God morgen og velkommen til ugens første Business-overblik, der hurtigt og effektivt samler det vigtigste – og nu kan læses i dagslys, fordi dagene er blevet så meget længere.
Læs om, at en storbank advarer om risiko for yderligere 20 procents fald på europæiske aktier, at de to vindmøllegiganter Vestas og Siemens Gamesa på et år kun har solgt tre landvindmøller i Danmark på grund af nye tariffer for at blive sluttet til elnettet og om de vigtigste veje ud af Putins gasklemme. Men først til risikoen for et kæmpe pengespild som følge af den pludselige og voldsomme oprustning i Forsvaret.
Ekspertalarm: Oprustning af Forsvaret kan blive stort spild af penge
Ruslands krig i Ukraine har fået et bredt politisk flertal til at åbne kassen for at forstærke det danske forsvar. Men det bliver en uhyre svær øvelse, når politikerne skal udmønte de mange ekstra penge, vurderer flere eksperter, der frygter, at enorme beløb betalt af skatteyderne kan blive spildt.
Forsvarsbudgettet skal op, så Danmark fra 2033 bruger 18 milliarder kroner mere hvert år, end det sker i dag – svarende til en ekstra storebæltsbro om året.
Både professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh og professor i statskundskab ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen advarer om den store risiko for fejlinvesteringer og dermed spild af rigtigt mange penge.
»Der er ingen politikere, som har prøvet det her før. Hidtil har Forsvaret arbejdet med at skulle prioritere begrænsede ressourcer. Nu er det noget helt andet,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Også den borgerlig-liberale tænketank CEPOS løfter pegefingeren.
»Vi har desværre set en del eksempler på dårlig økonomistyring og løbske budgetter ved store offentlige investeringer,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen og fremhæver det nye system for ejendomsvurderinger, som lige nu har overskredet budgettet med 1.000 procent.
Storbank advarer: Europæiske aktier kan falde yderligere 20 procent
De europæiske aktier er allerede faldet 12 procent i 2022, men nedturen kan vokse sig større. Det vurderer den amerikanske storbank Morgan Stanley ifølge Børsen i en ny analyse.
Krigen i Ukraine har ført til tårnhøj inflation og kraftigt stigende råvarepriser, og det risikerer at medføre recession i europæisk økonomi. Ifølge Morgan Stanley har aktiemarkedet ikke indregnet den risiko i aktiekurserne endnu.
»Vi er sandsynligvis et stykke fra det punkt, hvor alle dårlige nyheder nødvendigvis er indpriset i aktiekurserne. Selvom vi kunne se en stigning på 10 procent, hvis vi får et positivt afbræk i nyhedsstrømmen, tyder vores analyse på, at markederne skal falde 20 procent eller mere for fuldt ud at prissætte recessionsrisici,« skriver Morgan Stanleys analytikere ifølge Børsen.
Analytikerne advarer også om, at aktiemarkedet formentlig vil begynde at indregne risikoen for en recession, uanset om det rent faktisk bliver resultatet eller ej.
På et år er der kun solgt tre landvindmøller i Danmark
Selvom vindenergi er en af mulighederne for at vriste Europa fri af de russiske gasforsyninger, er salget af landvindmøller gået helt i stå i Danmark.
På et år er har de to vindmøllegiganter Vestas og Siemens Gamesa kun solgt tre vindmøller til opstilling, skriver Finans.dk, og brancheorganisationen Wind Denmark forventer ikke, at der sættes én eneste mølle op herhjemme i 2023 og 2024.
Opbremsningen skyldes især usikkerhed om nye regler for at blive slutte til elnettet. De giver producenter af vedvarende energi en endnu ukendt ekstraregning fra 1. januar 2023, og derfor vil et politisk flertal nu have regeringen til at udskyde de nye tariffer, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) holder fast i.
»Det er en absurd situation. Vi taler om hurtigst muligt at blive energiuafhængige, vi har en klimakrise, og vi har elpriser, som eksploderer. Den bedst mulige løsning på alle de problemer er at bygge en masse vedvarende energi, og alligevel står vi i en situation, hvor vi ikke bygger noget som helst,« siger Morten Dyrholm, direktør for marketing, kommunikation og bæredygtighed i Vestas, til Finans.
Dan Jørgensen mener, at de nye regler »giver de rigtige økonomiske incitamenter til opstillerne (af vindmøller, red.) og sikrer, at det ikke bliver på bekostning af forbrugernes elregninger«.
Her er de vigtigste veje ud af Putins gasklemme
Til maj skal EU-Kommissionen fremsætte et forslag til, hvordan Europa slipper hurtigst muligt ud af Putins gasklemme – og senest i 2027. Allerede nu ved vi, at EU-Kommissionen mener, at vi kan reducere den russiske gasimport med to tredjedele inden for et år og være helt ude af gasklemmen i løbet af fem år. Det skriver Berlingske.
Herhjemme har debatten raset. Skal vi genoplive droppede gasfelter i Nordsøen? Skal vi fyre med kul på kraftværkerne? Er atomkraft løsningen? Skal vi til at fryse i de små hjem? Hvor hurtigt kan vi bygge nye vindmølleparker?
Ifølge professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kan Danmark yde et stort bidrag, hvis vi sparer på vores eget forbrug af gas og eksporterer al den gas, vi kan.
»Vi vil være i stand til at være en substantiel bidragyder til at hjælpe resten af Europa ud af uafhængigheden af russisk gas, hvis vi i Danmark skærer så meget ned på gasforbruget som muligt og eksporterer al gas fra Tyra og det meste af den biogas, vi kan producere,« vurderer Brian Vad Mathiesen over for Berlingske.
Berlingske har set nærmere på, hvad der kan lade sig gøre inden for en periode på fem til otte år i en dansk sammenhæng.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder mandag særligt øje med disse tre ting:
Fredagen sluttede dårligt for de amerikanske aktier, men for investorerne ser det ud til, at ugen nu begynder og skal anskues med nye og friske øjne. Det er lagt op til en forsigtig, positiv europæisk og dansk aktiestart.
Der er relativ ro på oliepriserne, den amerikanske dollar og renter her mandag morgen. Investorerne venter på, om der skulle komme positive nyheder fra eventuelle forhandlinger mellem Rusland og Ukraine.
Investorerne begynder at se frem mod denne uges møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Mødet starter i morgen og slutter onsdag. Investorerne forventer, at FED tager hul på rentestigningerne med 0,25 procent. Efter mødet kommer der opdaterede forventninger til den amerikanske økonomi. FED-mødet bliver »ugens økonomiske begivenhed«.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser fredag:
Dow Jones: -0,69 procent
S&P 500: -1,30 procent
Nasdaq: -2,18 procent
Asien – indeks mandag kl. 06.30:
Japan Nikkei: +1.02 procent
Hongkong Hang Seng: -3,27 procent
Kina CSI: -1,18 procent
Tak, fordi du læste med!
