Business-Overblik: Ørsted-udbrydere rejser verdens største grønne investeringsfond

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Copenhagen Infrastructure Partners, der er konkurrent til Ørsted, har rejst verdens største grønne infrastrukturfond, som skal investere op imod 100 mia. kr. de kommende år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til torsdagens Business-Overblik, der skal klæde dig på til dagen med skarpe erhvervsnyheder og aktiekurser.

Ny læk kæder hundredvis af mistænkelige overførsler sammen med Nordeas danske afdeling

Hidtil hemmeligholdte dokumenter viser, at hundredvis af transaktioner, som fik alarmklokkerne til at ringe i den tyske storbank Deutsche Bank, strømmede gennem Nordea Bank Danmark. Pengeoverførslerne har forbindelse til et udenlandsk betalingsselskab, som tidligere har været i myndighedernes søgelys.

Det skriver Berlingske.

Nordeas danske afdeling trækkes nu ind i sagen om læk af fortrolige rapporter om suspekte finansielle aktiviteter i storbanker verden over.

Hundredvis af mistænkelige transaktioner, der strømmede gennem den skandinaviske storbank, kan nemlig spores tilbage til et udenlandsk betalingsselskab, Allied Wallet, der har været i myndighedernes søgelys for blandt andet ulovligt hasardspil og andre potentielt illegale aktiviteter.

Det fremgår af fortrolige dokumenter, som Berlingske sammen med Politiken og DR er kommet i besiddelse af gennem det Internationale Konsortium for Undersøgende Journalister (ICIJ) og det amerikanske medie BuzzFeed News.

Ny grøn fond kan bringe formuen op på 100 mia. kr.

Copenhagen Infrastructure Partners har rejst verdens største grønne infrastrukturfond, som skal investere op imod 100 mia. kr. over de kommende år. Det sætter yderligere gang i det globale investeringskapløb inden for grøn energiproduktion. Det skriver Finans.dk.

Ørsted-konkurrenten Copenhagen Infrastructure Partners har rejst 30 mia. kr. til en ny fond, som bliver verdens største grønne infrastrukturfond.

Fonden, som kan ende med at blive væsentligt større, skal investere op imod 100 mia. kr. over de næste tre år.

Med den nye fond kaster Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) sig med fuld styrke ind i et hæsblæsende grønt investeringskapløb, hvor der ifølge Bloomberg New Energy Finance er planer om globalt at investere 100 mia. dollar årligt frem mod 2030.

Goldman Sachs: Mærsk er vellykket og veldrevet

Mærsk eliminerer meget af sin gæld i 2020 – det giver markante beløb til aktionærer efter en disciplineret strategi. Det skriver Børsen.

Søren Skou er bestemt ikke færdig med det enorme arbejde, han gik i gang med i 2016: at omdanne shipping- og energikonglomeratet Mærsk til en fokuseret og profitabel logistikmaskine.

Men Mærsk-topchefen er nu så langt, at han godt vil komme med en slags status i et af sine sjældne interview:

»Jeg synes, vi kan være glade for den konstante fremgang, vi har vist. Vi er i god gænge,« siger Søren Skou til Børsen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Tre forhold, investorerne skal holde øje med

Simon Kristiansen, senior investeringsstrateg i Nordea, har i dag blikket rettet mod en stribe nøgletal.

Torsdag står i nøgletallenes tegn. Europa åbner ballet med tal for erhvervstilliden i produktionssektoren, såkaldte PMI-tal for Italien, Tyskland, Frankrig, eurozonen og USA. Mens mange services stadig lider under lokale coronarelaterede restriktioner, oplever industrivirksomheder omvendt en forbedring i efterspørgslen. PMI-tallene, der angiver, om de adspurgte virksomheder synes, at deres situation er forbedret eller forværret relativt til måneden før, er da også hurtigt vendt tilbage til niveauer over 50, der indikerer en forbedring.

Vi forventer tal over 50 for ovenstående lande, til trods for at selvsamme lande kæmper med et øget antal coronasmittede. Gode PMI-tal er med til at forsikre investorer om, at vi er på vej mod en økonomisk og indtjeningsmæssig forbedring.

Det toneangivende amerikanske aktieindeks S&P 500 har det meste af ugen handlet horisontalt på et niveau omkring kurs 3355. Aktiemarkedet venter på en temperaturmåling på det amerikanske arbejdsmarked, der udkommer fredag. Allerede torsdag får vi en forsmag i form af tal for nye dagpengesøgende. Antallet af nye ansøgere er gradvis forbedret, men er på det seneste fladet ud omkring 870.000 ansøgere pr. uge. Markedet har medregnet en gradvis forbedring til omkring 850.000 pr. uge.

Skulle tallet blive væsentlig bedre end forventet, kan det skabe grobund for, at S&P 500 bryder endeligt ud af sin sidelæns bevægelse fredag og vinder endnu mere af septembers tabte terræn tilbage.

I Bruxelles begynder mødet i Det Europæiske Råd, hvor EUs ledere skal diskutere fælles udenrigspolitik. På agendaen er blandt andet blokkens forhold til Kina, forgiftningen af Alexej Navalnyj og situationen i Hviderusland efter Lukasjenkos valgsejr. 

Det sker på markederne

USA – lukkekurser onsdag:

Dow Jones +1,20 pct.

S&P 500 +0,83 pct.

Nasdaq +0,74 pct.

Asien – indeks torsdag kl. 6.15

Japan Nikkei 0,00 pct.

Hongkong Hang Seng +0,79 pct.

Kina CSI -0,20 pct.