Business-overblik: Er jobfesten slut? Jobmarkedet viser begyndende krisetegn

Her er de vigtigste Business-nyheder, som du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

(Arkiv) Det er kun et års tid siden, at Claes Petersen på billedet fra Restaurant Kronborg kunne fortælle om manglende arbejdskraft i København. Nu tyder det nyeste tal fra Jobindex på, at luften måske begynder at gå ud af jobmarkedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, og velkommen til dagen, hvor »næsten alle« ifølge Børsen tror, at der bliver udskrevet folketingsvalg.

Skal man tro statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale i Folketinget tirsdag, partilederdebatten på DR2 og et liveinterview med Mette Frederiksen på DR1, kommer manglen på arbejdskraft i det offentlige velfærdssystem og spørgsmålet om, hvorvidt offentligt ansatte skal have mere i løn, eller der skal gives skattelettelser, til at spille en central rolle i valgkampen.

Mette Frederiksen vil have en helhedsplan for velfærdssamfundet.

Det skal vi ikke komme nærmere ind på her, men i stedet anbefale at du læser, hvordan arbejdsmarkedseksperterne vurderer Mette Frederiksens forslag om en helhedsplan og erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksens kommentar om sagen.

Således opdateret kan du vende blikket mod morgenens vigtigste erhvervsnyheder. VI skal høre om, hvordan virksomheder har stået i kø for at slippe af frygtet gasliste, om et arbejdsmarked, som viser de første tegn på at være ved at miste pusten, og om danske virksomheder, der troede, de skulle sikre forsyningerne af værnemidler i Danmark, men ser ud til at have fået en lang næse.

Vi begynder dog i USA, hvor erhvervsikonet Elon Musk og hans dans med det sociale medie Twitter igen trækker overskrifter.

Så går det løs igen: Elon Musk vil alligevel købe Twitter

Tesla-grundlægger Elon Musk har påkaldt sig opmærksomhed igen. Tirsdag blev handlen med Twitter-aktien stoppet hele to gange på børsen, fordi der kom nyheder frem om, at Elon Musk alligevel vil købe den verdenskendte sociale medieplatform.

Ifølge CNN Business sendte Elon Musk mandag et brev til Twitter og forslog at genoptage planerne om at købe selskabet til den oprindelige pris på 54,20 dollar per aktie.

Musk meddeler, at såfremt finansieringen faldt på plads, og den retssag i Delaware mod Musk for at forsøge at trække sig fra handlen bliver udskudt, så vil han fortsætte overtagelsen på de oprindelig vilkår.

Mens Musk ikke har kommenteret sin kovending over for CNN Business, hedder det i en udtalelse fra en talsmand for Twitter til CNN, at selskabet har modtaget Elon Musks brev, og at selskabet lige som tidligere er parat til at lukke handlen til kurs 54,2.

Da handlen med Twitter-aktien blev genoptaget på børsen i New York steg den med mere end 20 procent og nåede en overgang på kurs 51.

Virksomheder i kø for at blive slettet fra frygtet gasliste

Der har været rift i erhvervslivet om at blive slettet fra en særlig liste over såkaldt ikkebeskyttede gaskunder.

Energinet har ændret listen over storbrugende gaskunder, der som de første vil blive koblet af gasnettet ved knaphed på gas. Det skriver Finans på baggrund af en pressemeddelelse fra Energinet.

Listen omfatter landets største naturgasforbrugende virksomheder, men har ifølge Finans i årevis samlet støv i Energinet. Efter Ruslands angreb på Ukraine og den deraf følgende energikrise har listen fået et helt nyt liv.

»Energinet har sammenlignet med tidligere år oplevet meget stor interesse fra ikkebeskyttede gaskunder, der ønsker at skifte status til beskyttede gaskunder,« skriver Energinet i en pressemeddelelse.

Helt præcist har 18 virksomheder ansøgt om at blive fjernet fra listen, men kun tre har haft held med det. Lige nu står 48 virksomheder på listen, og er dermed i fare for at få lukket først for gassen, hvis der skulle opstå gasmangel.

