God morgen og velkommen til en ny uges første Business-overblik!
Olieprisen stiger igen mandag morgen.
Samtidig er det vigtige Hormuzstræde fortsat lukket for sejlads med olie og gas, og Dubai har her til morgen midlertidigt lukket for alle flyvninger efter et droneangreb.
Prisen på en tønde råolie er gået op med 1,2 procent og ligger nu på 104,41 dollar (680 kroner).
USAs præsident, Donald Trump, har bedt allierede nationer om at hjælpe med at sikre transporten gennem Hormuzstrædet, hvor hundredvis af tankskibe er strandet af frygt for at blive beskudt. Japan og Australien meddelte dog allerede mandag morgen, at de ikke sender krigsskibe til Mellemøsten for at eskortere tankskibe igennem, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Donald Trump sagde i weekenden ifølge The Guardian, at amerikansk militær har »totalt ødelagt« det meste af den iranske Kharg Island i Den Persiske Golf. Herfra flyder 90 procent af Irans olieeksport normalt.
Dubai, som er verdens travleste trafikknudepunkt, standsede ifølge nyhedsbureauet Bloomberg tidligt mandag morgen alle flyvninger til og fra sin største, internationale lufthavn efter et droneangreb mod en nærliggende brændstoftank. Ilden tvang fly til at cirkle rundt om lufthavnen, indtil branden kom under kontrol.
De 27 EU-landes energiministre skal mandag mødes for bag lukkede døre at drøfte, hvad der skal gøres for at få energipriserne tæmmet.
EU-Kommissionen er ved at udarbejde nødtiltag for at skærme forbrugerne og undersøger muligheder for statsstøtte til virksomheder, sænkning af nationale skatter og lettere udbud af CO2-kvoter, skriver Reuters. Europæiske gaspriser er steget med mere end 50 procent, siden krigen brød ud 28. februar.
Status på markederne
Dagens vigtige
Kaos og skattesmæk: Den store gældsskandale i Danske Bank trækker stadig lange skygger. For snart seks år siden blev Danske Bank afsløret i at opkræve gæld fra titusindvis af kunder på ulovligt grundlag.
Gældsskandalen trækker stadig lange spor.
Tidligere fik Danske Bank-kunden Jens at vide, at han ikke var omfattet af bankens gældsskandale. Men det var han så alligevel, og pludselig stod han også med en skatteregning på 85.000 kroner. Forbrugerrådet og Venstre-politiker kritiserer bankens håndtering, skriver Berlingske. Banken mener, at den har kommunikeret transparent.
**
84 chefer i styrelse får bonus efter et år med ballade om ejendomsvurderinger. Mens boligejerne må finde sig i voldsomme ventetider, skæve vurderinger og renter på beløb, der endnu ikke er opkrævet, kan 84 chefer i Vurderingsstyrelsen glæde sig over bonusser på i alt 4,8 millioner kroner, skriver Berlingske.
»Det er sædvanligt i staten, at der sker lokal løndannelse,« lyder forklaringen.
**
Danske virksomheder øjner stort forretningseventyr i Australien. Et nyt, stort, dansk væksteventyr kan være på vej i Australien. Grønne, danske selskaber, som følger med kong Frederik og dronning Mary på det officielle besøg i denne uge, ser stort potentiale, fordi Australien står over for en massiv opgave, når landets energi skal omstilles fra sort til grøn, skriver Finans.
Australien er lige nu Danmarks 22.-største eksportmarked med en dansk eksport på mere end 20 milliarder kroner hvert år. Kun ti procent af Australiens energibehov er nu dækket af vedvarende energi.
**
Socialdemokratiet: Formueskat bliver uden bremser. Socialdemokratiet vil designe formueskatten, således at hundredvis af skatteborgere skal aflevere hver en krone af deres løbende indkomst i skat. Den bremse, som var indbygget, da Danmark senest havde formueskat, så man ikke betalte mere i skat, end man tjente, er ikke med i den nye formueskat, bekræfter partiet i en e-mail til Jyllands-Posten.
Ifølge tænketanken CEPOS betyder det, at omkring 1.500 personer skal betale mindst 100 procent af deres indkomst i formueskat og indkomstskat.
**
Topforsker: Markant milliardhul i statsministerens formueskat. Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil ikke give den økonomiske gevinst på 6,5 milliarder kroner årligt, som er målet – faktisk 75 procent mindre, altså 1,6 milliarder kroner. Det vurderer den danske Princeton-professor Henrik Kleven, der har forsket i netop formueskat, over for Børsen.
Han ser en øget beskatning af realiserede kapitalgevinster, en ny beskatning på urealiserede kapitalgevinster eller højere arveafgifter som bedre instrumenter til at reducere ulighed i formue og kapitalindkomst.
God mandag!
