Godmorgen og velkommen til onsdagens Business-overblik, hvor vi har samlet de vigtigste nyheder fra morgenstunden.
I dag skal vi omkring Finanstilsynet, mulighed for fængselsstraffe til ejendomsmæglere, trepartsforhandlinger om akut mangel på arbejdskraft og et råb på støtte til danske virksomheders forskning og udvikling. Men vi starter med nogle boligejere, der kan se frem til at få penge tilbage.
Boligejere i ni kommuner står til pengeregn
Det skyldes, at de nye ejendomsvurderinger langt om længe på vej til at blive sendt ud. Og det har store konsekvenser for de 715.000 boligejere, der har betalt i alt 14 milliarder kroner for meget i boligskatter siden 2011, som de skal have tilbage. Det skriver Finans.
Men nogle har betalt meget mere end andre, hvorfor der også er stor forskel på, hvor mange penge, man kan forvente at få tilbage. I ni kommuner skal boligejerne have mere end 20.000 kroner tilbage.
Topscorerne er husejerne i Odsherred. De skal i gennemsnit have 33.250 kroner tilbage. Tæt efter følger Vordingborg med 29.250 kroner. På tredjepladsen ligger Struer med 25.500 kroner.
Til gengæld er der ikke meget at hente i de store byer, da priserne der er steget så meget, at de sagtens kan følge med vurderingerne. En boligejer i København kan forvente at få omtrent 1.000 kroner tilbage. I Frederiksberg Kommune en plovmand.
Den fulde liste kan ses hos Finans.
Danmark halter efter på støtte til forskning
Danmark ligger markant under gennemsnittet i OECD-landene, når det handler om at skabe skattepolitiske rammer for forskning og udvikling. Det skriver Børsen på baggrund af en analyse fra Dansk Industri.
Analysen viser, at Danmark bruger 0,02 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på at understøtte private virksomheders muligheder for forskning og udvikling. Til sammenligning er gennemsnittet i OECD på 0,10 procent af BNP.
I Dansk Industri mener de derfor, at man bør gøre det midlertidige forsknings- og udviklingsfradrag på 130 procent permanent.
Regeringen mener, at det midlertidige fradrag på 130 procent er en god idé, men at det kræver finansiering. Og regeringen er først villig til at diskutere finansieringen på den anden side af 2022, siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, til Børsen.
Overvismand Carl Johan Dalgaard er dog ikke helt tændt på at gøre fradraget permanent.
»Det er klart, at de, der får tilskuddene, ikke vil være sure over det. Men fra et samfundsperspektiv skal vi kunne godtgøre, at spredningseffekterne på samfundsøkonomien fra den ekstra forskning står mål med udgifterne. Det er på ingen måde klart, at de gør det,« siger han til Børsen.
Finanstilsynet vil ansætte stor gruppe klimavagthunde
Finanstilsynet vil opruste sin kontrol med greenwashing i finanssektoren med op til 20-25 personer. Indtil videre har finanstilsynet haft fem ansatte til at kontrollere virksomhedernes klimarapporteringer. Men i en artikel hos Finans vurderer direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg, at man med indførelsen af de nye EU-regler skal bruge 20-30 personer til at kontrollere greenwashing i finanssektoren.
»Politikerne i EU har jo valgt, at en meget stor del af den grønne omstilling skal drives ved, at du og jeg og en masse andre investerer grønt gennem vores pensioner og andre investeringsprodukter. Når det er den vej, politikerne vil, så må man også sætte systemet op til at håndtere det,« siger Jesper Berg til Finans.
Afdelingen, der skal føre kontrollen med virksomhedernes klimarapporteringer, bliver noget større end Finanstilsynets hvidvaskafdeling, hvis Jesper Bergs prognose holder stik. Til sammenligning er der omkring 20 ansatte i hvidvaskafdelingen.
