God morgen, og velkommen til ugens første Business-Overblik, der som altid klæder dig på med de største historier i erhvervslivet denne mandag morgen, hvor Italien officielt kan kalde sig europamestre i fodbold.
Men der er gang i meget mere end Roms gader, og derfor kan du i dag læse om både stigende fødevarepriser og en dansk virksomhed, som har hentet over en milliard kroner.
God læselyst – og god mandag!
Nye ejendomsvurderinger vil give storm af klager
Næsten 500.000 boligejere står til at få skæve ejendomsvurderinger, og nu viser det sig, at Skat kun har kapacitet til at håndtere langt under halvdelen af de klager, man forventer, der vil komme. Det er et problem for retssikkerheden, mener DF-ordfører, skriver Berlingske.
Af et svar fra skatteminister Morten Bødskov (S) fremgår det, at Skat forventer, at det nye system vil give 130.000 klager. Men som udgangspunkt har man kun kapacitet til at håndtere 50.000 klager.
»Man kan ikke byde danskerne, at de først skal have en total skæv ejendomsvurdering for efterfølgende formentlig at skulle vente i flere år på at få den rettet til. Det er total mangel på retssikkerhed,« siger Dennis Flydtkjær, skattepolitisk ordfører i Dansk Folkeparti.
Stigende fødevarepriser presser fødevarevirksomheder
Der er store prisstigninger på råvarebørserne, og det går hårdt ud over danske fødevarevirksomheder, der både er ramte af høje indkøbs- og salgspriser. Det skriver Jyllandspostens erhvervsmedie Finans.
Det er i tal fra FAO, Food and Agriculture Organization, under FN, man kan se de høje priser. Faktisk er prisen på landbrugsråvarer på det højeste niveau i ti år, fremgår det.
Andelen af fødevarevirksomheder i Danmark, der oplever de stigende råvarebegrænsninger som en produktionsbegrænsing, er nu hele 54 procent, viser en konjunkturmåling fra Landbrug & Fødevarer.
»Der er tale om så massive og hurtige prisstigninger på råvarerne, at nogle af fødevarevirksomhederne i en periode vil blive klemt på indtjeningen. Deres indkøbspriser er steget, mens salgspriserne er bundet af kontrakter. I takt med at kontrakterne genforhandles, er det afgørende, at regningen sendes videre. Ellers vil der være nogle, som ikke klarer den,« siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.
Anders Holch Povlsen investerer i Lunar
Bestsellermilliardæren Anders Holch Povlsen er en af flere investorer, der samlet smider 1,56 milliarder kroner i den digitale bankudfordrer Lunar, skriver Børsen. Dermed bliver selskabet ifølge avisens oplysninger vurderet til at have en værdi på omkring 7,5 milliarder kroner værd, og skriver sig dermed på listen over danske unicorns – virksomheder med en værdi på over en milliard amerikanske dollar.
»Vi er tilfredse med at sige, at vi i hvert fald er medlem af unicorn-klubben. Vi har ikke behov for at bruge det som milepæl,« siger Ken Villum Klausen, stifter og direktør for Lunar-koncernen, som blev stiftet i 2015.
En stor del af pengene skal bruges på at rulle bankens erhvervsforretning ud i Norden. Udover Holch Povlsens Heartland tæller investorerne svenske Kinnevik, kinesiske Tencent samt eksisterende investorer som Chr. Augustinus Fabrikker og Seed Capital.
»Kultomaten« forsvinder i 2022 – det samme gør en uheldig afgiftsstruktur
Kulfyring i tomatproduktion er selvsagt ikke en klimaløsning. Tværtimod.
Men et sammensurium af forældede regler og uhensigtsmæssige fradrag har gjort det mere end almindeligt svært for tomatavlere, gartnerier og flere andre erhverv at ryste sig fri af kulstøvet, der nu endelig forsvinder fra 2022, når Fynsværket stopper med at fyre med kul. Det skriver Berlingske.
Politikerne har med den ene hånd indført afgifter på forurenende energikilder af hensyn til klimaet og miljøet. Men med den anden hånd har de samme politikere givet en presset gartneribranche og andre erhverv, der er afhængige af at bruge varme til produktionsprocessen, lov til at slippe for afgifterne.
Resultatet er blevet det stik modsatte af, hvad målet var. Kul, som er blevet pålagt den højeste afgift, er blevet den billigste energikilde for gartnerierne. Så billig, at det har været rigtig svært at give slip på den igen.
Men nu udfases kullet altså, og det er til fordel for en tiårig varmeaftale, der sikrer, at gartnerierne får mere affaldsvarme og anden grøn varme fra Fynsværket.
Siden 2000 er det lykkedes at reducere CO2-udledningen fra Gartnernes Fjernvarme med 55 procent fra omkring 170.000 ton til 77.000 ton.
Når kullene helt forsvinder ud af fjernvarmeproduktionen næste år, vil det ifølge Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri og direktør i Gartnernes Fjernvarme i Odense, betyde en yderligere reduktion på 15.000-20.000 ton, hvilket vil bringe den samlede reduktion op over 60 procent
»Med de tiltag, gartnerierne i øvrigt er i gang med, og med de grønne tiltag, der sker på Fynsværket, er min vurdering, at gartnerierne omkring Odense er meget tæt på at nå en 70-procent reduktion af deres CO2-udledning i 2023-2024,« siger Mikael Petersen.
Tre forhold, investorerne skal holde øje med:
Her er, hvad investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder øje med i dag:
Fik investorerne presset hele nervøsiteten over Joe Bidens dekret ud af medicinal/medico aktier i fredags, eller kommer der et negativt »andendagsgilde«? Demant faldt med 9 procent, mens GN Store Nords aktionærer blev godt og vel 5 procent fattigere.
Usikkerheden ulmede onsdag/torsdag på aktiemarkederne, men fredag blev den, i hvert fald og for en stund, fejet lidt til side, da de store amerikanske aktieindeks steg markant. Under overfladen lurer dog en risiko for, at selv gode regnskaber ikke nødvendigvis er gode nok for investorerne.
Covid-19 er desværre ikke et overstået kapitel. Nogle steder hører vi om markant stigende smitte. Spørgsmålet er om der kommer en tredje bølge og om investorerne er tilstrækkelig godt risikomæssigt forberedt på det?
Det sker på markederne
USA – Lukkekurser fredag:
Dow Jones: +1,30 procent
S&P 500: +1,13 procent
Nasdaq: +0,98 procent
Asien – Indeks mandag kl. 06.45:
Japan Nikkei: +2,17 procent
Hongkong Hang Seng: +0,68 procent
Kina CSI: +0,93 procent