Business-overblik: Kæmperegning rammer 45.000 virksomheder om seks uger

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Titusinder af virksomheder skal meget snart betale de coronalån tilbage, som de tog imod fra staten, mens landet var ramt af restriktioner og tvangslukninger. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God morgen og velkommen til onsdagens Business-overblik her på Berlingske. Selvom vejrudsigten ser trist ud for resten af ugen, nærmer foråret sig med hastige skridt. I dag står solen op klokken 07.32 i København – om få uger kan du således læse dette morgenoverblik i dagslys.

På denne onsdag skal vi forbi konsekvenserne af de stigende forbrugerpriser og en skæbnesvanger tilbagebetalingsdeadline for erhvervslivet. Men vi lægger ud med danske ministeriers kendskab til Mærsk-selskabs eksport af våben til et krigshærget land.

Mærsks våbenfabrik fik lov af danske myndigheder til at sælge for millioner af kroner til krigshærget land

Ledelsen i Mærsks tidligere våbenfabrik DISA var ivrig efter at få lov til at fragte våben for millioner af kroner til det krigshærgede land Indonesien under Den Kolde Krig.

Så ivrig, at det danske våbenselskab – i folkemunde omtalt som Riffelsyndikatet – ad flere omgange i 50erne og 60erne holdt møder med en repræsentant fra Udenrigsministeriet og henvendte sig til de danske myndigheder gennem en række breve, hvor emnet blev taget op.

Det skriver vi her på Berlingske Business.

Formålet var at få de danske myndigheder til at fjerne blokaderne for våbeneksport til landet, som på det tidspunkt stod midt i et blodigt oprør og på kanten af et af verdenshistoriens mest brutale folkemord, der kostede op mod en million menneskeliv.

Og det lykkedes.

Blandt andet mødtes fire indflydelsesrige aktører, deriblandt Danmarks ambassadør i Indonesien, til en frokost i 1957 for at drøfte den højspændte situation og »mulighederne for opnåelse af forlænget eller fornyet udførselstilladelse« til Indonesien. På dette tidspunkt havde Indonesien allerede købt DISA-våben for syv millioner dollar, hvilket ville svare til 685 millioner kroner i dag.

Læs den nyeste afsløring af omfanget af DISAs globale våbenhandel, som Berlingske har beskrevet i en række artikler, her.

En særlig gruppe rammes hårdere af stigende priser

Særligt danskere, som står uden for arbejdsmarkedet, bliver ramt af de stigende priser, der hænger sammen med den økonomiske optur. Det skriver TV 2 på baggrund af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks steg de samlede forbrugspriser 4,3 procent i januar sammenlignet med samme måned sidste år. Det er det største hop på et år siden 2008.

»Priserne stiger, fordi der er så meget fart på, og det er svært at følge med. Vinderne er dem, der kan tjene mere, og taberne er dem, der får prisstigninger,« siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til mediet.

Den store aktivitet og efterspørgsel for den enkelte lønmodtager kan betyde, at man står bedre, når man skal forhandle løn. Men har man ikke mulighed for at forhandle løn, fordi man står uden for arbejdsmarkedet, hører man til den gruppe, som bliver ramt hårdest af prisstigningerne.

»Der er et basalt forbrug, man skal have styr på for at kunne overleve. Du skal have varme i radiatoren, el og mad til køleskabet, og prisstigningerne rammer simpelthen hårdere for den her gruppe,« siger Sofie Holme Andersen, makroøkonom hos AE, til TV 2.

Læs historien her.

Den 1. april bliver en dyr dag for over 45.000 virksomheder

Der er dækket op til en gigantisk milliardregning for 45.085 virksomheder, der under coronakrisen har takket ja til tilbuddet om særlige kriselån skabt ved udskydelse af betaling af A-skat og moms. Det skriver Finans.

Det har hidtil været omtalt, at et ukendt antal virksomheder 1. april skal betale i alt 23,3 milliarder kroner i forfaldne coronalån. Men nu sætter Jeppe Bruus, der tiltrådte som skatteminister 4. februar, præcise tal på milliardregningen.

»Den 1. april 2022 forfalder lån for en samlet værdi af cirka 21,9 milliarder kroner. I alt skal knap 45.100 virksomheder betale et eller flere lån tilbage,« fremgår det af et svar til Folketinget.

Det fremgår ydermere, at de 45.085 virksomheder skal tilbagebetale i alt 64.149 coronalån svarende til, at det gennemsnitlige lån lyder på 341.000 kroner.

Fordi de sidste restriktioner først blev ophævet 1. februar, opfordrer et samlet erhvervsliv igen om at få udsat betalingsfristen.

Tre forhold, som investorerne skal holde øje med

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet følger i dag disse tre ting:

  • FLSmidth aflægger fjerdekvartalsregnskab. FLS meddelte allerede for nogle uger siden, at tallene for fjerde kvartal 2021 i hovedsagen ville blive bedre end ventede. I dag er fokus således ikke mindst på guidance for 2022.
  • Frygten for, at Rusland ville invadere Ukraine på helt kort sigt, er aftaget lidt, men investorerne skal, som verden, ikke vide sig helt sikker endnu på, at det ikke kan ske. Der er god grund til at holde øje med troppebevægelserne.
  • De amerikanske 10-årige renter kravlede i løbet af Ukraine-krisen under to procent. Efter gårsdagens aktiestigninger er de igen over det niveau, og fokus vil igen rette sig mod de forventede rentestigninger, og ikke mindst det næste ordinære Fed-møde i marts. Hold øje med renteudviklingen.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser tirsdag:

  • Dow Jones: +1,22 procent
  • S&P 500: +1,58 procent
  • Nasdaq: +2,53 procent

Asien – indeks onsdag klokken 6.10:

  • Japan Nikkei: +2,04 procent
  • Hongkong Hang Seng: +1,27 procent
  • Kina CSI: +0,69 procent

Tak, fordi du læste med!