Regeringen overvejer muligheden for at sende fuskende ejendomsmæglere i fængsel
En række opsigtsvækkende sager fra ejendomsmæglerbranchen har fået regeringen til at undersøge mulighederne for strengere straffe til fuskende ejendomsmæglere. Blandt de strengere sanktionsmuligheder er fængsel og bødestraf. Det skriver vi her på Berlingske.
Derfor har regeringen nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som nu har sine anbefalinger klar. En af anbefalingerne er muligheden for at indføre bøde- eller fængselsstraf, hvis en ejendomsmægler ikke overholder de sanktioner, vedkommende er blevet tildelt. Regeringen er nu i gang med at udfærdige et lovindgreb på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kan dog i et skriftligt svar til Berlingske ikke komme med et entydigt svar på, om regeringen arbejder videre med muligheden for fængselsstraf.
»I regeringen er vi positive over for langt de fleste af forslagene fra arbejdsgruppen, men det kræver også en grundig overvejelse af, hvordan vi skal gøre det fremadrettet. Når det gælder straf med bøder og fængsel, skal vi være helt sikre på, om det er den rigtige måde at gøre det på. Det er derfor for tidligt at svare entydigt på.«
Erhvervsministeriet oplyser til Berlingske, at lovforslaget forventes at blive fremsat til næste år.
Hummelgaard indkalder til trepartsforhandlinger om akut mangel på arbejdskraft
Der er akut mangel på arbejdskraft som følge af det økonomiske opsving efter genåbningen af Danmark. Og det skal der findes en løsning på – gerne hurtigt.
Derfor har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard indkaldt Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Kommunernes Landsforening til trepartsforhandlinger. Det kan man læse i Børsen.
»Der er lige nu en diskussion om en meget akut mangel på arbejdskraft i en hel del brancher, hvor den hurtige genopretning af økonomien er kommet bag på alle. I den forbindelse er der opstået en akut mangel på arbejdskraft, og det, der er vores opgave, er at få den ledige arbejdskraft kanaliseret derhen, hvor der er brug for den,« siger Peter Hummelgaard til Børsen.
Manglen på arbejdskraft har bredt sig fra byggeriet til industrien og videre til servicebranchen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 43 procent af virksomhederne i byggeriet fortæller, at de mangler arbejdskraft. I industrien lyder tallet på 36 procent og i servicebranchen 28 procent.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Simon Kristiansen, seniorinvesteringsstrateg i Nordea, peger på følgende, som investorerne vil holde øje med onsdag:
PMI- og ISM-tallene for august vil uundgåeligt optage investorerne i dag, især efter at de foreløbige tal viste tegn på en vis afmatning på tværs af de udviklede økonomier. Tallene, der bedst kan ses som en temperaturmåling af økonomien, viste tegn på svækkelse i Australien, Japan, Frankrig, Tyskland, eurozonen, Storbritannien og USA.
Ud over PMI-tal for eurozonen får vi også nye arbejdsløshedstal. Beskæftigelsen er et af de punkter, som ligger til grund for Den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning, ligesom det er fulgt tæt af investorer for tegn på, i hvilket tempo økonomien bevæger sig i.
Selvom regnskabssæsonen er vel overstået for denne gang, er der stadig grund til at holde øje med virksomhedsspecifikke nyheder. I dag får vi eksempelvis halvårsrapport fra den amerikanske virksomhed Melrose, som specialiserer sig i at købe produktionsvirksomheder, optimere dem, og så sælge dem videre med fortjeneste. Det lyder i sig selv ikke så interessant, men det hører med til historien, at virksomheden er særlig stor inden for bilindustrien, en sektor som længe har lidt under en mangel på mikrochip. Man kan derfor gøre sig forhåbning om at få en frisk status på en af de flaskehalse, som i øjeblikket holder produktionen tilbage i flere sektorer.
Det sker på markederne
USA, lukkekurser tirsdag
Dow Jones: -0,11 procent
S&P 500: -0,13 procent
Nasdaq: -0,04 procent
Asien – indeks onsdag kl. 06.30
Japan Nikkei: +1,22 procent
Hongkong Hang Seng: +0,62 procent
Kina CSI: +0,86 procent
