Business-overblik: Efter omstridt hjælpepakke kommer ny ordning – send staten penge

Her er de vigtigste Business-nyheder, som du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ser ud til at få sin vilje med en ordning, der gør det muligt for danskere, der uretmæssigt modtog varmechecken, at betale pengene tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste overblik over morgenens nyheder om økonomi og virksomheder.

Læs i dag om en ekstra gevinst til tusindvis af danskere og en ny ordning fra myndighederne, der giver dig mulighed for at sende penge til statskassen.

Vi begynder dog et andet sted med en historie om, at retsopgøret efter finanskrisen har kostet staten millioner.

Retsopgør efter finanskrisen er endt som stor underskudsforretning

Torsdag blev der sat et historisk punktum for et næsten 12 år langt retsopgør mellem statens finansielle selskab, Finansiel Stabilitet, og ledelserne i syv krakbanker.

Det skete, da tidligere bankdirektør i Roskilde Bank Niels Valentin Hansen blev idømt at betale en erstatning på 232 millioner kroner i det sidste af syv økonomiske retsopgør med finanskrisens danske krakbanker.

Ifølge en samlet opgørelse har staten dermed brugt over 800 millioner kroner til advokatundersøgelser og sagsomkostninger på at undersøge bankledelserne for muligt erstatningsansvar og de efterfølgende retssager, skriver Finans.

På indtægtssiden har Finansiel Stabilitet formelt set vundet erstatninger inklusive såkaldte procesrenter for omkring en milliard kroner Alligevel tegner retsopgøret ifølge en ekspert til at blive en stor underskudsforretning for staten.

Læs hele historien her.

Midt i skyhøj inflation får mange tusinde danskere en solid ekstra gevinst

Midt i hidsige prisstigninger og udsigten til en dårligere dansk økonomi er der en opmuntrende besked på vej til mange tusinde danskere.

Fra starten af det nye år vil der ikke længere være nogen modregning i folkepensionen, hvis man arbejder, efter at pensionsalderen er sat ind, skriver vi her på Berlingske.

Dermed er det slut med et af de mest komplicerede regelsæt, der er i det danske pensionssystem. Samtidig er der en ganske betydelig økonomisk gevinst for de danskere, som får glæde af de nye regler.

Det viser beregninger, som pensionsselskabet Velliv har foretaget for Berlingske.

Kommunikationsdirektør og rådgivningsekspert i Velliv, Jens Christian Nielsen, glæder sig over de nye regler.

»Det er en betydelig forenkling af pensionssystemet. Som folkepensionist behøver du ikke længere at sætte dig ind i modregningsreglerne, før man siger ja til ekstra arbejde. Nu er det klokkeklart en fordel for alle pensionister at tage en ekstra tørn, hvis de har lyst og overskud til det,« siger han til Berlingske.

Eksperter måber over omfanget af gældskaos

Tusindvis af borgere og virksomheder har betalt deres gæld til det offentlige. Men selvom de gerne vil være gældfri, kan de ikke blive det, fordi Gældsstyrelsen sender pengene retur igen.

Berlingske har gennem de senere uger beskrevet, hvordan en række danskere skylder småbeløb til statskassen. Men gælden er i Gældsstyrelsens systemer ikke inddrivelsesparat, som det hedder, og derfor har de ikke kunnet komme af med gælden. For flere af dem har det betydet, at bolig- og bilkøb er blevet besværliggjort, idet de fortsat figurerer som skyldnere i systemerne.

Her på Berlingske skriver vi fredag, at der er tale om omtrent 138.000 borgere eller virksomheder, som sidder i en klemme, hvor de ikke kan få lov til at betale gæld.

Og Gældsstyrelsen vil – potentielt helt frem til 2030 – blive ved med at returnere penge tilbage til borgere, som har forsøgt at komme af med gælden.

Peter Bjerre Mortensen, professor og ekspert i forvaltning ved Aarhus Universitet, kalder det »ret store tal«.

»Gældsstyrelsen er virkelig i en situation, der er svær at komme ud af. Det er en loose-loose situation. Jeg mener, at det er kommet så langt ud, at den eneste løsning er, at politikerne bliver nødt til at komme på banen,« siger han.

Lille bank var med til at svindle Danmark for 1,1 milliarder – men cheferne slipper for straf

Den lille bank North Channel Bank i den tyske by Mainz var mellem 2014 og 2015 medvirkende til, at den danske statskasse blev svindlet for 1,1 milliarder kroner i refusion af udbytteskat.

Det skriver DR.

Banken har selv indrømmet svindlen ved Retten i Glostrup for tre år siden, hvor banken indvilgede i at betale 110 millioner kroner i bøde for sin rolle.

Men til trods for at banken har indrømmet at have svindlet Danmark, så ser syv daværende chefer i North Channel Bank ud til at slippe for straf, skriver DR.

En domstol i den tyske by Koblenz knap 100 kilometer fra Mainz har nemlig afvist en straffesag mod de syv tidligere chefer, der var tiltalt for at have hvidvasket penge gennem banken, skriver flere tyske medier heriblandt erhvervsmediet Handelsblatt.

Læs historien her.

Send en e-mail, og forær staten penge

Hvis du har et ønske om at donere penge til statskassen, så ser der nu ud til at opstå en gylden mulighed.

Energistyrelsen arbejder nemlig på at oprette en e-mailadresse, som danskere kan skrive til, hvis de frivilligt vil overføre penge til staten.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ordningen er en udløber af sommerens uheldige udbetaling af varmechecks, der på grund af forældede registre blev sendt til mange danskere, som reelt ikke havde behov for den.

»Energistyrelsen arbejder på en løsning, hvor borgere, der ønsker at tilbagebetale varmechecken, kan anmode om at få tilsendt en faktura, som de kan betale,« skriver styrelsen til Ekstra Bladet.

Tre ting, som investorerne bør holde øje med

Simon Kristiansen, senior investeringsstrateg i Nordea, har fokus på det helt store nøgletal i dag: Det amerikanske nøgletal i eftermiddag.

Dagens store begivenhed bliver den amerikanske jobrapport. JOLS-undersøgelsen fra tidligere på ugen viste et arbejdsmarked i bedring, og både den amerikanske centralbank og markedet vil håbe, at jobrapporten viser samme tendens. Det bliver sidste store måling af arbejdsmarkedet, inden Fed foretager deres pengepolitiske beslutning 14. december. Analytikerne forventer, at der bliver tilføjet omkring 200.000 nye stillinger i den amerikanske økonomi, og det vil i så fald markere en nedbremsning i forhold til de 261.000, der blev skabt i oktober.

Præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, var på talerstolen i mandags og mindede investorerne om, at vi ikke har set den sidste rentestigning fra ECBs side, og at centralbanken skal se vedvarende tegn på faldende inflation, før de føler, at målet er nået. I den mellemliggende tid har vi fået en måling på inflationen i eurozonen, der lød på ti procent, hvilket var bedre end forventet. Det bliver derfor interessant at høre, hvad Lagarde har at sige til de tal, når hun taler igen i dag.

Der er fuld plade på inflation, for i dag får vi også PPI-tal for eurozonen fra oktober. Det kan være med til enten at give markedet vished om, at vi har nået et toppunkt for prisstigningerne – eller skabe fornyet bekymring.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

Dow Jones: -0,56 procent
S&P 500: -0,09 procent
Nasdaq: +0,13 procent

Asien – indeks fredag kl. 06.40:

Japan Nikkei: -1,73 procent
Hongkong Hang Seng: -0,84 procent
Kina CSI: -0,38 procent

Tak, fordi du læste med – og god weekend!