Godmorgen og velkommen tilbage til de mange, der har holdt vinterferie, mens endnu flere nu påbegynder vinterferien her i uge 8. Her er ugens første Business-overblik klar som sædvanlig.
Læs i dag om gennembruddet i overenskomstforhandlingerne med den første aftale (uden omtale af store bededag), om at ingen kan svare på, om prispatruljen, der skulle holde øje med de eksploderende priser, stadig lever, om Facebooks og Instagrams indførelse af første skridt mod betaling, og om at danskerne tjener en ekstra skilling på madudbringning og udlejning af bolig.
God læselyst!
Gennembrudsforlig i hus hos industrien
Søndag eftermiddag landede overenskomstaftalen mellem Dansk Industri og CO-industri.
Forhandlingerne havde stået på hele natten, inden parterne kunne præsentere den nye aftale på et pressemøde søndag eftermiddag i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
Her fortalte Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri, at der tale om »den dyreste aftale nogensinde«.
Det helt centrale spørgsmål er lønnen, som denne gang er ekstra vigtig efter en tid med høj inflation, der har udhulet danskernes realløn.
Og her landede man på en lønstigning på fire procent de næste to år til lønmodtagerne, samt en hævelse af mindstelønnen på ni kroner.
De ansatte får to procent mere ud sammen med lønnen, fordi indbetalingerne til pension bliver ændret. Fremover skal arbejdsgiverne betale to procent mere ind og lønmodtagerne to procent mindre.
Fritvalgskontoen stiger med to procent fra syv til ni procent i 2024, hvilket svarer til mere end en månedsløn.
Store bededag er ikke blevet nævnt i aftalen, og begge parter var meget klare i spyttet på pressemødet om, at afskaffelsen af helligdagen ikke havde spillet en rolle i forhandlingerne.
Nu bliver aftalen sendt ud til lønmodtagerne og arbejdsgiverne, hvor de skal godkende aftalen eller forkaste den.
Ingen kan svare på, om prispatruljen lever
Det er mindre end et halvt år siden, at den tidligere regering lancerede prispatruljen Forum for Forbrugerpriser som vagthund mod eksploderende priser, men siden valget har den ligget i dvale, om ingen kan svare på, om den lever.
Det skriver Politiken.
På ugentlige møder skulle repræsentanter for myndigheder, forbruger- og erhvervsorganisationer sikre, at supermarkeder og energiselskaber ikke skruede ekstra op for priserne midt under inflationen.
Men prispatruljen har ligget stille, siden der blev udskrevet valg 5. oktober, og hvor Dansk Erhverv anser den for gravlagt, tør hverken Dansk Industri eller Forbrugerrådet Tænk sige, om der stadig er liv i den.
»Der er i den grad brug for at holde øje med priserne,« siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.
Erhvervsministeriet oplyser til avisen, at et svar ikke er muligt på grund af vinterferie.
Facebook tager første skridt mod betaling – 100 kroner om måneden
Facebook-koncernen er nu klar til at indføre fast, månedlig betaling for at være på Facebook og billedtjenesten Instagram.
Topchef og stifter Mark Zuckerberg offentliggjorde søndag, at man for op til 14,99 dollar om måneden (105 kroner) kan få et blåt hak, som bekræfter, at man er den, som man udgiver sig for. Samtidig får man ekstra »beskyttelse mod konti, der hævder at være dig, og direkte adgang til kundesupport«.
Det skriver den britiske finansavis Financial Times.
»Meta Verified«, som ordningen hedder med henvisning til den børsnoterede koncerns moderselskab, Meta, vil koste 11,99 dollar for netadgang eller 14,99 dollar, hvis man bruger Facebook og Instagram fra sin mobiltelefon. Australien og New Zealand bliver premierelande, og det sker i denne uge.
Den minder om »Twitter Blue«, som rigmanden Elon Musk har indført på det sociale medie Twitter til otte dollar om måneden for at skaffe flere indtægter.
