Business-overblik: Erhvervsspidser slår pjalterne sammen om vildt boligkøb

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Den tidligere Ørsted-topchef Henrik Poulsen, der med bestyrelsesposter i Ørsted, Carlsberg, Novo Nordisk og ISS har placeret sig som en af landets største erhvervsprofiler, er med i en kreds, som sammen vil købe fire ferieboliger for en kvart milliard kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God morgen og velkommen til ugens første Business-overblik.

Læs om, hvordan manglen på ladestandere til elbiler kan trække stikket på den grønne omstilling, hvordan danske virksomheder trods negative renter har sparet et milliardbeløb alene sidste år, fordi deres lånerenter i banken er faldet, og hvordan erhvervsspidser slår pjalterne sammen om et vildt boligkøb. Men først rykker politik nu ind i hjørnekontorerne hos de toneangivende selskaber.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.

Følg Morgenposten på mobil

Politik rykker ind på hjørnekontoret

Fænomenet »den politiske topchef« er de seneste år blevet hastigt udbredt i USA, efter at en række politiske emner og specifikke situationer – som drabet på den sorte amerikaner George Floyd under en anholdelse – har antændt en folkestemning, som topchefer i landets store selskaber har følt sig nødsaget til at adressere.

Men også herhjemme i Danmark kan lederne for de toneangivende selskaber ikke længere nøjes med at forholde sig til drift og regnskabstal. Det skriver Børsen.

»Det er i dag en del af direktioner og bestyrelsers jobbeskrivelse at være i stand til at udstikke meget forskellige holdninger til en lang række emner, som de ikke tidligere har skullet forholde sig til,« siger Manny Maceda, topchef for det amerikanske konsulenthus Bain & Company, der rådgiver nogle af verdens største virksomheder, til Børsen.

Børsen har endvidere snakket med topcheferne i blandt andet Novo Nordisk og Ørsted, som også beretter, at ansatte, kunder og aktionærer i stigende grad kræver, at virksomhederne tager stilling til sociale og politiske emner.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Mangel på ladestandere kan trække stikket på grøn omstilling

Der er massiv mangel på ladestandere til elbiler, og hvis der ikke bliver gjort noget ved det, risikerer man at forhale den grønne omstilling.

Det siger Michael Olsen, der er direktør i en af Danmarks største leasingvirksomheder, til Berlingske, og bilejernes organisation FDM spår, at den haltende ladeinfrastruktur vil give »en svær periode« for elbilerne.

»Det er fint, at intentionerne er der. Men det er ikke nok, at man bare skriver nogle ting ned på et stykke papir. Der skal sættes handling bag, og Danmark er ikke langt fremme, når man sammenligner med andre lande. Man risikerer, at der kommer et tidspunkt, hvor køberen eller leaseren af en ny bil vil vælge en elbil fra, fordi mulighederne for at lade den op er for dårlige,« siger Michael Olsen.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) anerkender problemet og siger, at der i infrastrukturaftalen er sat en halv milliard kroner af til ladeinfrastruktur på det statslige vejnet. Derudover får kommunerne en nøglerolle.

»Vi arbejder på et lovforslag, der giver kommunerne muligheder for inden for visse rammer at medfinansiere etableringen af offentligt tilgængelige ladestandere foreløbig frem til 2024,« siger ministeren, der forventer, at lovforslaget kan træde i kraft til april 2022.

Erhvervsspidser forbereder vildt boligkøb

Gå 21 familier sammen om at købe og dele fem ferieboliger i eksempelvis Toscana, Barcelona, Paris, Mallorca og New York.

Sådan lyder konceptet hos virksomheden 21-5. Men hvorfor egentlig være helt så mange om at dele, hvis der er rigeligt råd til at lade være og dermed have endnu bedre adgang til sine ferieboliger?

Det lader til at være sondringen hos en række af landets tunge erhvervsprofiler, som er gået sammen og har investeret i feriekonceptet i en ekstraordinær 21-5-forening, der skal købe fire boliger for intet mindre end i alt 250 millioner kroner. Det skriver Finans.

Det forholdsvis nystiftede selskab ved navn 21-5 DK46 P/S har i øjeblikket kun syv ejere i ryggen. Det drejer sig om tidligere Ørsted-topchef Henrik Poulsen, Navision-milliardæren Torben Wind, det professionelle bestyrelsesmedlem Vagn Sørensen, Altapay-topchef Christian Rasmussen og kapitalfondspartnerne Jannik Kruse Petersen, Kent Stevens Larsen og Mads Ryum Larsen.

