Godmorgen, og velkommen til torsdagens morgenoverblik fra Berlingske Business.
Vi har som altid læst de dugfriske nyheder fra dagens aviser for at give dig et overblik over de vigtigste historier i erhvervslivet.
I dag omhandler det dansk landbrug, der foretager lidt af en kovending (beklager!), renteudsigterne, Færøerne og Rusland samt de danske kapitalforvaltere, der håber på bedre tider.
God læselyst!
Dansk landbrug bukker under for presset: Melder sig »konstruktivt« ind i forhandlingerne om CO₂-afgiften
Landbrug & Fødevarer skifter strategi.
I stedet for at kæmpe en indædt politisk kamp mod en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser fra dyr, planter og marker, som dansk landbrug i årevis har kæmpet, ser det ud som om Landbrug & Fødevarer har bukket under for presset.
Der er politisk flertal for en grøn skattereform for landbruget, og Landbrug & Fødevarer ser ingen anden udvej end at melde sig »konstruktivt ind i forhandlingerne« om reformen.
Og indblandingen kommer med fem »principper« for, hvad de mener, at politikerne bør tage højde for, når de skal gennemføre reformen på en balanceret måde.
Det skriver vi her på Berlingske.
Udsigt til mindre rentehop
Der er endelig godt nyt for renteplagede forbrugere og virksomheder fra den amerikanske forbundsbank, FED.
Nye oplysninger fra FED fortæller, at tiden nu er inde til at lette foden fra speederen, så der ikke kommer flere af de helt store rentehop.
FED har fire gange på stribe hævet renten med 0,75 procent for at bekæmpe den høje inflation.
FED er så indflydelsesrig, at det smitter af på renten rundt om i verden, så det skaber lettelse, at »et substantielt flertal« i banken nu er indstillet på, at en kommende renteforhøjelse skal være mindre, fremgår det af referatet fra det seneste rentemøde, hvor flertallet fremhæver, at en mere begrænset rentestigning vil give banken bedre muligheder for at arbejde for højest mulige beskæftigelse og prisstabilitet, skriver Financial Times.
Færøerne vil fortsætte kontroversiel aftale med Rusland
Efter et møde mellem den færøske regeringsleder og partilederne er der bred politisk opbakning til at fortsætte en meget omdiskuteret fiskeriaftale med Rusland.
Det bekræfter Árni Skaale, der er fiskeriminister i det færøske landsstyre, skriver DR.
Kun et parti i Lagtinget, som er det færøske parlament, bakker ikke op om en ny fiskeriaftale.
Árni Skaale siger, at den færøske regering allerede torsdag vil indlede forhandlinger med Rusland om en ny etårig fiskeriaftale med Rusland, og at forventningen er, at landene kan præsentere en ny aftale nu på fredag, skriver DR.
Færøernes aftale med Rusland, som har eksisteret siden 1977, betyder, at Rusland giver Færøerne en kvote til at fiske i Barentshavet, og Rusland kan fiske i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne.
Milliarder revet ud af danske fonde – største frasalg siden finanskrisen
Nye tal fra Finans Danmark viser, at investorer i det seneste halve år har solgt ud i danske fonde for 21,6 milliarder kroner – det største beløb på så kort tid siden finanskrisen, skriver Børsen.
Til sammenligning blev der i samme periode sidste år købt for 29,3 milliarder kroner i de samme fonde.
Frasalget rammer nogle af landets største kapitalforvaltere såsom Maj Invest og Formuepleje.
Det er selvsagt den tårnhøje inflation – både i USA og Europa – der får investorernes risikovillighed til at dale, mens frygten for en recession stadig er present.
Nogle tror, at markedet formentlig har ramt bunden, selvom risikoen for en recession stadig lurer, mens eksempelvis Kasper Meisner Nielsen, professor ved Institut for Finansiering på CBS, er noget mere afmålt.
»Det kommer an på, hvordan økonomien udvikler sig i foråret 2023. Hvad sker der med dem, der har lån med variabel rente? Hvad sker der med inflationspresset og det økonomiske råderum, der er blevet mindre? Hvis pengene skal tilbage til markedet, skal situationen være anderledes,« siger han til Børsen.
For ganske nylig stod globale aktier til at falde med 27 procent i år, det er nu faldet til 18 procent. En indikation på, at markedet globalt forventer, at det værste måske er overstået.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har blandt andet fokus på dollarens opførsel i dag.
Torsdag morgen er der finansielt fred og ro. Referatet fra seneste centralbankmøde i USA bragte ingen overraskelser. Aktier steg, renterne faldt og trækker dollaren med ned. Netop den faldende dollar er tegn på mindre stressede investorer. Fortsætter dollaren nedturen?
I Tyskland offentliggøres den vigtige IFO indikator i dag kl. 10.00. IFO er den vigtigste, bredeste og bedste økonomiske indikator for den økonomiske udvikling ikke kun for Tyskland, men for Europa.
Oliepriserne er det seneste døgn dykket med 3-4 procent, efter at G7-landene fortsat debatterer et olieprisloft for russisk olie. Lavere oliepriser vil være en god nyhed for den globale forbruger.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA lukkekurser onsdag:
Dow Jones +0,28 procent
S&P 500 +0,59 procent
Nasdaq +0,99 procent
Asien – indeks torsdag kl. 06.45:
Japan Nikkei +1,05 procent
Hongkong Hang Seng +0,72 procent
Kina CSI -0,18 procent
Tak fordi du læste med!