Business-Overblik: Jesper »Kasi« Nielsen ryster ikke på hånden trods konkurstrussel

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og kontrollerer aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Jesper »Kasi« Nielsen tror stadig fuldt og fast på at få de milliarder, som han kæmper med smykkefirmaet Pandora om. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Godmorgen og velkommen til det første Business-Overblik efter jul. Det er en meget usædvanlig uge, som vi nu er gået ind i. Detailhandlen er lukket. Kun fødevarebutikker, apoteker og forretninger som Matas har åbent, så den traditionelt hektiske gavebytning i disse dage er der ikke noget af i år.

Læs i dagens overblik om, at Brexit-aftalen fra juleaftensdag ikke har skabt klarhed over omkring halvdelen af den danske milliardeksport til Storbritannien, at en beslutning under coronakrisen kostede dansk erhvervsliv milliarder af kroner, at USAs præsident, Donald Trump, nu har underskrevet en coronahjælpepakke på 900 milliarder, og – som det første – at Jesper »Kasi« Nielsen trods konkursen fortsat forventer at få to milliarder kroner af smykkefirmaet Pandora

Jesper »Kasi« Nielsen ryster ikke trods konkurstrussel

Jesper »Kasi« Nielsen ryster ikke på hånden, selv om han i november blev erklæret personligt konkurs ved skifteretten i København.

Han forventer fortsat at få de to milliarder kroner, som han mener, at smykkefirmaet Pandora skylder ham for en aktiehandel fra 2010, skriver Finans.dk.

»Tror du virkelig, at min familie er blanket af? Altså jeg er ikke ked af det. Du kan ikke slå mig ned. Jeg har lært at navigere i dette minefelt, og jeg beskytter mig selv. Jeg er klar til at slås med hvem som helst, for jeg ved, jeg har ret. Jeg er milliardær, det skal du forstå. Jeg har bare ikke fået pengene endnu,« siger han til Finans.dk.

Hans firma, Kasi, fik succes gennem at sælge Pandora-smykker i Tyskland, og i 2007 meldte han sig som hovedsponsor for fodboldklubben Brøndby IF. Et samarbejde med Pandora endte, da Pandora blev børsnoteret i 2010, og Kasi blev købt ud.

Sagen mellem Jesper Nielsen og Pandora kører ved Voldgiftsretten og er spundet ind i tavshedsklausuler. Jesper Nielsen har fået flere bøder for at have omtalt den, hvilket var den direkte årsag til, at først Kasi ApS og siden han selv blev erklæret konkurs.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Halvdelen af eksporten til briterne stadig plaget af uvished

Der er stadig stor uvished om næsten halvdelen af den danske eksport til Storbritannien trods Brexit-aftalen fra juleaftensdag mellem EU og Storbritannien om det endelige, britiske farvel fra årsskiftet.

Handels- og samarbejdsaftalen sikrer nemlig kun varehandlen og ikke tjenestehandlen, som i 2019 udgjorde 54 milliarder kroner eller næsten 48 procent af den samlede, danske eksport til landet, skriver Børsen.

Det betyder, at faglige kvalifikationer ikke automatisk accepteres, ligesom der ikke er fri bevægelighed, og det kan ramme for eksempel ingeniører, arkitekter, it-folk og rederier.

»Det er uklart, hvad man helt præcis må og ikke må, og hvor meget briterne vil håndhæve. Vi ved det reelt ikke,« siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU-chef i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv til avisen.

En beslutning under coronakrisen har kostet dansk erhvervsliv milliarder – aldrig mere en 12. marts

Da regeringen lukkede landet ned i marts, fik politikerne én enkelt dag til at ændre epidemiloven. Det er markant mindre end de flere måneders arbejde, der som oftest ligger bag ny lovgivning.

I løbet af hektiske 22 timer fjernede man således virksomhedernes ret til erstatning, hvis de lider tab som følge af restriktioner mod smitten. Det forløb opruller Berlingske i dag.

Forløbet omkring beslutningen møder kritik fra centrale politikere fra begge fløje i Folketinget, som spillede en afgørende rolle i de 22 timers maratonforhandlinger. En række centrale sundhedsordførere retter nu skarp kritik af sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) for ikke at klæde ordførerne tilstrækkeligt på til at håndtere det altafgørende og ikke mindst komplekse spørgsmål om erstatning.

Samtidig peger to førende juraeksperter på, at Magnus Heunicke ikke gav partierne en fyldestgørende forklaring.

Også fra et juridisk synspunkt var forløbet »betænkeligt«, vurderer en ekspert i epidemiloven.

»Ændringen af epidemiloven 12. marts var en fuldstændig ekstraordinær situation ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, som jeg ikke synes fik nok opmærksomhed,« siger Kristian Cedervall Lauta, professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og tilføjer:

»Man ændrede hele logikken i epidemiloven fra at være administrative beslutninger, som derved selvfølgelig skulle erstattes, til at være politiske beslutninger, som er erstatningsfri.«

Det anslås, at lovændringen har sparet statskassen for mindst 120 milliarder, fordi man indførte hjælpepakker, der ikke erstattede i samme grad som paragraf 27.

Donald Trump underskriver milliardstor coronahjælp

USAs præsident, Donald Trump, har ændret kurs og underskrevet en coronahjælpepakke på 900 milliarder dollar. Det skriver Financial Times.

For blot få dage siden omtalte præsidenten ellers den politiske aftale bag hjælpen i negative toner, men natten til mandag godkendte præsidenten alligevel aftalen.

Trumps nylige underskrift sørger for, at USA undgår den nedlukning, der ellers skulle være påbegyndt efter midnat mandag.

Ud over de 900 milliarder, som er en direkte coronahjælp, har Trump også underskrevet, at yderligere 1.400 milliarder skal komme den offentlige sektor til gode. Sektoren er således finansieret frem til september næste år.

Trumps modvilje mod at underskrive lovforslaget havde direkte konsekvens for millioner af amerikanere, som fra denne weekend stod til at miste deres udvidede arbejdsløshedsunderstøttelse, samt for de endnu flere millioner, som ifølge forslaget skal have et engangsbeløb på 600 dollar.

Samtidig var der risiko for, at dele af det amerikanske statsapparat ville blive lukket ned fra tirsdag.

Tre forhold, investorerne holder øje med

Her er tre ting, som investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet følger med i mandag:

  • Julen og dermed julehandlen er forbi. Stormagasinerne i Danmark blev lukket ned den 16/12, og det har formentlig givet mere »onlineplads« til blandt andet internethandel hos Boozt. Selskabet opjusterede sine omsætningsforventninger 1. december. Kommer der endnu en opjustering efter julehandlen?
  • Det meste af verden er så småt begyndt at vaccinere sin befolkning mod covid-19. Giver det investorerne færre økonomiske bekymringer?
  • AstraZeneca forventes i dag eller de kommende dage at få godkendt sin vaccine mod covid-19, således at der vil være tre vacciner at vælge imellem. De øvrige er fra Pfizer/Biontech og Moderna. AstraZenecas aktiekurs har ikke haft nogen positiv udvikling i 2020 hidtil. Stopper nedturen med deres godkendelse?

Det sker på markederne

USA – lukkekurser 24. december:

  • Dow Jones: +0,23 pct.
  • S & 500:+0,35 pct.
  • Nasdaq: +0,26 pct.

Asien – indeks mandag kl. 6.40:

  • Japan Nikkei: +0,59 pct.
  • Hongkong Hang Seng: +0,04 pct.
  • Kina CSI: +0,17 pct.