Business-Overblik: Flittige offentligt ansatte skal have mere i løn

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og kontrollerer aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Flittige og dygtige offentligt ansatte bør kunne belønnes med mere i løn, mener Dansk Arbejdsgiverforening. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gitte Sofie Hansen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God morgen på den sidste dag i et på alle måder anderledes år.

Butikkerne er fortsat lukkede, det samme er aktiemarkederne, så der er udsigt til en stille nytårsaftensdag. Læs dog med her om, at minkavlerne efter tre måneder fortsat ikke har fået penge for deres aflivede mink, og at Dansk Arbejdsgiverforening vil give flittige offentlige ansatte mere i løn. Og så har vi samlet et lille udvalg af gode historier fra juledagene – samt årets mest læste artikler på Berlingske Business.

Redaktionen på Berlingske Business ønsker alle læsere et rigtigt godt nytår!

Flittige og dygtige offentligt ansatte skal have mere i løn

Offentligt ansatte, der er ekstra flittige og dygtige, skal have mere i løn.

Det mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som ved de kommende overenskomstforhandlinger ønsker sig mere decentrale lønsystemer, så det bliver lettere at belønne nogle medarbejdere, skriver Børsen.

»Sagt med andre ord er der en tendens til, at medarbejderne i den offentlige sektor får en mere ensartet løn. Det er uhensigtsmæssigt, idet dygtige og flittige medarbejdere i mindre grad kan blive honoreret for at yde en ekstra indsats,« siger Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i DA, til avisen.

Over 65 procent af de offentligt ansatte ligger inden for 50 kroner af gennemsnitslønnen, hvor det blandt ansatte i den private sektor drejer sig om 42 procent.

Formanden for Danmarks tredjestørste fagforening FOA, Mona Striib, afviser dog ideen.

»I det offentlige har mange ansatte den samme arbejdsfunktion, og vi kommer ikke til at gå ind for et løntrykkersystem, hvor nogle skal arbejde på den billigste måde. Det højner ikke kvalitet, effektivitet eller udviklingsmulighederne,« siger hun til Børsen.

Strakskompensation til minkavlere stadig ikke udbetalt

Selv om der nu er gået næsten tre måneder, siden minkavlerne blev lovet kompensation med det samme for at aflive deres mink, har de stadig ikke fået en krone.

Det skriver Finans.dk.

Minkavlerne i risikozonerne i en radius af 7,8 kilometer fra coronaramte farme har destrueret millioner af skind og blev af Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelte lovet at kunne »få kompensationen udbetalt med det samme«, men minkavler Niels Chr. Poulsen fra Ringkøbing har – efter at have hyret 20 mand til at aflive dyrene – i øjeblikket 50 millioner kroner til gode.

»Mit indtryk er, at det hele sejler derinde,« siger han til Finans.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) beklager situationen, som skyldes manglende godkendelse fra EU.

»Men Fødevarestyrelsen knokler en vis del ud af bukserne for, at kompensationen kommer så hurtigt som muligt,« forsikrer han over for Finans.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Følg også med i Business' serie Juletechtjek, og få styr på hjemmets elektronik.

Og hvis du ikke fik læst en række af ugens helt store historier fra Berlingske Business' egne spalter, får du en kort overflyvning her (og du kan (gen)læse årets mest læste artikler på Berlingske Business her).

Kontroversiel aarhusvennegruppe gået med et brag

For i denne uge har Berlingske blandt andet kunnet fortælle historien om en kontroversiel vennegruppe fra Aarhus.

De jyske venner og forretningspartnere Mark Haugaard og Halfdan Harring har sammen drevet dusinvis af webshopper, hvis produkter er blevet markedsført af kendte skikkelser som Peter Falktoft og Stephanie »Geggo« Karma.

Det har udadtil lignet én stor succes med Rolex-ure, kaviar på dyre restauranter, champagne i Skagen, ligesom vennerne på video lader sig oversprøjte i et champagneshow på Mallorca med beskeden om, at »nu er der en, som snupper Mark Haugaards kreditkort«.

Men sidste år kortlagde Børsen, hvordan de to sammen med et netværk af tætte venner fra Aarhus-området har stået bag over 100 webshopper. Ofte stærkt kritiserede webshopper, der i kølvandet trækker et spor af vrede kunder – i nogle tilfælde fra hele Europa – som mener at være blevet snydt og bedraget af alt fra ulovlig markedsføring til værdiløse, defekte og potentielt farlige kopivarer.

Mark Haugaard og Halfdan Harrings forretninger er den mest succesfulde enklave i netværket. Efter eget udsagn har de på to år omsat for mere end 150 millioner kroner, heraf 110 millioner kroner alene på storsællerten ved navn Myposture.

Men kort efter succesregnskab nummer tre skiftede selskabet pludselig navn til det anonyme Datoselskabet af 29. oktober ApS og begærede sig selv konkurs med et brag.

Bag sig efterlader Mark Haugaard og Harring Harring en ubetalt tocifret millionregning til banken, Skattestyrelsen, vareleverandører, fragtfirmaer, underleverandører og Forbrugerombudsmanden.

