Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.
Godmorgen og velkommen til torsdagens bud på de vigtigste nyheder om økonomi og erhvervsliv lige nu.
I dagens overblik skal vi forbi Lars Rohdes farvel til Nationalbanken, sværere vilkår for børsnoterede virksomheder og en centralbank, der nu vil stoppe med at hæve renten. Og så kigger vi også nærmere på den nyeste prognose for det danske boligmarked. Slaget om bededag fortsætter ud af en ny tangent, hvor fagbevægelsen forsøger at åbne en ny flanke.
God læselyst!
Det er kun almindelige danskere, der har fået sværere ved at låne penge. Også store børsnoterede virksomheder oplever, at det er blevet langt mere omstændigt at rejse penge efter renterne er steget og kapital er blevet en mere knap ressource. Det skriver Børsen.
Børsnoterede selskaber benytter sig ofte af aktiemarkedet til at hente frisk kapital til for eksempel opkøb eller andre projekter, men den finansieringskilde er altså ved at tørre ud.
»Hvis en virksomhed har besluttet sig for at rejse kapital i aktiemarkedet, kan man ikke længere beslutte sig for, at det skal være en bestemt uge nogle måneder ude i fremtiden, og at man går til investorerne der. Markedet åbner med kort varsel og kan lukke hurtigt til igen, så det kræver, at virksomhederne begynder forberedelserne væsentligt tidligere, så de er klar, når muligheden for at rejse kapital er der,« siger Christian Hansen, medansvarlig for Danske Banks afdeling for kapitalmarkedstransaktioner i aktiemarkedet, også kendt som Equity Capital Market eller ECM.
Det er især markedsturbulensen over det seneste år, der har gjort det mere besværligt at låne penge. Samme uro har også været årsag til, at der ikke blev børsnoteret nogen nye virksomheder i Danmark i 2022.
Nationalbankdirektør Lars Rohde stopper på tirsdag, og i et interview i Berlingske kommer han med et sidste opråb: Der er stadig brug for indgreb på boligmarkedet.
Som formand for Det Systemiske Risikoråd og nationalbankchef siden 2013 han har over flere omgange krævet, at regeringen griber ind over for boligmarkedet og strammer op på vilkårene for at få boliglån, men han har mere eller mindre talt for døve øren.
»Vi har ikke givet op og vil fortsat understrege behovet for et indgreb. Danmark var et af de hårdest ramte lande i finanskrisen med et stort fald i BNP. Det var blandt andet på grund af boligmarkedet. De, som købte bolig i 2006 og 2007, kom under meget dybt vand. Vi har et system i Danmark, hvor man kun behøver at have fem procent af udbetalingen, og samtidig kan man undlade at afdrage,« siger Lars Rohde i interviewet.
»Hvis det var et finansielt produkt, så ville det have en rød lampe på grund af meget høj risiko,« tilføjer han.
Ligesom så mange andre centralbanker, har den canadiske også haft travlt med at sætte renten op det seneste års tid og onsdag gjorde den det for ottende gang i træk. Renten blev hævet med et kvart procentpoint til 4,5 procent, hvilket er det højeste niveau i Canada i 15 år.
Men som den første af verdens største centralbanker signalerede den, at den nu sætter sine rentehop på pause. Det skriver Reuters.
»Vi har rundet et hjørne i forhold til inflationen,« sagde centralbankchef Tiff Macklem til pressemødet efter renteændringen.
»Vi er stadig langt fra at nå vores mål, men den seneste udvikling har styrket vores tiltro til, at inflationen er på vej ned.«
Inflationen i Canada toppede i juli på 8,1 procent og er siden faldet til 6,3 procent.
SVM-regeringens plan om at afskaffe store bededag er blevet kritiseret for mangt og meget.
Ikke nok med, at det ifølge fagbevægelsen er et indgreb i arbejdsmarkedets hellige gral - den danske model.
I et høringssvar til regeringens lovforslag skriver FH-formand Lizette Risgaard nu blandt andet, at retten til at føre kollektive aftaleforhandlinger og indgå kollektive overenskomster er en integreret del af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skriver Børsen.
»Det kræver en tilbundsgående undersøgelse – om hvor langt man som regering kan gå,« siger Jeppe Wahl Brinck, advokat og arbejdsretschef i FH.
Men der er ingenting at komme efter på den front, lyder det fra Institut for Menneskerettigheders juridiske chef, Marya Akhtar.
