Godmorgen og velkommen til det første Business-overblik i denne sidste uge af februar!
»En aftale er en aftale«, og derfor vil EU ikke acceptere nogen stigning i USAs straftold, efter at USAs højesteret op til weekenden underkendte præsident Donald Trump.
Det meddelte Europa-Kommissionen, som forhandler handelspolitik på vegne af de 27 EU-lande, søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters med krav om, at USA overholder den indgåede aftale om 15 procents straftold for de fleste varer fra EU.
Donald Trump meddelte efter afgørelsen, at han lagde midlertidig ti procents straftold på hele verden og hævede den dagen efter til 15 procent.
Trumps skiftende toldtrusler får flere danske virksomheder til at miste interessen for det amerikanske marked.
»Det er lidt som at spille et brætspil, hvor du er tvunget til at spille med, men du må ikke få reglerne udleveret, og alle har forskellige holdninger til, hvad reglerne måske er,« siger administrerende direktør Erick Rosenvinge Thürmer fra den danske virksomhed Thürmer Tools til Finans.
Og ifølge SMV Danmarks direktør, Jakob Brandt, er selv virksomheder med helt op til 20 procents eksport til USA begyndt at kikke efter andre og nye markeder.
Kina og Brasilien står til at blive de store vindere af den tvangsnedsatte straftold, mens EU, Storbritannien og Japan omvendt rammes hårdest, viser en opgørelse fra den uafhængige handelsovervågningsorganisation Global Trade Alert ifølge Financial Times.
De amerikanske told- og grænsemyndigheder vil fra tirsdag morgen indstille opkrævningen af de straftoldsatser, som højesteretten kendte ulovlige, skriver Reuters.
Status på markederne
Dagens vigtige
Eksperter: E-mail afslører, at dansk firma vidste, at udstyr kunne bruges til militærproduktion. Et dansk firma kan ifølge eksperter have givet ukorrekte oplysninger til myndighed om følsomt udstyr, som det senere sendte til en central russisk militærproducent. Det skete i årene op til Ukrainekrigen, hvor EU havde strammet grebet om eksporten til Rusland, skriver Berlingske.
Den danske direktør afviser, at virksomheden har brudt nogen regler.
**
Regeringen vil pumpe mere olie og gas op af Nordsøen. Danmark skal stoppe helt med at udvinde olie og gas i 2050. Men nu meddeler regeringen, at den vil undersøge muligheden for at forlænge licenserne til olie- og gasudvinding i Nordsøen, der ellers er sat til at udløbe i 2042, skriver Berlingske.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard anerkender, at det er en »svær balancegang«, for »jeg havde helst set, at Europa kunne nøjes med grøn energi«.
**
Elnet er så presset, at virksomheder ikke kan få strøm. 61 procent af elselskabernes omkring 900 knudepunkter i Danmark har nu ingen eller kun meget lille kapacitet til nye kunder, viser en opgørelse fra energiselskabet Copenhagen Infrastructure Partners' tænketank, CIP Foundation. Derved må frustrerede virksomheder vente med at få strøm til den grønne omstilling, skriver Politiken.
Supermarkedskæden Lidl har således fået at vide, at der er 22 foran i køen og kan derfor ikke erstatte diesellastbiler med ellastbiler, fordi man ikke kan skaffe strøm til 6-12 ladestandere.
**
Pensionskasser risikerer at bryde lov ved at følge minister. Eksperter advarer om, at erhvervsminister Morten Bødskovs (S) pres på pensionssektoren for at investere i en milliardkvantefond kan bringe selskaberne i konflikt med lovgivningen og deres pligt til at varetage kundernes interesser, skriver Finans.
Fonden blev lanceret af regeringen i oktober 2025 for at investere i »lovende kvantevirksomheder« i Danmark, Europa og verden.
**
PET advarer små, nye virksomheder mod spionage. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner skal være påpasselige med, hvem de samarbejder med. Dansk Industri og Politiets Efterretningstjeneste (PET) advarer i ny antispionagekampagne om, at fremmede stater forsøger at få adgang til kritisk teknologi, skriver DR. Især små og nye virksomheder og forskningsmiljøer i Danmark er attraktive mål.
God mandag!