»DK46 (den nye forening, red.) har været på tegnebrættet hos os i flere år, og her til foråret snittede vi foreningen endeligt til. Resultatet blev, at 10 familier sammen skal dele 4 boliger - alle 4 boliger lidt ud over det sædvanlige,« skriver medstifter af 21-5 samt administrerende direktør Laila Køj i en mail til Finans.

Virksomheder har sparet milliarder i banken trods negative renter

Danske virksomheder har alene i 2020 sparet et større milliardbeløb, fordi deres lånerenter er dykket kraftigt.

En analyse fra bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, viser, at lidt flere end 150.000 virksomheder sidste år netto sparede fire milliarder kroner i forhold til 2014, lige inden erhvervskunder skulle begynde at betale negative renter, skriver Finans.dk.

I gennemsnit har hver virksomhed i 2020 sparet 27.000 kroner, fordi de betalte 1,8 procentpoint mindre i rente af bankgælden og 1,3 procentpoint mindre af realkreditgælden end i 2014.

»Det samlede regnestykke viser, at dansk erhvervsliv opnår store gevinster, som tilfalder et bredt felt af virksomheder,« siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.

Bankekspert Lars Krull, som er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, undrer sig dog over, at bankerne »nærmest synkront« har sænket renten til stort set samme niveau.

»Det er derfor nærliggende at konkludere, at området ikke er tilstrækkeligt konkurrenceudsat,« siger han til Finans.dk.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Her er, hvad chefstrateg Andreas Østerheden fra Nordea holder øje med mandag:

  • Fredag afsluttede en turbulent uge, som har budt på store aktiekursudsving og skiftende investorstemning, hvor finansmarkederne har fordøjet nyhedsstrømmen med den sparsomme viden, vi fortsat har om omikronvarianten. Indtil det videnskabelige samfund får mere data på smitte, dødelighed, og hvor effektive de nuværende vacciner er, vil vi formentlig fortsat befinde os i et vakuum, hvor nyhedsstrømmen får rig mulighed for at skabe udsving. På længere sigt er det vores forventning, at effekterne på aktiemarkedet vil være begrænset. Den nye variant kan begrænse genåbningen eller forårsage nye nedlukninger af økonomierne, men markedet kommer til at se udviklingen som en forsinkelse uden større betydning for virksomhedernes indtjening på længere sigt. Hold øje med eventuelle nyheder på denne front i løbet af i dag.
  • Sidste uge var der mange nye spændende nøgletal på banen, og denne uge bliver heller ikke uinteressant. Fredagens store arbejdsmarkedsrapport fra USA peger fortsat på et arbejdsmarked, der strammer sig, og i et tempo, som ikke ændrer på retningen for, at den amerikanske centralbank fortsat vil stramme pengepolitikken. I dag skal man hovedsageligt se mod Europa for interessante nøgletal, hvor vi lægger ud med data for Italiens detailsalgstal og tyske industriordrer. Noget, der samlet givet en indikation af efterspørgslen i Europa og ikke mindst aktiviteten fremadrettet i industrisektoren, hvor der fortsat er tegn på langt stærkere efterspørgsel efter varer, end hvad industrivirksomhederne har mulighed for at producere.
  • Sidst men ikke mindst kan det være relevant at følge nyhedsstrømmen ud af USA, hvor man fortsat hverken er blevet enige om at hæve gældsloftet eller Bidens sociale finanspolitiske pakke. I sidste uge blev man enige om at forlænge det midlertidige offentlige budget, så amerikanerne ikke oplever en nedlukning af den offentlige sektor her i december. Denne deadline ligger nu i februar. Men mange investorer holder nok mere øje med de to andre pakker, hvor vi helt afgjort vil høre mere i løbet af de kommende uger. Bliver man ikke enige om at hæve gældsloftet, vil konsekvenserne være uoverskuelige, om end det scenario er ganske usandsynligt. Vi forventer, at begge pakker vil blive vedtaget, og det kan hjælpe på stemningen på markederne.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser fredag:

  • Dow Jones: -0,17 procent
  • S&P 500: -0,84 procent
  • Nasdaq: -1,92 procent

Asien – indeks mandag kl. 06.55:

  • Japan – Nikkei: -0,31 procent
  • Hongkong – Hang Seng: -1,35 procent
  • Kina – CSI: +0.07 procent