Business-overblik: EU klar med bøder for at tvinge løndata frem

Her er de vigtigste Business-nyheder, som du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Danske topledere og deres ansattes løn bliver snart mere offentlig.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God morgen og velkommen til ugens første hurtige Business-overblik.

Læs i dag om, at den kinesiske milliardær Jack Ma snart er fortid, at danskernes køb af rejser stiger trods krisen, at verdens største udledere af CO₂ kan blive afgørende for Danmarks klimamål, og at nye EU-krav tvinger virksomheder til at lægge løndata frem for at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Først dog til debatten om store bededag, som kan medføre opsigelser i det offentlige.

Afskaffelse af store bededag betyder færre offentligt ansatte

En ekstra arbejdsdag med fuld kompensation vil medføre væsentligt større offentlige lønudgifter. Derfor vil regeringens forslag om at sløjfe store bededag betyde, at mange må opsiges, vurderer topøkonomer.

En ekstra arbejdsdag vil nemlig øge antallet af arbejdstimer i det offentlige markant. Og hvis medarbejderne skal kompenseres for den ekstra arbejdsdag, som regeringen lægger op til, vil det øge de offentlige lønomkostninger.

»Det er jo ikke meningen, at forslaget skal få den offentlige sektors udgifter til at stige. Meningen er, at de offentlige finanser skal forbedres. Og så skal man afskedige det antal personer, der svarer til den ekstra beskæftigelse, man får ved, at alle arbejder en dag mere,« siger professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer.

Derfor skal der skæres i antallet af offentligt ansatte – medmindre den offentlige sektor altså skal blive både dyrere og mindre produktiv.

Læs hele historien hos Berlingske her.

Jack Ma er snart fortid

Den kinesiske milliardær Jack Ma, som står bag internetgiganten Alibaba, fortsætter med at trække sig tilbage fra forretningen efter de kinesiske myndigheders angreb på landets teknologigiganter.

Jack Ma nedbringer sin stemmeret som aktionær i Alibabas finansselskab, Ant Group, fra over 50 procent til 6,2 procent, skriver den britiske finansavis Financial Times. Det skal hjælpe selskabet videre fra det tomrum, det har befundet sig i, siden de kinesiske myndigheder i november 2020 stoppede en planlagt børsnotering til 37 milliarder dollar.

Der kan dermed komme en ny børsnotering om et-to år.

Jack Ma kritiserede Kina for at hæmme iværksætteri. Derefter slog myndighederne hårdt ned på såvel ham som andre af landets teknologigiganter, der havde haft for frie tøjler og nu truede magthaverne. Kinas præsident, Xi Jinping, satte ind for at genvinde kontrollen, og Jack Ma var i lange perioder forsvundet fra offentlighedens søgelys, som han ellers hidtil havde boltret sig i jævnligt.

Med ændringerne i Ant Group vil ingen længere have fuld kontrol med selskabet.

Danskernes køb af rejser stiger trods krise

Juledagene er dansk højsæson for køb af ferierejser. I dagene efter jul oplever rejsebureauerne typisk en kort, intens stigning i salget af rejser.

Men selvom det er en kendsgerning i branchen, har mange rejseselskaber i denne jul skævet nervøst til salgstallene. For med ondt i økonomien skærer mange familier rejser væk som noget af det første.

Lige nu er stemningen i stedet præget af lettelse. Markedslederen Spies har øget sit salg i perioden fra 2. juledag  og frem til 3. januar med 51 procent i forhold til i 2019, sidste normale rejseår før corona. Det skriver Børsen.

Tallene fra andre store aktører, blandt andre Apollo, TUI, Sunweb og Skigroup, følger lignende mønstre.

EU klar med bøder for at tvinge løndata frem

Danske topledere og deres ansattes løn bliver snart mere offentlig.

EU vil nemlig gennem et direktiv tvinge virksomheder til at indføre åbenhed om løn for at gøre op med den lønforskel, der findes mellem mænd og kvinder. Og der vil falde bøder, hvis ikke virksomhederne lever op til de kommende krav. Det skriver Finans.

Der lægges op til, at arbejdsgivere med flere end 100 ansatte skal oplyse det indledende lønniveau og lønintervallet forud for ansættelsen, ligesom arbejdstageren skal have adgang til de kriterier, der definerer lønnen og lønudviklingen. Arbejdstageren får ret til at bede om oplysninger om det individuelle lønniveau og om gennemsnitslønnen for andre, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

I Danmark er der lige nu et løngab mellem mænd og kvinder på syv procent.

I juristernes og økonomernes fagforening, Djøf, kalder arbejdslivspolitisk chef Edith Jakobsen det over for Finans »en vigtig løftestang« med større åbenhed om lønforholdene.

Europa-Parlamentet ventes at godkende direktivet til marts. Herefter har de 27 EU-lande tre år til at få reglerne indført.

De er blandt verdens største udledere – og kan blive afgørende for Danmarks klimamål

Politikere, eksperter og virksomheder har i årevis snakket om, at  vi er nødt til at indfange CO₂ fra luften og gemme den permanent væk i undergrunden, hvis verden for alvor skal begrænse temperaturstigningerne.

Og i år sker det rent faktisk i Danmark.

I løbet af første kvartal går folkene bag det såkaldte Projekt Greensand i den danske del af Nordsøen nemlig i gang med at sende 15.000 ton CO₂ ned i undergrunden i det gamle Nini-felt.

Paradoksalt nok er mange af de selskaber, der på verdensplan udvikler den vigtige klimateknologi, selv blandt verdens største og mest udskældte udledere.

Danmark skal skære omtrent 20 millioner ton af sin årlige udledning af drivhusgasser for at nå klimalovens krav om en reduktion på 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Så er 15.000 ton ikke meget.

Læs hele historien hos Berlingske her.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Seniorinvesteringsstrateg Simon Kristiansen fra Nordea holder mandag øje med disse tre ting:

  1. Inflationstal bliver i fokus denne uge, og der vil blive lyttet godt efter, når nogle af centralbanksmedlemmerne fra USA og Europa indtager talerstolen. Og så lægger regnskabssæsonen fra land, og her bliver det interessant at følge, i hvor høj grad den økonomiske afmatning har sat sig i virksomhedernes indtjening.
  2. I dag får vi en række interessante dataudgivelser for europæiske investorer. Vi får arbejdsløshedstal for Italien, tal for produktion i fremstillingssektoren i Tyskland og arbejdsløshedsraten i eurozonen. Alt sammen kan være med til at give en idé om tilstanden i den europæiske økonomi.
  3. Dagen byder også på tal for husholdningernes forbrug og for Tokyo CPI-inflation, begge dele for Japan. Inflationen ventes at være steget en smule i december, med en stigning i kerneinflationen på 3,8 procent år/år mod 3,6 procent måneden før.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser fredag:

  • Dow Jones: +2,13 procent
  • S&P 500: +2,28 procent
  • Nasdaq: +2,56 procent

Asien – indeks mandag kl. 06.50:

  • Japan Nikkei: +0,59 procent
  • Hongkong Hang Seng: +1,45 procent
  • Kina CSI: +0,48 procent

Tak, fordi du læste med!