Godmorgen og velkommen til torsdagens hurtige Business-overblik.

Læs i dag om, hvad et upopulært gebyr til realkreditselskaberne i virkeligheden bliver brugt til, og hvordan prisnedsættelser på en meget populær vare er slået markant igennem på salgstallene. Statsministeren giver ikke meget for ønsker om, at vi skal arbejde mindre, tværtimod. Men først til overenskomstforhandlingerne, hvor et stort fagforbund varsler, at kampen for bededag ikke er slut.

Bededag kan poppe op igen om to år

HK Handel vil have kompensation for store bededag.

Store bededag har ikke været en del af den nye overenskomstaftale, der i går landede på handelsområdet mellem HK Handel og Dansk Erhverv.

Men det ændrer sig om to år, når de skal forhandle igen.

Mette Høgh, der er formand for HK Handel, siger nu, at krav om en kompensation for store bededag vil komme på forhandlingsbordet, når de næste overenskomster skal forhandles i 2025. Det skriver DR.

Spørgsmålet om store bededag har ikke været en del af overenskomstforhandlingerne mellem HK Handel og Dansk Erhverv i de netop overståede forhandlinger, ligesom det heller ikke var tilfældet i industriens aftale.

Mette Høgh understreger, at det er Christiansborg og ikke hendes modpart i overenskomstforhandlingerne, hun er utilfreds med.

»Jeg retter min vrede mod Christiansborg. Jeg synes, at Christiansborg har blandet sig i den danske model,« siger hun.

Mette Frederiksen: »Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner«

Reformer skal skaffe mere arbejdskraft og en større samfundskage, hvis dansk økonomi fremadrettet skal hænge sammen.

Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) på en konference onsdag.

»Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner. Glem det,« sagde Mette Frederiksen ifølge Børsen.

Statsministeren påpegede, at vi i Europa står over for en udfordring med en aldrende befolkning. Og at vi derudover har en global klimakrise og en helt ny sikkerhedspolitisk situation, som gør, at vi skal ruste os langt bedre økonomisk.

»Vi står i mine øjne ved en afslutning af en global æra og med foden i den næste, som kommer til at ændre spillepladen endnu mere, fordi det, vi traditionelt har tænkt om det sikkerhedspolitiske, er for snævert. Et anliggende er nu alt, hvad der vedrører teknologi, og dermed også produktion. Og dermed er også industri og erhvervspolitik blevet sikkerhedspolitik,« sagde statsministeren.

Tesla blev den mest solgte bil i februar

Siden nytår er prisen på en ny Tesla model Y faldet med over 100.000 kroner, og det afspejler statistikkerne over solgte biler.

I februar solgte bilforhandlerne helt nøjagtig 1.018 stk. Tesla model Y. Det gør Tesla-modellen til den mest solgte personbil i februar, skriver B.T.

Samtidig satte Tesla-modellen andre elbilkonkurrenter eftertrykkeligt på plads, da den solgte lige så meget som de næste ni konkurrenter tilsammen på top-10-listen over de mest solgte elbiler.

I alt blev der solgt 11.597 nye personbiler i februar.

Det centrale argument bag de høje gebyrer til boligejerne er væk. Og nu bruges pengene til noget helt andet

Tæppet er hevet væk under et helt centralt argument bag de upopulære bidragssatser, som realkreditinstitutterne opkræver fra boligejerne. Pengene skulle bruges på at opbygge kapital, men langt størstedelen bruges på at skævvride konkurrencen, lyder kritikken fra flere kanter.

Dermed gentager historien sig. Nu blot med linjerne trukket markant skarpere op, skriver vi i dag hos Berlingske.

Det vakte kæmpe ballade i 2016, da landets største realkreditinstitut – Nykredit/Totalkredit-koncernen – hævede kundernes bidragssatser med henvisning til øgede kapitalkrav. For det blev hurtigt klart, at omkring halvdelen af gebyrerne gik videre som aflønning til et stort antal samarbejdsbanker.

Allerede dengang stod finanskoncernen med et forklaringsproblem. I sidste uge blev det endnu større, efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderede, at der ikke længere er behov for høje bidragssatser til at opbygge kapitalen.

»Det er rigtigt, at begrundelsen bag de højere bidragssatser i dag er mere indtjening end kapitalopbygning,« siger bankekspert og seniorrådgiver fra Aalborg Universitet Lars Krull.

Fredag gentog finanssektorens brancheorganisation, Finans Danmark, ellers, at det aktuelle niveau for bidragssatserne gik til at opretholde de omkostninger, der er ved at holde mere kapital.

»Realkreditinstitutterne bruger bidragssatserne til at betale sine omkostninger, og omkostningerne er blevet højere med de skærpede kapitalkrav,« sagde Peter Jayaswal, realkreditdirektør i Finans Danmark, til Berlingske.

Men som den nye rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger, brugte Totalkredit i 2021 – meget lig 2016 – 61 procent af indtjeningen fra bidragssatserne på at aflønne de banker, der formidler lån på vegne af Totalkredit. Det er en stigning på knap fire procentpoint siden 2018.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder torsdag øje med disse tre ting:

Tesla og Elon Musk præsenterede ikke for alvor større breaking news i forbindelse med investordagen. I eftermarkedet blev det takseret til en kursskuffelse på cirka fem procent. Var faldet på fem procent værdien af »intet stort nyt«?

Torsdag kommer der flere inflationstal for hele eurozonen i tillæg til blandt andet de tal, som kom onsdag fra Tyskland. Bliver investorerne igen skuffede?

Den tiårige amerikanske rente er kravlet over fire procent. Stigende korte renter sætter sig nu i øget omfang i markedsrenterne. Bliver investorerne renteforskrækkede?

Det sker på markederne

Aktier–indeks og udvikling i procent

USA–lukkekurser onsdag:

Dow Jones: +0,02 procent
S&P 500: +0,47 procent
Nasdaq: -0,66 procent

Asien–indeks torsdag kl. 06.40:

Japan Nikkei: -0,05 procent
Hongkong Hang Seng: -0,81 procent
Kina CSI: -0,11 procent

Tak, fordi du læste med!