Business-overblik: Nationalbanken er ikke i tvivl – store lønstigninger på vej

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen!

Weekenden står for døren, men inden du tjekker dit lager af mundbind for at være klar til næste uge, hvor krav om mundbind vender tilbage mange steder, er det tid til at blive opdateret med morgenens vigtigste nyheder.

Vi skal runde ATPs inkonsistente krav til kvinder i bestyrelser, høre om, hvordan udbud af havvindmølleparker nu pludselig ser ud til at kunne blive en guldrandet forretning for staten, om Nationalbankens forventninger til eventuelle store lønstigninger, og vi skal høre, hvordan det er lykkedes en kendt sushikæde at komme succesrigt ud af coronapandemiens første år. Men først runder vi et frustreret erhvervsliv.

Nye restriktioner presser erhvervslivet til igen at efterlyse hjælpepakker

Mundbind og coronapas ser ud til at være tilbage i vid udstrækning fra på mandag. Samtidig bliver den ene julefrokost efter den anden aflyst.

Det rejser spørgsmålet, om det også tid til at genindføre hjælpepakkerne, som med milliarder af kroner har holdt hånden under danske virksomheder under coronakrisen. Det skriver Berlingske.

Ja, mener administrerende direktør for SMVdanmark Jakob Brandt, som påpeger, at når coronavirussen betragtes som en samfundskritisk sygdom, så er den også kritisk for erhvervslivet.

»Vi støtter fuldt ud planen om at holde Danmark åbent, for der er ikke noget, virksomhederne hellere vil end at tjene deres egne penge. Men danskerne reagerer hurtigt på de signaler, der kommer, når der igen holdes coronapressemøder, og det mærker markedet med det samme. Aflysningerne tikker allerede ind, og derfor bør man genindføre kompensationsordningerne til de hårdest ramte virksomheder,« siger han til Berlingske.

Erhvervsministeren afviser i første omgang kravet.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

ATP har fast kvindekrav i udlandet – ikke i Danmark

Danmarks største investor, ATP, har i udlandet et fast krav om, at der skal være mindst én kvinde, før der kan stemmes ja til bestyrelsessammensætning i et selskab. Men i de danske selskaber, ATP har investeret i, er der ingen håndfaste regler for kvindelig repræsentation.

Det skriver Børsen.

Derfor har ATP i 2021 i otte tilfælde i 2021 stemt nej til bestyrelsessammensætningen i et udenlandske selskab, fordi der ikke var en eneste kvinde. I alle tilfælde har ATP dog været i mindretal.

Herhjemme drøfter ATP i stedet ifølge Børsen sine ønsker til diversitet gennem den »løbende dialog« med selskaberne. Og det har ATP gjort i årevis, lyder det.

»Vi arbejder for, at der mindst skal være to kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de danske selskaber, hvor vi er investeret,« siger Ole Buhl, der er ATPs ESG-chef og dermed har ansvaret for bæredygtighed i investeringerne, til Børsen.

Nationalbanken forventer flere år med lønfest

Det vil nærmest være naturstridigt, hvis det buldrende jobmarked ikke giver større lønstigninger de kommende år, mener Nationalbanken – og Danmark har råd til det.

»Arbejdsmarkedet er så stramt, at det nærmest vil være naturstridigt, hvis vi ikke får en højere lønvækst over de næste et til to år,« siger vicedirektør Thomas Harr, der er chef for afdelingen for økonomi og pengepolitik, til Børsen.

Der er nu 81.000 flere danskere i arbejde end før marts 200, ledigheden er den laveste siden 2009, og tilbage i september skønnede Nationalbanken, at lønnen i industrien vil stige med 3,2 procent i 2022 og 3,1 procent i 2023. Siden er der kommet endnu mere tryk på arbejdsmarkedet.

Thomas Harr vurderer, at Danmark konkurrencemæssigt står stærkt.

»Vi kan holde til det. Vi har råd til det,« siger han til avisen.

Følg Morgenposten på mobil

Staten scorer historisk milliardgevinst på ny havvindmøllepark

Meget tyder på, at udbuddet af en ny havvindmøllepark, Thor ud for Thorsminde i Vestjylland, vil markere et historisk skifte i dansk energiproduktion.

