Business-overblik: Novo-ejer klar til milliardsatsning på stamcelleanlæg

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Uhelbredeligt syge vil kunne kureres gennem brug af stamceller, og det vil Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk Fonden investere stort i, at Danmark bliver stor på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

God fredag morgen.

Måske har du fri og får dig en lille Kristi himmelfartsferie, måske ikke. Uanset hvad skal du ikke snydes for at starte dagen opdateret på de vigtigste erhvervsnyheder.

Vi skal blandt andet forbi bankerne, der taber på indlån trods minusrenter, ligesom de aflyste festivaler rammer danske bryggerier dobbelt. Socialdemokratiets kulturminister, Joy Mogensen, får en tiltrængt nyhed fra Nordisk Råd, og vi skal – endnu en gang – forbi det rødglødende boligmarked herhjemme, hvor en bearbejdning af prisstatistikkerne fremhæver en væsentlig nuance i debatten.

Novo-ejer klar til milliardsatsning på stamcelleanlæg

Danmark skal være en førende nation inden for stamceller, og det er medicinalgiganten Novo Nordisks ejer, den stenrige Novo Nordisk Fonden, klar til at skyde endnu et stort beløb i.

Det siger fondens administrerende direktør, Mads Krogsgaard Thomsen, til Finans, og ifølge ham haster det med at komme i gang på en etisk forsvarlig måde, så i dag uhelbredeligt syge kan kureres.

»Vi er nået til et punkt for stamceller, hvor Danmark for alvor skal på banen. Det er jo ikke fonden, der skal kurere sygdomme, men det kunne bestemt være fondens opgave at skabe et sådant anlæg, som biotekselskaber eller andre kunne bruge til det,« siger han.

Det handler om at udvikle nye behandlinger eller ny medicin, som kan erstatte for eksempel døde nerveceller ved hjernesygdommen Parkinsons eller blindhed eller døde betaceller ved type 1-diabetes.

Novo Nordisk Fonden har siden 2011 lagt over en milliard kroner i forskningsenheden DamStem på Københavns Universitet.

Det synes vi selvfølgelig, du skal læse om. Men når det er gjort, kan du gå videre i din morgenopdatering ved at lytte til Berlingskes daglige nyhedsoverblik, Morgenposten, her:

Hjælp til gennembanket og upopulær minister: Danmark er nordisk mester i krisestøtte til kulturen

»Jeg havde det på fornemmelsen,« siger kulturminister Joy Mogensen (S) som reaktion på en ny rapport fra Nordisk Råd.

Efter en omfattende analyse kan rådet nemlig berette, at Danmark er det land i Norden, der målt på fire parametre i 2020 gav mest støtte til kulturen under coronakrisen.

Det skriver vi på Berlingske Business.

Kulturminister Joy Mogensen (S) er ellers blevet stemplet som regeringens ringeste og mest upopulære minister. Hun har fået kaskader af kritik og skældud fra kulturaktører, opposition, støttepartier og kunstnere på grund af sin håndtering af coronakrisens hærgen i kulturlivet.

Men hvor Danmark for eksempel har brugt over 20.000 kroner pr. ansat i kultursektoren, må ansatte inden for svensk kultur nøjes med omkring 8.000 danske kroner pr. ansat. Hvor Danmark i alt har spenderet 3,3 milliarder kroner, nøjes Sverige med 1,8 milliarder danske kroner, og Finland med 800 millioner danske kroner.

»Rapporten fra Nordisk Råd viser det, jeg nok har haft på fornemmelsen: Nemlig at vi faktisk har været ret gode til at støtte kulturen i Danmark – også sammenlignet med andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Nu begynder vi at få overblikket,« siger Joy Mogensen til Berlingske.

Aflyste festivaler rammer bryggerierne dobbelt

De mange aflyste danske festivaler og kulturelle arrangementer vil kunne mærkes hos de danske bryggerier, som henter en stor del af omsætningen netop dér.

Men ud over manglende ølsalg mister bryggerierne muligheden for at blive forbundet med noget, som folk kan lide, siger flere bryggerier til Børsen.

»Det er de her gode øjeblikke, hvor folk hygger sig og er underholdt af god musik, som vi også gerne vil associeres med,« siger salgsdirektør Henrik Friis Fredvig fra Danmarks største bryggeri, Carlsberg, som har aftaler med blandt andre Roskilde Festival, Tinderbox, NorthSide og Grøn Koncert.

Også Svaneke Bryghus, som leverer øl til blandt andet Folkemødet, Snogebæk Havnefest og Copenhagen Jazzfestival er bekymret.

»Det er her, at flere bliver bekendt med vores produkter og den medfølgende historie. Vi oplever, at det er den fortælling, der giver kunderne lyst til også at købe vores produkter, når de kommer hjem i vante rammer og skal have sig en god øl,« siger administrerende direktør Steen Jespersen til avisen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Nye boliger puster boligpriserne kunstigt op

Prisfesten på boligmarkedet brager afsted. Og dansegulvet bliver især straffet i Københavns dyre postnumre i centrum og langs havnen.

