Godmorgen og velkommen til ugens første Business-overblik! 

De europæiske virksomheders kvartalsregnskaber kan se markant værre ud end forventet på grund af krigen mellem USA og Iran. 

Men det er ikke kun på den korte bane, at krigen kommer til at sætte sine spor i de europæiske virksomheder.

For forventningerne til indtjening per aktie for hele 2026 på 10,4 procent kan være alt for optimistisk, skriver Bloomberg.

Ifølge mediets beregninger er fremgangen nærmere i retning af fire til seks procent. 

Men beregningerne er lavet ud fra olieprisen de seneste dage, som mandag morgen igen er strøget i vejret efter Donald Trumps udmelding om, at USA vil blokere de iranske havne.

Hvis olieprisen forbliver omkring 100 dollar, kan det resultere i endnu lavere fremgang, hvis overhovedet, siger Barclays' analytiker Emmanuel Cau til Bloomberg.

Det er stadig for tidligt at spå om, hvor hårdt virksomhederne vil blive ramt, men ifølge Bloomberg Intelligence er de europæiske virksomheder dårligere stillet til at modstå konsekvenserne af krigen, end de var til at håndtere eksempelvis konsekvenserne af coronakrisen.

Status på markederne

Asiatiske kurser er aflæst 07.38. For de amerikanske og danske kurser er det fredagens lukkekurser.
Asiatiske kurser er aflæst 07.38. For de amerikanske og danske kurser er det fredagens lukkekurser.

Dagens vigtige

Så meget skal du handle for i de svenske supermarkeder, før det kan betale sig. I Sverige er den i forvejen lave moms blevet sænket fra 12 til 6 procent. Danske bank har regnet på det, og der skal flere eller store indkøbsture til, for at det kan betale sig at køre over Øresund og fylde indkøbskurven, skriver Berlingske.

**

Vi ved, hvad de tjener, og hvor meget de arbejder. Her er tallene bag landets mest talentfulde unge. Der er mange fællesnævnere for talenterne på dette års Talent 100. De har tårnhøje snit i gymnasiet, og de arbejder meget, og så har påfaldende mange af dem dyrket elitesport, skriver Berlingske.

**

Lukningen af Hormuzstrædet har et fortilfælde, og det lover ikke godt. Skibstransporten har siden houthierne i 2023 angreb containerskibe ud for Yemens kyst været lammet. Forsikringspræmierne er blevet så høje, at de færreste kan være med, men her er der også mulighed for at sejle rundt om Afrika. Den persiske golf har kun en adgangsmulighed: Hormuzstrædet, skriver Finans.

**

Oliepriserne stiger efter Donald Trump truer med at blokere iranske havne.  Oliepriserne nåede ellers at falde med 12 procent til 92,35 dollar, efter USA og Iran indgik en våbenhvile for fem dage siden. Nu har meldingen om havneblokader fået priserne til at stige med otte procent, så en tønde Brent-råolie nu koster 102 dollar, mens en tønde amerikansk olie koster 104 dollar, skriver CNN.

God dag!