Godmorgen og velkommen til tirsdagens overblik over de vigtigste erhvervsnyheder. Vi skal runde, at fremtiden for ledige piloter kan være bag et rat i en lastbil, og at antallet af kvindelige topchefer i landets virksomheder falder.

Men vi begynder med historien om, at hvid­va­skreg­ler pres­ser små virk­som­he­der med store gebyrer og masser af kontrol, som gør det vanskeligt for virksomhederne at leve op til bankernes strenge hvidvaskkrav.

Det skriver Børsen.

Eksempelvis blev virksomheden Copyright Agent præsenteret for et hvidvaskgebyr på 112.000 kr. om året af Danske Bank. En stor økonomisk mundfuld for en startupvirksomhed med 14 fuldtidsansatte og nogle studerende på deltid.

»Det er en tung gebyrdyne at få trukket ned over hovedet. Sidste år havde vi et lille overskud, men på grund af det nye gebyr bliver det naturligvis sværere at lave et overskud i år,« fortæller stifter og adm. direktør Henrik Eggert.

Danskerne bygger som gale

Selv om coronakrisen hærger, bygger danskerne nye huse på fuld kraft, skriver Finans.

»Vi oplevede en nedgang, lige da corona kom i marts og april. Men siden da er det kun gået én vej, og det er op og op og op. Vi er foran på alle parametre,« siger Jesper Lind.

Han er adm. direktør i et af landets største husfirmaer, Lind & Risør, der sidste år omsatte for lidt over en mia. kr.

»Det er kommet som en overraskelse for os, at det skulle gå så godt,« siger Jesper Lind, der foreløbig har solgt 250 huse i år, hvilket er lidt mere end budgetteret.

Nu får ledige piloter kørekort til lastbil

Erfarne, men ledige piloter får tilbudt kurser som lastbilchauffører, skriver Børsen. Hvis de vil vedligeholde deres certifikat, skal de gennemgå årlige simulatortest og lægetjek. Det kan nemt koste op til 20.000 kr. pr. tjek – og det skal de betale selv. Det danske jobcentersystem siger blankt nej til at dække sådanne udgifter.

»Jeg havde faktisk fået ja fra min sagsbehandler til at forny min 737-licens. Men han måtte ringe og sige nej – hans chef havde afvist det, fordi pilot ikke står på listen over godkendte job,« fortæller en af piloterne, Christian Wieder.

I stedet har han fået et langt dyrere AMU-kursus som lastbilchauffør. Det har han sagt ja til, men han undrer sig. Hans fagforening, Flyvebranchens Personale Union, er rasende over myndighedernes tilgang.

Antallet af kvindelige topchefer i landets største virksomheder falder

På listen over landets 1.000 største virksomheder, som Berlingske hvert år udarbejder, er der færre kvindelige direktører end sidste år. »Lousy,« lyder det fra en ekspert, mens ligestillingsminister Mogens Jensen (S) kalder udviklingen »skuffende«. Coronakrisen har forsinket hans arbejde med at få flere kvinder til tops i erhvervslivet. Men det arbejde genoptager han nu, lyder det.

På Berlingskes liste over Danmarks 1.000 største virksomheder er der 69 kvindelige adm. direktører. Sidste år var 75 af topcheferne kvinder i de dengang 1.000 største virksomheder.

»Det er virkelig lousy og et meget lavt niveau. Dansk erhvervsliv har prøvet at lave en fortælling om, at de gør meget for at fremme ligestillingen, men der bliver tydeligvis ikke gjort nok, når antallet af kvindelige topchefer ligefrem går tilbage,« siger professor Bjarke Oxlund, der forsker i køn og ligebehandling og er leder af Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

I 2009 var der 33 kvindelige topchefer i landets største virksomheder, som er målt på omsætning. Dermed er der de seneste 11 år kommet 36 flere kvinder til tops.

»Det er en meget langsom udvikling og betyder, at der vil gå rigtigt mange år, før vi får ligestilling i toppen af erhvervslivet, medmindre der bliver gjort noget drastisk,« siger Bjarke Oxlund.

Få dit business-overblik hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Business-overblik« og få de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig morgenfriske nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag kl.08:00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Tre forhold, investorerne skal holde øje med

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet peger på tre forhold, som investorerne skal holde øje med i dag:

Centralbanktaler fra Christine Lagarde, Den Europæiske Centralbank (ECB), og Jerome Powell, den amerikanske centralbank (Fed), vil pengepolitisk holde investorerne til ilden.

De amerikanske aktier tog nyheden om, at Donald Trump er i bedring, meget positivt, og de store aktieindeks steg med ca. to procent. Kan Europa følge den gode tendens op?

Der er nu fire uger til det amerikanske valg. Selv om Trump er i bedring, er det mest sandsynligt, at Joe Biden bliver den næste præsident, og investorerne er ved at indstille sig på det (og måske lidt glæde sig til det). Biden vil lave noget om, og selv om investorerne hader forandringer, men godt kan lide kontinuitet og genkendelsens glæde, er de fortrøstningsfulde ved et regimeskifte.

Det sker på markederne

Indeks og udvikling i procent

Aktier USA lukkekurser mandag

Dow Jones: +1,68 pct.

S&P 500: +1,80 pct.

Nasdaq: +2,32 pct.

Aktier Asien tirsdag kl. 06.15

Japan Nikkei: +0,40 pct.

Hongkong Hang Seng: +0,75 pct.

Kina CSI: -0,20 pct.