»Vi vurderer ikke, at der er et menneskeretligt problem omkring artikel 11 omkring foreningsfriheden, når Folketinget regulerer store bededag,« siger hun.
Boligpriserne begyndte allerede at falde 2022, og nu advarer Nordea om, at det formentligt ikke er slut endnu. I en artikel i Finans, forudser banken, at priserne på enfamiliehuse vil dykke otte procent i 2023, hvilket vil tage det samlede prisfald fra toppen i februar 2022 op på 15 procent.
For ejerlejligheder vil faldet fra toppen komme op på 17 procent, og dermed vil priserne være tilbage på samme niveau som før coronapandemien startede.
Svækkelsen på boligmarkedet vil ifølge Nordeas chefanalytiker Jan Størup Nielsen lægge en dæmper på forbruget og fører til, at dansk økonomi bremser op.
»Situationen med faldende priser, stigende liggetider og lavere byggeaktivitet ligner på overfladen en gentagelse af finanskrisen. Her faldt priserne med mere end 20 procent, og nedgangen på boligmarkedet var en væsentlig årsag til, at dansk økonomi havde sværere ved at slippe fri af krisen sammenlignet med vores nabolande,« siger Jan Størup Nielsen.
Han understreger dog, han ikke forventer en gentagelse af finanskrisen.
Også den svenske storbank SEB advarer om yderligere prisfald, især i Sverige. Her forudser banken, at de svenske boligpriser vil falde mindst 20 procent.
Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea, har bl.a. blikket rettet mod USA i dag:
USA kommer i dag med det første estimat for BNP-væksten i fjerde kvartal sidste år. Økonomer forventer, at den amerikanske økonomi voksede med 2,6 procent ned fra 3,2 procent i det foregående kvartal. Selvom økonomien uden tvivl har kørt i et lavere gear i den sidste del af året, har den stadig været forholdsvis modstandsdygtig.
Mange af de overskrifter, man har set om fyringsrunder blandt store selskaber i USA, har hovedsageligt drejet sig om folk hørende til i de højere indkomstgrupper. Ansatte indenfor lavere indkomstgrupper er indtil videre sluppet, og overordnet har beskæftigelsen holdt sig på et forholdsvist stærkt niveau. Folk i lavere indkomstgrupper udgør en større del af økonomien og har en tendens til at forbruge mere af deres indkomst. Det har hidtil holdt hånden under privatforbruget og dermed BNP væksten.
Markedet er dog videre i forhold til, hvad der skete i sidste kvartal og lægger mere vægt på den seneste forværring af data, som indikerer en betydelig afmatning i økonomien. Derfor er nye nøgletal for privatforbruget og fremstillingsstillingsaktiviteten i januar mere relevante for markedsudviklingen, og dem kommer der en del af i dag. Et vigtigt nøgletal er, hvordan det står til med ordreindgangen af varige forbrugsgoder som biler, køleskabe og elektronik. Efter den store nedgang i tallene for november måned og de sløje detailsalg for december vil investorerne holde øje med, om der er fremgang at spore. Vi bliver også lidt klogere på, hvor slemt det står til på boligmarkedet, da der udkommer tal for salget af nye amerikanske boliger.
På regnskabsfronten kommer der blandt andet regnskaber fra LVMH, Visa og Mastercard. På trods af al usikkerheden sidste år, en nedlukning af den kinesiske økonomi og tårnhøj inflation der har udhulet forbrugernes købekraft, køber folk flere luksusgoder end nogensinde. LVMHs aktiekurs satte i sidste uge ny rekord, og Hermès aktien er meget tæt på. Det bliver interessant at se, om LVMH kan leve op til forventningerne, og hvad de siger til aktiviteten i Kina efter den nylige genåbning.
Visa og Mastercard forventes at rapportere en smule nedgang i væksten, selvom forbruget stadig har været relativt højt. En øget rejseaktivitet globalt forventes at have haft en positiv indvirkning på resultaterne for fjerde kvartal.
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser onsdag:
Dow Jones: +0,03 procent
S&P 500: -0,02 procent
Nasdaq: -0,18 procent
Asien – indeks torsdag kl. 06.45:
Japan Nikkei: -0,20 procent
Hongkong Hang Seng: +1,84 procent
Kina CSI: +0,76 procent
Tak, fordi du læste med!