Også Facebook-koncernen kæmper med at finde nye indtægtskilder, efter at Apple først strammede sin privatlivsbeskyttelse markant i 2021, og den økonomiske krise siden satte ind. Koncernen måtte i november 2022 fyre 11.000, omkring 13 procent af alle ansatte, og en ny fyringsrunde står for døren.
Danskerne tjener en ekstra skilling på madudbringning og udlejning af boliger
Den høje inflation har betydet, at mange danskere har valgt at tjene lidt ekstra ved hjælp at de mange platformsøkonomier, vi har til rådighed.
Således oplever virksomheder som Wolt, Airbnb og GoMore en øget interesse fra folk, der gerne vil benytte tjenesterne til at udbyde deres arbejdskraft, bolig eller bil. Det skriver Børsen.
Således kan Airbnb fortælle, at antallet af nye udlejere er steget globalt med 16 procent hen over året, mens antallet af biler til leje hos GoMore er steget med 30 procent i 2022.
Samtidig kan Wolt berette om, at antallet af kurerpartnere er steget med 25 procent siden efteråret, ligesom platforme som DBS og Trendsales også oplever en markant stigning i nyoprettede salgsannoncer.
Og selvom danskernes privatøkonomi ser godt ud med store opsparinger og lav gæld, er de stigende tal alligevel udtryk for en tendens, der handler om at have styr på sin privatøkonomi. Det fortæller Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Sydbank, til Børsen.
»Vi så det også ved finanskrisen, og selvom der ikke er tvivl om, at alle danskere kan mærke det, der sker i økonomien lige nu, så er meget af det også drevet af en kollektiv tabsaversion, hvor man er bange for at miste nogle goder, fordi det bliver dyrt,« siger hun.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Her er, hvad chefstrateg Josephine Cetti fra Nordea holder øje med mandag:
Det bliver endnu en begivenhedsrig uge med mange interessante nøgletal, men vi starter blødt ud mandag med offentliggørelsen af forbrugertillidstal fra EU. Ugens måske vigtigste nøgletal kommer fredag, hvor den amerikanske centralbanks foretrukne nøgletal for inflationen udkommer, nemlig PCE-deflatoren. I sidste uge fik vi nogle lidt skuffende tal for både forbrugerprisinflationen samt producentpriserne, som skabte bekymring, da de pegede i retning af et mere vedholdende prispres. Den positive stemning på aktiemarkedet siden årets start har i høj grad været drevet af en tro på, at inflationen forholdsvis hurtigt aftager, og at vi allerede senere i år kunne se frem til rentenedsættelser fra Fed. De seneste tal for inflationsudviklingen viser dog, at det måske ikke bliver helt så gnidningsfrit som håbet. Investorerne vil derfor sætte ekstra fokus på, hvordan PCE-deflatoren kommer ud.
I ugens løb bliver vi også klogere på, hvordan det går med den globale vækst i februar, og vi kan se frem til den første udgave af PMIerne for nogle af de største og vigtigste økonomier. PMI, som står for Purchasing Managers Index, er en indikator, som siger noget om indkøbschefernes vurdering af aktivitetsniveauet i diverse lande. Investorerne har på det seneste været tiltagende optimistiske omkring de globale vækstudsigter, så det bliver interessant at se, om de seneste tal kan bakke op om den positive stemning.
Vi er ikke helt færdige med regnskabssæsonen endnu, og der kommer blandt andet regnskaber fra nogle af de største detailkæder i USA, Walmart og Home Depot, samt nogle af de største mineselskaber, BHP og Rio Tinto. De kinesiske techgiganter Baidu og Alibaba rapporterer også. Givet den fornyede optimisme omkring kinesisk vækst vil investorerne være særdeles opmærksomme på, om selskaberne på den korte bane har kunnet mærke en øget aktivitet.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser fredag:
Dow Jones: +0,39 procent
S&P 500: -0,28 procent
Nasdaq: -0,58 procent
Asien – indeks mandag kl. 06.45:
Japan Nikkei: -0,02 procent
Hongkong Hang Seng: +0,67 procent
Kina CSI: +1.27 procent
Tak, fordi du læste med!
