Godmorgen og velkommen til tirsdagens morgenoverblik fra Berlingske Business.
I dag skal vi blandt andet forbi Esplanaden, hvor der ikke er udsigt til revolutioner, regeringens, måske tvivlsomme, kobling mellem store bededag og Danmarks forsvarsudgifter, samt ATP, der ifølge en ekspert bør rette op på sin forretningsmodel.
Vi skal også forbi en Venstre-minister, der åbner døren på klem for aktieskattelettelser, inden vi løfter sløret for en stor og svær opgave, der venter den nye regering.
God læselyst!
Ny topdirektør i Mærsk skal sætte sit hold: »Der kommer ingen paladsrevolutioner på Esplanaden«
Når den nyudpegede direktør i Mærsk sætter sig i stolen, begynder uret at tælle ned med det samme, skriver Finans.
For det er et ur, der altid tæller, når en ny topchef indtager den tungeste post i en stor virksomhed, lyder det fra Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet.
»Man taler typisk om de første 100 dage, som en administrerende direktør har til at sætte holdet og træffe de første vigtige strategiske beslutninger, inden man skal begynde at eksekvere. Det mener jeg også, gør sig gældende her,« siger Steen Hildebrandt.
For nye direktører er det ofte alpha og omega, at man fra starten sætter sit aftryk, men den udfordring er ikke helt den samme for Vincent Clerc, siger Troels K. Gjerrild, som er partner og bestyrelsesformand i rekrutteringsbureauet Odgers Berndtson.
Vincent Clerc har allerede været en afgørende del af den strategi, der skal føres videre. Vi kommer ikke til at se de store omvæltninger, men nu skal der sættes det hold, der kan matche den strategi.«
Økonomer afviser regeringens kobling mellem forsvarsudgifter og afskaffelse af helligdag
Som en del af regeringsgrundlaget vil den nye SVM-regering fremrykke Danmarks toprocentsmålsætning i NATO-regi fra 2033 til 2030.
Den slags koster flere milliarder, og finansieringen skal findes ved at afskaffe en helligdag – højst sandsynligt store bededag, lyder regeringens vision.
Men ifølge flere økonomer er der slet ikke en direkte økonomisk sammenhæng mellem dét at afskaffe en helligdag og dét at fremrykke de øgede forsvarsudgifter, skriver Børsen.
»Man kan ikke sætte et direkte lighedstegn mellem dét, der kommer ind i statskassen på grund af den her bededagsfinte, og dét vi kommer til at bruge på militæret,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Michael Svarer.
Niels Storm Knigge, cheføkonom i Kraka, stemmer i og siger følgende:
»Jeg kan ikke se det som andet end en politisk kobling. Der er ikke nogen direkte økonomisk sammenhæng.«
Finansministeriet har endnu ikke villet oplyse over for avisen, hvor meget afskaffelsen af en helligdag konkret ventes at øge det økonomiske råderum.
Supertankeren ATP har tabt milliarder på vegne af fem millioner danskere. »Forretningsmodellen bør laves om«
Pensionskassen ATP, som tæt på alle voksne danskere hver måned er tvunget til at spare op i, er med egne ord »sat i verden for at sikre grundlæggende økonomisk tryghed i Danmark«.
»Vi arbejder til gavn for den enkelte og for samfundet og bidrager gennem ansvarlige investeringer,« skriver ATP på sin hjemmeside.
Men på bare ni måneder har ATP tabt 73 milliarder kroner – eller tæt på halvdelen af det beløb, som pensionskassen har investeret på vegne af de fem millioner danskere, som hver måned bliver trukket i ATP-bidrag på lønsedlen.
Spørgsmålet er, om ATP har investeret ansvarligt?
Svaret er blandt andet, at ATPs forretningsmodel bør laves om, mener Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.
»ATPs forretningsmodel bør laves om. Det, der er sket gennem 2022, har illustreret, at ATPs måde at investere på kan være virkelig risikabel, og derfor bør pensionskassen stoppe med at geare,« siger Jesper Rangvid.
Læs hele historien her i Berlingske.
Boligskolen med den store forklaring om renten
Berlingskes Boligskole giver i dag forklaringen på, hvorfor renterne bevæger renterne sig, som de gør.
På boligmarkeder er der både korte og lange renter. De korte renter på flekslån svinger i lånets løbetid, mens de lange renter på de traditionelle lån ligger fast i op til 30 år. Find ud af hvad der påvirker renterne i fjerde kapitel i Berlingskes grundskole om boligmarkedet.
De tidligere afsnit af Boligskolen kan du læse her:
Boligen kan være en pengemaskine
Ny minister holder døren åben for lavere aktiebeskatning
Et salg af Ørsted er næppe øverst på ønskesedlen hos Venstre, men partiet holder fast i en række andre forslag, skriver Børsen.
Men det kan umiddelbart være svært at vide, at Venstre for eksempel fortsat vil arbejde for en lavere skat på aktier.
Ikke desto mindre åbner økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) døren på klem for netop dét i et interview med avisen.
Aktieskat er ellers ikke nævnt med så meget som et ord i regeringsgrundlaget, men det er der en god grund til, siger han med henvisning til, at aktieskatten godt kan komme i spil på ny:
»Det, der står i regeringsgrundlaget, er det, vi kalder et arbejdsfællesskab. Men der er også for eksempel sat midler af til en ny iværksætterpolitik, som ikke er udmøntet endnu. Der kommer vi til at få en drøftelse af, hvordan vi laver den bedst muligt.«
Her er den milliardstore guldgrube, der er gemt langt nede i regeringens program
Mange tusinde flygtninge og indvandrere brager ind på arbejdsmarkedet og tager del i den store jobfest.
Men indvandrerne er stadig langt efter danskerne, og det skal der rettes op på, mener den nye regering.
Blandt andet står der i regeringsgrundlaget, at SVM-regeringen vil arbejde for, at flere ikkevestlige indvandrere kommer i job. Det skal blandt andet ske ved at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov.
Cheføkonom i AE Sofie Holme Andersen påpeger, at det er »en relativt« stor opgave, regeringen har påtaget sig.
»Det er langtfra første gang, at en regering har det som mål, men det bliver bestemt ikke nemt, for så havde man gjort det for længst,« siger hun.
Læs hele historien her i Berlingske.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har i dag fokus på disse tre punkter:
1. Elon Musks afstemning om sin egen Twitter-fremtid bragte ikke på kort sigt nogen positiv aktiemarkedsreaktion. Aktien endte en lille smule lavere, end hvor den startede. Der er en ny dag med nye muligheder for nye ideer, og de kan bevæge Teslas aktiekurs
2. Ugen begyndte med amerikanske kursfald, og dagen i dag ser ikke ud til at blive meget bedre. Hverken i USA eller i Europa, Danmark hvor der er lagt op til et kursfald fra starten på omkring eller endda mere end 1 procent. 2022 har været et dårligt aktieår, og investorerne ser ud til at være i gang med "porteføljerengøring" før årsskiftet.
3. Det var ikke kun men også stigende amerikanske renter, som dæmpede investorernes aktiehumør i USA. Ting sker tit parallelt, og det kan være svært helt at skelne forskellige faktores betydning fra hinanden. Dalende risikoappetit og stigende renter er under alle omstændigheder en dårlig aktiecocktail.
Det sker på markederne
USA lukkekurser mandag
Dow Jones -0,49 procent
S&P 500 -0,90 procent
Nasdaq -1,49 procent
Indeks tirsdag kl. 06.50
Japan Nikkei -2,94 procent
Hongkong Hang Seng -2,32 procent
Kina CSI -1,36 procent