Business-Overblik: Flere end 1.000 danske virksomheder har betalt penge fra hjælpepakker tilbage – én skiller sig ud

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og kontrollerer aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Anders Holch Povlsen og Bestseller har returneret 81 mio. kr. fra forårets hjælpepakker til staten. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto: Bestseller

God morgen og velkommen til de vigtigste erhvervsnyheder på denne torsdag morgen.

Vi skal forbi et nyt lovforslag, som kan gøre det nemmer for bankerne og høre om hvad danskerne frygter mere end corona. Men først til en historie om de mange danske virksomheder, der har sendt penge tilbage fra hjælpepakkerne.

Flere end 1.000 virksomheder har betalt penge fra hjælpepakker tilbage

Flere end 1.000 danske virksomheder har betalt omkring 400 mio. kr. fra hjælpepakkerne tilbage til staten, skriver Finans på baggrund af en aktindsigt i Erhvervsstyrelsen over tilbagebetalinger.

Det drejer sig blandt andre om Bestseller, Royal Unibrew, Matas og Grundfos, der foreløbig har returneret de største beløb. Modekoncernen Bestseller tegner sig med 81,2 mio. kr. for den suverænt største tilbagebetaling, fremgår det.

Adm. direktør Anders Holch Povlsen forklarer, at han sætter en ære i at klare udfordringerne selv og derfor har betragtet hjælpepakken som et lån, så snart det stod klart, at Bestseller var i stand til at minimere sit tab tilstrækkeligt meget til at undgå et katastroferegnskab.

»Vi har været taknemmelige for lånet, som unægteligt har været en positiv hjælp, da udfordringerne var størst. Vi har været glade for at betale pengene tilbage, selvom det på kort sigt måske efterlader os i en lidt dårligere situation end vores konkurrenter,« lyder det i en skriftlig udtalelse fra Anders Holch Povlsen til Finans.

Helt nøjagtig har 1.351 virksomheder til og med uge 47 sammenlagt ført 393 mio. kr. tilbage til statskassen.

Politisk flertal vil lempe krav til bankerne

Efter at have været med til at udskrive en milliardregning til bankerne for den såkaldte Arne-pension går erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu den modsatte vej. Han vil ændre et lovforslag, så de danske banker årligt kan spare mange hundrede mio. kr., skriver Børsen.

I forslaget, der står til at blive førstebehandlet torsdag i Folketinget, er der potentielle millionbesparelser for storbanker som Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank, efter at regeringen og den finansielle forligskreds er gået imod Finanstilsynets udkast til den nye lov og en anbefaling fra Nationalbanken.

Besparelsen kommer, ifølge lovforslaget, fordi der nu bliver sat en øvre og en nedre grænse for, hvor stor en del af de store bankers kriseberedskab, der skal fyldes op med en særlig type obligationer, der er mere risikable for investorerne. Og dyrere for bankerne.

»Vi er glade for, at de bekymringer som vi har givet udtryk for undervejs i processen, i vidt omfang er adresseret i ministerens lovforslag,« udtaler Ulrik Nødgaard, der er direktør i bankernes brancheorganisation Finans Danmark.

Danskerne frygter mere for pengepungen end corona

Danskerne frygter coronapandemiens økonomiske konsekvenser end at blive smittet med virussen, viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Berlingske.

Direkte adspurgt, om man frygter coronasmitte eller coronavirussens økonomiske konsekvenser mest, svarer 44 pct. af de adspurgte, at de mest frygter for økonomien. Modsat svarer 38 pct., at de er mest bange for at blive smittet med virussen.

Det kan virke absurd, at man frygter mere for sin pengepung end for en potentielt dødelig virus. Men der er flere forklaringer på, hvorfor det står sådan til, lyder det fra psykolog Vibeke Lunding-Gregersen, som er adm. direktør i virksomheden Mindwork.

Hun peger på, at de fleste, der bliver smittet kommer relativt nemt gennem sygdomsforløbet, og at vi i Danmark har et velfærdssamfund med gratis adgang til sundhedssystemet. Det medvirker til, at vi ikke nødvendigvis bekymrer os meget om selve sygdommen, medmindre vi selv er sårbare eller kender nogen, der er.

»Sygdommen og dens konsekvenser kan være enormt abstrakte, hvis vi ikke selv er ramt. Men de økonomiske konsekvenser som at miste sit job, sin virksomhed eller sætte sit hus til salg er meget konkrete. Det er noget, vi alle kan forholde os til,« siger Vibeke Lunding-Gregersen med henvisning til, at en stabil økonomi generelt har en stor betydning for vores tryghedsfølelse i hverdagen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Tre ting, investorerne bør holde øje med

Simon Kristiansen, senior investeringsstrateg i Nordea, lægger op til en rolig dag, idet de store markeder i USA holder Thanksgiving-fridag:

USA vil sætte sig til bords for at fejre Thanksgiving, hvilket betyder, at Wall Street er lukket indtil fredag. Amerikanske investorer kan være taknemmelig for, at Dow Jones satte ny rekord tidligere på ugen. Kigger man lidt i historiebøgerne, så er Dow med sit nuværende niveau på vej mod bedste måned siden januar 1987. Hvis det tilmed lykkes Dow at nå 30.164 inden månedens udgang, vil det være den bedste måned for indekset siden januar 1976 – dengang lå Elton John i toppen af hitlisten, Concorden havde sin første kommercielle flyvetur, og verdens største virksomhed Apple blev stiftet i en garage.

Energisektoren har været den helt store højdespringer den sidste måneds tid. Sektoren er steget med 27 pct. målt i dollar siden start november, men ligger stadig 28 pct. under januars niveau. Vaccinenyheden har afledt en forventning om øget vækst og olieefterspørgsel, hvilket har bidraget positivt til sektoren.

Den står dog stadig overfor strukturelle udfordringer, herunder rotationen væk fra olie og gas imod vedvarende energi. En af sværvægterne inden for energisektoren, russiske Gazprom, fremlægger regnskab torsdag.

Referaterne fra det seneste Fed møde afslørede, at Fed står klar med ændringer til sit opkøbsprogram, skulle det blive nødvendigt. Men på den korte bane vurderer de, at der ikke er behov for mere stimulans.

ECB udkommer med referatet fra sidste måneds møde i dag. Ved den lejlighed sagde præsident Christine Lagarde at ECB vil rekalibrere dets instrumenter. Præcis hvad det dækker over, håber vi at få indsigt i via referatet.

Det sker på markederne

USA lukkekurser onsdag

Dow Jones -0,58 pct.

S&P 500 -0,16 pct.

Nasdaq +0,48 pct.

Indeks torsdag kl. 06.20

Japan Nikkei +0,53 pct..

Hongkong Hang Seng +0,10 pct.

Kina CSI -0,03 pct.