Business-overblik: Mærsk-familiens tankrederi vil tilbage til fortidens storhed

Her er de vigtigste businessnyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Mærsk-arving Robert Mærsk Uggla sidder som adm. direktør i A.P. Møller Holding, der gennem et selskab ejer Maersk Tankers, der nu tager store skridt for at komme tilbage til fordums styrke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Godmorgen og velkommen til en fredag, der byder på en pæn omgang nyheder.

Vi skal på vores tur gennem nyhedslandskabet både forbi et sats i et tankrederi ejet af Mærsk-familiens holdingselskab, regnskabssnyd, der nu bliver slået hårdt ned på, og dagpengeopgør mellem regeringen og fagbevægelsen. Men vi lægger overblikket ud med kommunernes krav over for banker.

1
Kommuner løber panden mod muren med nye krav mod hvidvask og uetiske banker

En lang række skrappe krav til landets banker fra kommunerne synes nu at have givet bagslag.

Sidste år kom et råd nedsat af Kommunernes Landsforening (KL) med en stribe anbefalinger til samarbejde mellem kommunerne og bankerne. En del af dem var skrappere krav til samfundsansvar, virksomhedskultur, compliance og hvidvaskregler.

Den første kommune, der har lagt sig tæt op af anbefalingerne, er Gladsaxe. Men resultatet har været nedslående.

Ikke én eneste bank har ønsket at byde på Gladsaxe Kommunes igangværende bankudbud, hvilket borgmesteren i den nordsjællandske kommune beklager.

»Vi synes, det er ærgerligt. Vi ser et behov for at få genskabt tilliden til bankerne efter de seneste års skandaler, og det kunne det her være medvirkende til. Det undrer mig også, at bankerne ikke vil leve op til de rimelige krav,« siger Gladsaxes borgmester, Trine Græse (S).

Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark mener, at det er risikoen for sanktioner fra kommunerne, der får bankerne til at holde sig tilbage. Han sad sidste år med i rådet, der skulle udvikle KLs principper om kommunernes samarbejde med banker.

»Det har vist sig, at vores bekymring om, at vores medlemmer ikke vil byde på kommunernes opgaver, er blevet en realitet,« siger Ulrik Nødgaard.

2
Tilsyn slår hårdt ned på regnskabssnyd

Der bliver nu taget hårde skridt fra Erhvervsstyrelsens side over for en gruppe personer, der har skrevet under på en lang række revisorerklæringer, selv om de ikke er godkendte revisorer.

Det skriver Børsen.

Stik imod loven har de pågældende revisorer, som enten er blevet frataget deres beskikkelse eller ikke er uddannede revisorer, på bare ét år stået bag årsregnskaber i over 400 selskaber, skriver avisen.

»Der er en relativt lille gruppe personer, der gentagne gange har afgivet erklæringer på regnskaber uden at være godkendt revisor. Det er en klar overtrædelse af lovgivningen,« siger Lykke Skødt, der er tilsynschef i Erhvervsstyrelsen, til avisen.

I de mest grelle sager har styrelsen politianmeldt revisorerne. 419 regnskaber er blevet dumpet, og virksomhederne har fået påbud om at aflevere et nyt årsregnskab. Der er ifølge Børsen tale om en gruppe på 18 såkaldte revisorer, der er blevet afsløret af en særlig kontrolindsats.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Fagforeninger vender regeringen ryggen

De tre største fagforeninger 3F, FOA og HK kritiserer Socialdemokratiets politik på dagpengeområdet.

Det skriver Politiken.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser blankt at ændre på reguleringen af dagpengesatsen, som siden Thorning-regeringens skattereform i 2012 i mindre grad har fulgt lønudviklingen end tidligere.

Beregninger fra Det Økonomiske Råd viser, at dagpengesatsen i 1980 udgjorde 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien, mens satsen i 2025 blot vil udgøre 44 procent.

Det er et problem. Man er i gang med at udhule hele velfærdsmodellen, lyder kritikken fra fagbevægelsen.

»Vi er på vej til at ødelægge den danske velfærdsmodel, som vi ellers er så stolte af, og som både vi og udlandet skamroser ved enhver given lejlighed. Det er forstemmende«, siger Per Christensen, formand for 3F.

4
Mærsk-familien i offensiv

På ryggen af en lang række hårde år lægger Mærsk-familiens tankrederi nu an til et stort sats, der skal skaffe flere skibe og sende forretningen tilbage til fordums styrke.

Det skriver Finans.

Der er tale om Maersk Tankers, der er ejet af A.P. Holding, og som i øjeblikket opererer ca. 200 skibe. I løbet af i de kommende år vil rederiet skaffe op imod 100 skibe yderligere gennem partnere, skriver avisen.

»Vi har engang haft 300 skibe. Der skal vi op igen,« siger Christian M. Ingerslev, administrerende direktør i Maersk Tanker, til Finans. Han tilføjer, at det gerne skal ske i løbet af få år.

Udmeldingen kommer, efter at rederiet har kunnet lægge omtrent 40 skibe oven i flåden i løbet af 2019. Det er den udvikling, der ifølge Maersk Tankers gerne skulle gentages i 2020 og fremefter.

Det holder investorerne øje med

Det holder chefstrateg i Nordea Andreas Østerheden øje med på markederne i dag.

  • Ud over det geopolitiske, som fortsat vil tage overskrifter, vil investorernes opmærksomhed være rettet mod den amerikanske arbejdsmarkedsrapport (non-farm payrolls) senere i eftermiddag. Her vil man se efter, om jobmarkedet holder det stærke tempo, som er indikeret af den private arbejdsmarkedsrapport ADP. For os som aktieinvestorer vil en ønskerapport være, hvis aktiviteten på jobmarkedet fortsat ser høj ud, men lønpresset ikke for alvor accelererer. En sådan rapport vil kunne løfte markedet.
  • På den geopolitiske front vil der fortsat være fokus på nyheder om den kommende underskrivelse af fase 1-handelsaftalen mellem USA og Kina i næste uge, men også på de fortsatte spændinger i Mellemøsten. Selv om markederne tager det med ophøjet ro, så langede den canadiske premierminister, Justin Trudeau, i går ud efter Iran, da han sagde, at det efter sigende var et iransk missil, der skød et Boeing-fly ned tæt på Teheran onsdag og dermed dræbte 176 passagerer, heraf 63 canadiere.
  • Sidst, men ikke mindst vil der i løbet af dagen komme en række data for industriproduktionen i blandt andet Frankrig og Italien. Begge er vigtige økonomier i eurozonen, og særligt, når Tyskland fortsat viser industrisvaghed. Seneste målinger fra den tyske industri Tyskland giver anledning til en smule optimisme, men der er fortsat blandede signaler.

Det sker på markederne

For de store amerikanske aktieindeks ligger futures med stigninger på omkring 0,2-0,3 procent. Fredag er der optimisme på de asiatiske markeder som følge af udsigt til fase 1-handelsaftale mellem USA og Kina og deeskaleringen mellem USA og Iran.

Indeks i udvikling i procent:

Nikkei 225 +0,4

Topix +0,3

Hongkongs Hang Seng +0,4

China Shanghai Composite -0,3

China CSI 300 -0,3

Taiwan Taiex +0,2

Sydkoreas Kospi +0,6

Indiens BSE Sensex +0,5

Singapores STI +0,2

Sydney ASX 200 +0,8

Indeksværdi klokken 6.15

Ritzau