Mindst to af de konsortier, som har budt ind på at at opføre og drive Thor, er villige til at betale staten 2,8 milliarder kroner for at få lov at sælge el fra havvindmølleparken, som vil kunne levere strøm svarende til en million dansk familiers forbrug. Det fremgår af Finans' omtale af udbuddet samt oplysninger om udbuddet og virksomhedernes bud, som Energistyrelsen har offentliggjort torsdag på sin hjemmeside.

Ifølge Energistyrelsen har flere budt ind til minimumsprisen på 0,01 øre pr. kilowatt-time, og der skal derfor trækkes lod mellem tilbuddene. Ørsted og Vattenfall har bekræftet over for Finans, at de er blandt deltagerne i lodtrækningen.

Konsekvensen er ifølge Energistyrelsen, at staten for første gang ikke får brug for at betale støtte til at bygge en havvindmøllepark. Samtidig betyder det ifølge den kontraktmodel, Contract for Differences, som den danske stat har valgt, at virksomhederne skal betale de første 2,8 milliarder kroner, de tjener på at sælge grøn strøm, til staten, hvorefter overskuddet går i deres egne lommer de næste 30 år.

Ifølge Finans har oplysningerne om, at staten står til en historisk milliardgevinst sendt chokbølger gennem den danske vindbranche. Samtidig mener både eksperter, interesseorganisationer og politikere, at regeringen nu bør sætte fart på opstillingen af havvindmøller.

»Når staten ikke skal subsidiere havmølleparker længere, så er der ingen grund til at holde igen,« siger Poul Erik Morthorst, der er professor på DTU og medlem af Klimarådet, til Finans.

Sushikædes indtjening buldrer frem: Takeaway baner vejen

Sushikæden Sticks'n'Sushi langer mere sushi over disken end nogensinde før, og det på trods af et år med corona. Det skriver Børsen.

»Vi formåede at justere vores forretning og tilbyde et takeaway- og leveringsmodul, som betød, at det endte med at blive et godt år for os,« siger Andreas Karlsson, topchef hos Sticks'n'Sushi.

Resultatet er et historisk overskud på knap 22 millioner kroner mod et underskud på omkring 19 millioner kroner året før. Det viser det nye årsregnskab, der løber fra 1. juli 2020 til 30. juni 2021.

Særligt det britiske marked har haft en afgørende betydning for den store fremgang. På det marked har kæden haft succes med åbningen af fire såkaldte delivery kitchens i London, hvor forskellige restauratører driver deres køkken det samme sted.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Her er, hvad seniorinvesteringsstrateg Simon Kristiansen fra Nordea særligt holder øje med i dag:

  • En renteforøgelse var forventet ved sidste møde i den engelske centralbank, men udeblev. Det tog markederne på sengen og gav udsving på obligationsmarkederne verden over. Cheføkonom i centralbanken Huw Pill giver en opdatering på de økonomiske udsigter på en konference i dag. Det er værd at holde øje med kommentarer om manglende arbejdskraft, inflation, der er midlertidig eller ej, og udsigten for den engelske økonomi i en post-Brexit-tid.
  • Vi får en temperaturmåling på forbrugerne i både Italien og Frankrig, når der bliver udgivet tal for forbrugertilliden i november. Europa er som bekendt ramt af endnu en coronabølge, noget, som allerede bør have sat sig i tallene.
  • Investorer har fundet den gamle drejebog frem fra tidligt i coronakrisen og har det seneste stykke tid vendt blandt andet luftfartsselskaberne ryggen. Det sker, samtidig med at flere og flere lande i Europa indfører nye restriktioner, senest Frankrig. Efter de europæiske markeders lukning var Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ude at indkalde til et ekstraordinært møde, hvor man blandt andet skal diskutere den nye sydafrikanske variant. Investorerne skal altså forholde sig til en del ny information fredag, hvilket vil være interessant at følge, særligt på sektorniveau.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser onsdag:

  • Dow Jones: -0,03 procent
  • S&P 500: +0,23 procent
  • Nasdaq: +0,44 procent

Asien – indeks fredag kl. 06.30:

  • Japan Nikkei: -2,76 procent
  • Hongkong Hang Seng: -2,38 procent
  • Kina CSI: -0,68 procent