Tempoet går ud af jobmarkedet: Antallet af jobannoncer falder kraftigt

Et vigtigt tema i den valgkamp, som endnu ikke officielt er begyndt, ser ud til at blive mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor. Men tal fra landets største jobportal, Jobindex, tyder på, at presset på arbejdsmarkedet begynder at lette.

Antallet af jobannoncer er nemlig faldet med næsten 20 procent siden toppen i januar til 28.000 jobannoncer i september, når man korrigerer for sæsonudsving. Det skriver Finans.

Efter at have trodset krisetegnene i flere måneder viser arbejdsmarkedet nu de første krisetegn.

Da det gik bedst på jobmarkedet i starten af året, lå antallet af annoncer oppe på næsten 35.000 om måneden.

»Normalt halter arbejdsmarkedet lidt efter faldet i forbrugernes købelyst. Men denne gang går det relativt hurtigt nedad. Derfor er det heller ikke overraskende, at arbejdsmarkedet også bremser ret hårdt op. Det passer meget godt med de her tal,« siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, til Finans.

De stolede på Mette Frederiksens udmelding. Nu er flere ved at bukke under

»Danmark skal selv kunne producere værnemidler.« Sådan lød det klare budskab fra statsminister Mette Frederiksen (S), da coronapandemien rasede, og danske virksomheder fulgte trop.

Men i dag er virkeligheden dyster for de danske virksomheder, der producerer værnemidler. Det skriver Berlingske Business.

Virksomhederne har investeret massivt, men realiteten er, at de føler sig glemt og overset af myndighederne, fortæller blandt andre David Golshani, som er administrerende direktør i EMS Medical – en virksomhed sydvest for Aarhus, der producerer værnemidler.

Årsagen til frustrationerne er, at staten endte med at købe værnemidler ind, der hvor de var billigst, og det var ikke hos de danske producenter.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Simon Kristiansen, senior investeringsstrateg i Nordea, holder skarpt øje med nye nøgletal fra USA og et stormøde blandt det olieproducerende lande i OPEC:

  • I eftermiddag kommer de seneste ISM PMI-tal ud for servicesektoren i USA. Her er forventningen, at de nyeste tal vil komme ud minimalt lavere end sidste måned, hvilket vil indikere en svag forværring af stemningen blandt indkøbscheferne i servicesektoren. Nøgletallet forventes dog stadig at være over 50. Ser man på ISM-tallet for nye ordrer i servicesektoren, har det dog de sidste tre måneder været stigende. Dette har været en smule positivt, da tallet for nye ordrer giver indsigt i forbrugernes og virksomhedernes efterspørgsel efter tjenester og afspejler i sidste ende, om væksten i servicesektoren er stigende eller faldende.
  • I aften holder Fed-medlem Bostic tale omhandlende, hvordan man som centralbank forbliver resolut i kampen mod inflationen. Senest har Bostic udtalt, at han støtter op om en yderligere rentestigning på 0,75 procentpoint ved næste rentemøde i Fed i start november. Dernæst har Bostic udtalt, at han vil stemme for en lidt mindre rentestigning på 0,50 procentpoint ved decembers rentemøde. Som det ser ud lige nu, forventer de fleste Fed-medlemmer, at den amerikanske styringsrente først vil blive sænket i løbet af 2024, men dette kan dog ændre sig hurtigt alt efter, hvordan inflationen kommer til at forløbe sig over de kommende måneder.
  • Der er stormøde i oliekartellet OPEC+ og snakken vil falde på, om man er nødsaget til at reducere olieforsyningen fra medlemslandene, for at afværge yderligere fald i olieprisen. Brent Crude ligger omkring $94 per tønde, hvilket er et niveau ikke set siden før krigen i Ukraine brød ud, og langt under de $120 olieprisen toppede ud på. OPEC+ beslutning er ikke uden betydning for de globale vækstudsigter. Men da de heller ikke har interesse i at forstærke en global afmatning, bliver eventuelle udbudsreduktioner nok begrænset i størrelse.

Det sker på markederne

Indeks og udvikling i procent.

USA – lukkekurser tirsdag

Dow Jones +2,80 procent
S&P 500 +3,06 procent
Nasdaq +3,34 procent

Asien – indeks onsdag kl. 06.30

Japan Nikkei +0,38 procent
Hongkong Hang Seng +5,47 procent
Kina CSI -0,55 procent