grøn strøm fra eksempelvis vindmøller og omdanne den til brint, uden at der er udledt CO2 noget sted i processen. Det kaldes grøn brint.

Nervøsiteten over erhvervslivets økonomiske genstart breder sig

Der er optakt til en økonomisk hovedpine for en række danske brancher og virksomheder, hvis hjælpepakkerne forsvinder helt under en genåbning med restriktioner, der vil hæmme indtjeningen. Mange har behov for forlænget og udvidet hjælp, indtil samfundet er normalt igen, lyder det. Men økonomiprofessor afviser løsningen: Plastret skal rykkes af. Det skriver vi i Berlingske.

Mette Broksø Thygesen, direktør for Tycho Brahe Planetariet, er blot en af mange, der siger, at fortsatte hjælpepakker vil være nødvendige for overlevelsen under en genåbning. Ellers kan det simpelthen ikke betale sig at åbne, siger hun og henviser til, at man under en genåbning vil have restriktioner og ændringer i gæsternes adfærd, der gør, at det ikke vil være muligt at drive forretningen uden at tabe penge. Brancheorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv, HORESTA og SMVdanmark stemmer i.

Men ifølge økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder skal hjælpepakkerne af mange årsager udfases under genåbningen:

»Den helt principielle og grundlæggende logik om, at man i takt med genåbningen skal udfase hjælpepakkerne, gælder også nu. Folks adfærd forandrer sig, og derfor er det fortænkt at fastfryse de eksisterende strukturer,« siger han blandt andet.

Novos forretning i USA er igen oppe i højt gear

Medicinalselskabet Novo Nordisks største enkeltstående forretning har på nærmest rekordtid vist sig langt stærkere, end selskabet selv forventede. Det skriver Finans.

I USA – det største medicinmarked i verden – er Novo Nordisk i dag langt foran sine egne såkaldte »strategiske aspirationer«, der tilbage i slutningen af 2019 afløste de langsigtede finansielle målsætninger.

Dengang forventede man, at det amerikanske marked ville udvikle sig nogenlunde fladt frem mod 2022 med nul til to procent vækst om året. Men i 2020 leverede Novo Nordisk en vækst i lokal valuta i USA på tre procent, og for 2021 forventer Novo Nordisk samlet set at levere en vækst på mellem fem og ni procent.

Det skyldes blandt andet lanceringen af Ozempic og Rybelsus, der er lægemidler til behandling af diabetes. De tilhører begge den hastigt voksende og yderst lukrative lægemiddelklasse GLP-1, der kort fortalt er en efterligning af et naturligt tarmhormon, som stimulerer insulinproduktionen hos de diabetikere, som fortsat selv har insulinproduktion tilbage.

»Min konklusion er, at vi står stærkere i USA, end vi har gjort i en række år,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør for Novo Nordisk.

Genåb­nings­for­slag fru­stre­rer stor­cen­tre og de­tail­gi­gan­ter: »Konkur­ren­ce­mæs­sigt er det håbløst«

Rundt omkring i landets shoppingcentre og detailkæmper river man sig lige nu i håret af frustration og undren, efter at regeringen mandag fremlagde anbefalingerne for det næste trin i genåbningen af Danmark, der blandt andet indeholder en genåbning af de butikker, der har et areal på under 5.000 kvm og ikke ligger i et storcenter. Det skriver Børsen.

I de butikker og storcentre, der falder uden for kategorien og anbefalingerne om genåbning i næste trin, er man yderst frustreret og uforstående over for tiltaget.

»Konkurrencemæssigt er det håbløst, men samfundsmæssigt er det også et fejlskud. Jeg synes, det er synd, at det skal gå ud over nogle butikker, når man ikke har evidens for, hvorfor de skal holde lukket,« siger Casper Bach Andersen, direktør i Rosengårdcentret i Odense, der har 156 butikker og spisesteder fordelt på over 140.000 kvm.

Berlingske bringer en lignende historie om frustrationerne hos de mange storcentre og udvalgsvarebutikker, der blandt andet har svært ved at forstå, hvorfor tiltaget ikke blot kommer til at samle kunderne i de mindre butikker. Den kan man læse her.

Tre forhold, investorerne skal holde øje med

Her er, hvad Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, holder øje med tirsdag:

  • Kommer der et positivt »andendagsgilde« i de danske aktier, som blev sendt aktiebaglæns i går? Selskaber som Vestas, Ambu, Simcorp og Netcompany var alle ude for et massivt salgspres. Fællesnævneren var nervøsitet for en høj prisfastsættelse i kombination med stigende renter.
  • I USA købte investorerne »the Powell put«. Det er en fagterm for det forhold, at Fed, den amerikanske centralbank, verdens absolut mægtigste, kan berolige investorerne ved den førte pengepolitik. Chefen for Fed, Jerome Powell, beroligede investorerne med, at Fed absolut ikke har nogen planer om at stramme pengepolitikken, og aktierne vendte et minus til plus. Hvor holdbar er den effekt?
  • Genmab investerer i fremtiden. Det betyder på kort sigt forøgede udgifter, som kan påvirke resultaterne negativt. På længere sigt skulle det gerne give bedre resultater. Det er en af konklusionerne efter gårsdagens regnskab. Hvordan tager investorerne imod det budskab, når aktiehandlen starter i dag, og regnskabet skal have investeringskarakter?

Markederne i dag

USA lukkekurser tirsdag:

Dow Jones +0,05 procent

S&P 500 +0,13 procent

Nasdaq -0,50 procent

Indeks onsdag kl. 06.15:

Japan Nikkei -1,06 procent

Hongkong Hang Seng -2,61 procent

Kina CSI -1,64 procent