Business-Overblik: Masseaflivning af mink kan koste statskassen 20 milliarder

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og kontrollerer aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Alle minkbesætninger, hvor der var konstateret coronasmitte, er nu aflivet. I alt var der blevet konstateret covid-19 på omkring hver fjerde minkfarm i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Godmorgen! Og velkommen til dagens Business-Overblik.

Vi har samlet en række af de største historier fra erhvervsmedierne, så du kan begynde dagen ganske opdateret.

God læselyst!

Staten hænger på minkerstatning til milliarder

Den danske stat kan komme til at betale ved kasse ét, når den store regning for masseaflivningen af mink skal gøres op. Ifølge erhvervsmediet Finans kan den samlede ekstraregning for at lukke den danske minkbranche lande på over 20 milliarder kroner.

Finans er kommet i besiddelse af et notat fra Erhvervsministeriet, hvoraf det fremgår, at udgifterne i forbindelse med nedlukningen kan løbe op i 13,5 milliarder kroner.

Minkbranchen mener dog, at regeringen undervurderer de samlede omkostninger ved nedlukningen, da det ifølge minkavlernes formand, Tage Pedersen, kun er rimeligt, at avlerne bliver erstattet med otte til ti års driftsindtjening baseret på et gennemsnit set over ti år.

»Ligesom alle andre virksomheder, der bliver købt,« siger Tage Pedersen.

Det kan samlet bringe sende regningen op over 20 milliarder kroner.

Kæmpe fusion kan koste direktørposter

Den store fusion mellem betalingsgiganten Nets og italienske Nexi kan komme til at koste direktørtitler for ansatte i det dansk-norske selskab. Nets udbyder betalingsløsninger og står i Danmark blandt andet bag Dankortet og driften af NemID. Nets har aktiviteter i 20 lande i Europa og 4.500 ansatte.

Den forestående fusion mellem de to betalingsselskaber kan blive startskuddet til en barbering af direktørposterne i Nets, skriver Dagbladet Børsen.

Nexi vil i så fald diktere retningen i den sag, da det er det italienske selskab, der køber Nets.

»Man vil se på, hvilke kompetencer man har, og hvem der vil være bedst til det. Det kan også være, at man bruger muligheden til at hente folk ind udefra,« siger Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi på CBS i København, til Børsen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Topchefer til regeringen: Sådan tager Danmark den grønne førertrøje

Torsdag kommer 18 danske topchefer i en række store danske virksomheder og organisationer med deres bud på den strategi, der skal til, for at Danmark kan nå sit ambitiøse klimamål.

Blandt underskriverne er topchefer fra Mærsk, Ørsted, Haldor Topsøe, Danfoss, Københavns Lufthavne, SAS samt Siemens Energy, Vattenfall og Shell i Danmark.

Konklusionen er, at der skal fart på, hvis Danmark skal kunne indtage en ledende position. Samtidig er det nødvendigt, at staten træder til med en stor pose milliarder for at sparke gang i processen. Det skriver Berlingske.

»Vi er ikke firstmovers. Vi kan stadig nå op i førerfeltet, men vi er der ikke endnu. Vi har nogle førende transportvirksomheder og en luftfartsindustri i Norden, som har valgt at gå den grønne vej. Og vi har nogle teknologivirksomheder, for eksempel Haldor Topsøe, som kan noget på de teknologiområder, som tæller, og nogle energiselskaber, som er parate til at udvikle og investere i området. Så vi kan blive et af de lande i verden, der kommer til at skumme den industrielle fløde ved at satse på det her. Men det kræver, at vi gør noget,« siger Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi.

Tre forhold, investorerne skal holde øje med

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har noteret sig disse tre punkter i dag:

  • For FLSmidth-investorer kan der være lidt ekstra gode grunde til at følge med i ThyssenKrupps kvartalsregnskab. Det tyske selskab er økonomisk stærkt udfordret, og der har været spekulationer om frasalg – blandt andet af cementaktiviteter. FLS er et af de varme køberemner. Kommer der i regnskabet nyt om udviklingen i den henseende?
  • Tesla steg med ti pct. til 486 dollar, efter at Morgen Stanley hævede kursmålet med 50 procent til 540 dollar fra tidligere 360. Er der mere at hente for investorerne?
  • Huscompagniet fik en lunken børsmodtagelse, og de kommende måneder og kvartaler skal selskabet til at opbygge tilliden fra investorerne. Har investorerne meldt hus forbi på grund af konjunkturfølsomheden, fordi det var et kapitalfondsexit, eller skyldes den forbeholdne start med en kurs på tegningsniveau, at investorerne først lige vil se selskabet an?

Markederne i dag

USA – lukkekurser onsdag:
Dow Jones: -1,16 pct.
S&P 500: -1,16 pct.
Nasdaq: -0,82 pct.

Asien – indeks torsdag kl. 06.20:
Japan Nikkei: -0,87 pct.
Hongkong Hang Seng: -0,60 pct.
Kina CSI: +0,17 pct.