Læs hele historien om Aarhus-vennerne, der ifølge Anodyne-investor Esben Mols Kabell »snyder og bedrager forbrugere med åbne øjne.«

Facade krakelerede

Vi bliver lidt ved Aarhus-vennerne, for Berlingske kan også fortælle historien om en af vennegruppens største succeser - nemlig produktet Smilebright, der blandt andet blev markedsført af tv- og radioværten Peter Falktoft.

Som reklamesøjle lovede Peter Falktoft hvide tænder og »ingen tandlæger, der står med løftede pegefingre.«

Men siden afslørede DR Kontant, at Smilebright indeholdt 75 gange mere af blegemidlet brintoverilte, end loven tillader.

Og i september måned indgav Emil Schmidt - en af ophavsmændene til produktet - så en konkursbegæring for selskabet bag Smilebright, der efter adskillige navneskift i dag hedder Online Traders ApS. Få måneder inden konkursbegæringen trådte kompagnonen, Frederik Sørensen, ud af selskabet.

De efterlod siden 17 paller tandblegemiddel, der klassificeres som »farligt affald«, og en milliongæld. Det oplyser bestyrelsesformand hos Kammeradvokaten, Boris Frederiksen, der er blevet udpeget som kurator i konkursboet.

Læs resten af historien her.

Tordner mod politikere

Vi iler videre til en tredje historie, der også har fyldt meget i Berlingskes spalter denne uge. Tidligere på ugen kunne Berlingske nemlig fortælle historien om, hvordan virksomheders ret til erstatning under epidemier som eksempelvis covid-19 blev fjernet på 22 timer og under en vis usikkerhed.

Historien har nu fået erhvervsmanden Lars Seier Christensen, der selv har været ramt af regeringens restriktioner, til at rette skarp kritik af partierne bag ændringen af epidemiloven:

»Fjernelsen af retten til erstatning, når staten ødelægger din virksomhed, er det største bedrageri mod dansk erhvervsliv, jeg kan komme i tanke om. Helt skandaløst at ændre en lov, der havde været i kraft i mere end 100 år, da den endelig betød noget,« skriver erhvervsmanden, der selv har aktiver i danske restauranter, i et Facebook-opslag.

Læs hele kritikken fra erhvervsmanden her.

Nægter at give op

Nu skal vi videre til de virksomheder, det hele handler om. For i anledningen af det herrens år, der gik, har Berlingske snakket med en række forskellige brancheaktører og spurgt dem, hvordan de håndterer coronakrisen.

Her kan du møde frisør Dennis Knudsen, der tyer til kassekreditten, skotøjshandler Tina Langkilde, der har mistet 35 procent af salget, hotelejer Søren Kaas, som stadig venter på hjælpepakke vedtaget 28. august, og iværksætter og restauratør Trine Hahnemann, som føler, at hendes forretning er stemplet som økonomisk usund. Og så rejsebureauet Albatros, hvor optimismen spirer trods store milliontab.

»Restauranter og hoteller har i ti måneder kæmpet med restriktioner, og de er ekstremt pressede. De er pressede af, at de hele tiden bliver ramt af nye restriktioner og nye benspænd. Hjælpepakker er helt afgørende for, at de klarer sig igennem,« siger politisk direktør i HORESTA, Kirsten Munch, som netop har gennemført en medlemsundersøgelse. Her siger 80 procent, at hjælpen har helt afgørende betydning for deres overlevelse.

Læs hele historien om de hårdt ramte brancher her.

Ligger ikke stille

Men selvom regeringen har indført en lang række restriktioner i det forgangne år på grund af coronasmitte og nu også har lukket store dele af erhvervslivet ned, ligger butikkerne ikke helt stille i disse dage.

Faktisk har kunderne stået i kø foran flere butikker i juledagene. Butikker som Elgiganten, Power og udvalgsvarebutikker generelt må nemlig gerne udlevere pakker, som kunderne har bestilt og betalt hjemmefra. Dermed kan kunderne møde fysisk op ved butikkerne og få udleveret deres pakker.

Det fremgår af en bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet.

En af dem, der gør brug af muligheden, er elektronikkæden Power. Kædens administrerende direktør, Jesper Boysen, mener, at det er en oplagt mulighed for at redde en del af den tabte omsætning, nu da butikkerne ikke kan holde åbent som normalt.

»Det er ingen hemmelighed, at vi har et overordentligt varelager, der skal brages af til udsalget. Det får vi taget det værste tryk af med den facilitet, der er her,« siger Jesper Boysen.

Du kan læse resten af historien her.

Det sker på markederne

USA – lukkekurser onsdag:

  • Dow Jones +0,24 pct.
  • S&P 500 +0,13 pct.
  • Nasdaq +0,15 pct.

Asien – indeks torsdag kl. 06.30:

  • Japan Nikkei -0,45 pct.
  • Hongkong Hang Seng +0,31 pct.
  • Kina CSI +0,96 pct.