Men festen er måske ikke helt så vild, som tallene viser, skriver vi på Berlingske Business.

Det viser en bearbejdning af de data, der ligger bag de prisstatistikker, som Boligsiden udsender en gang om måneden.

Problemet er, at få dyre, nybyggede boliger eksempelvis langs Københavns havn trækker den gennemsnitlige kvadratmeterpris op. Det skyldes, at Boligsiden og Finans Danmark beregner simple gennemsnit af de priser, som alle boligerne i et givent område handles til.

Men hvis boligpriserne vægtes efter, om boligen er bygget henholdsvis før og efter 1990, dukker der et andet og lavere prisgennemsnit op i Københavns dyre områder. Det puster nemlig prisfesten op, at der er bygget forholdsvis få, nye og dyre lejligheder. Og det justeres der ikke for i statistikkerne.

»Når politikerne er begyndt at snakke om høje kvadratmeterpriser i København og gør dem til et generelt billede på Danmark, glemmer de også nuancerne i billedet, for dyre projektbyggerier er inden for de seneste år skudt i vejret i byerne, og de nye byggerier forurener tallene,« siger Preben Merrild Angelo, administrerende direktør hos RealMæglerne.

Bankerne taber på indlån trods minusrenter

Det kan godt være, at rigtig mange danskere er trætte af at skulle betale minusrenter på deres indlån. Men på trods af minusrenterne taber bankerne alligevel penge på at opbevare kundernes penge. Det skriver Finans.

Det er konklusionen fra en række eksperter, som Jyllands-Posten har talt med.

Seniorrådgiver ved Aalborg Universitet og ekspert i banker Lars Krull siger, at det er umuligt at lave regnestykket præcist.

»Men hvis du ser på banksektoren som helhed, er det overvejende sandsynligt, at dens udlånsforretning giver underskud,« siger Lars Krull.

Eksperterne fremhæver, at selvom bankerne umiddelbart har overskud på toplinjen af indlånsforretningen, så har de det ikke nødvendigvis på bundlinjen.

Med til regnestykket hører også, at bankerne har betydelige udgifter til for eksempel hvidvask, indskydergaranti og lønninger, som knytter sig til indlånsforretningen.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Seniorinvesteringsstrateg Simon Kristiansen fra Nordea holder i dag øje med disse forhold:

  • Frygten for højere inflation og dertil hørende renter har tynget aktiemarkederne i denne uge. Gode tal for nye dagpengeansøgere forsikrede imidlertid markeder om det stærke økonomiske opsving i USA torsdag, og aktier endte højere på dagen. Den udvikling kan imidlertid vise sig at være kortvarig, for i dag får vi nye, vigtige makrotal. Markedets rygmarvsreaktion bliver en slåskamp mellem tal for detailproduktionen, for industriproduktionen og for University of Michigan-tillidsindikatoren.
  • Hvis nøgletallene ikke formår at sætte markedet i selvsving, kan det da være, at centralbankchefen i Dallas, Robert Kaplan, kan klare opgaven. Kaplan taler ved et event fredag og har for vane at give nogle hint om Feds fremtidige politik. I idste uge nævnte han over for et finansmedie, at det i hans optik var ved at være tid til, at Fed tog foden fra gaspedalen og rullede sine opkøbsprogrammer tilbage. Pudsigt nok kom det, samtidig med at finansminister Janet Yellen noget utraditionelt udtalte sig om højere renter i fremtiden. Tager man sølvpapirshatten på, kan man spekulere i, om Fed forsøger at forberede markedet på snarligt strammere pengepolitik. Kaplans tale fredag kan være næste led i Powells udspekulerede masterplan eller måske bare en ordinær og begivenhedsløs tale om tilstanden i den amerikanske økonomi.
  • Regnskabssæsonen er ved at køre på sidste vers i USA. I skrivende stund har 439 ud af S&P 500s virksomheder aflagt regnskab. Indtjeningen har overrasket analytikerne for fjerde kvartal i træk og er 23 procent højere end forventningen inden indgangen til regnskabssæsonen. Fredag vil Honda og Toshiba prøve at gøre de andre virksomheder kunsten efter. Særligt interessant bliver det at følge, om de to virksomheder kommenterer den chipmangel, som synes at plage deres konkurrenter.

Det sker på markederne

USA – lukkekurser torsdag:

  • Dow Jones: +1,29 procent
  • S&P 500: +1,22 procent
  • Nasdaq: +0,72 procent

Asien – indeks fredag kl. 06.40:

  • Japan Nikkei: +2,30 procent
  • Hongkong Hang Seng: +0,95 procent
  • Kina CSI: +1,21 procent