Business-overblik: Danskerne køber fødevarer på nettet som aldrig før

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Danskernes nethandel er stærkt stigende, når det kommer til fødevarer. Vi ligger dog fortsat ganske markant bagefter en lang række lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

God morgen. En ny sommeruge starter i et dansk erhvervsliv, hvor vi i dag skal forbi den nye kampplads i detailhandlen, før vi lægger os hos en madraskæmpe, der skal betale godt en milliard til de danske skattemyndigheder.

Vi begynder i skattens verden, hvor en lang række topledere har en frygt for dansk økonomi, som de gerne vil dele med politikerne.

1
Topledere til politikere: Let på skattetrykket

Skattetrykket i Danmark er usundt højt. Samtidig frygter toplederne, at skattetrykket kommer til at stige i de kommende år, når det store bjerg af valgløfter skal indfris og finansieres. Sådan lyder opsangen og frygten fra medlemmerne af Berlingskes Toplederpanel mandag.

Helt nøjagtigt svarer 73 pct. af toplederne, at det samlede skattetryk i Danmark er »for højt«, mens 24 pct. svarer, at skattetrykket er »tilpas«. Derudover forventer 74 pct. af toplederne, at skattetrykket kommer til at stige i den kommende regeringsperiode.

Det er ikke selskabsskatten, toplederne vil have gjort noget ved. Det er skatten på arbejde, der er et problem. Den er ganske enkelt for høj, hvilket er med til at hæmme den danske økonomi.

»Jeg har altid undret mig over, at man for mange år siden indførte en ekstra skat på arbejde, der hedder arbejdsmarkedsbidrag. Hvis man er ledig og får tilbudt et job som eksempelvis kontorassistent, er det ikke sikkert, at det kan betale sig at tage jobbet. Dette er ikke hensigtsmæssigt for samfundet,« siger Carsten Christensen, der er adm. direktør for den fondsejede virksomhed Stibo, der ligger i den sydlige del af Aarhus.

Topledernes frygt ser ikke ud til at være ubegrundet. Står det til SF og Enhedslisten, kommer skatten til at stige for nogle danskere i den kommende valgperiode.

»Vi skal give mere til velfærd, end der er givet de seneste fire år. For at kunne leve op til de løfter skal vi have nogle penge et sted fra,« siger Lisbeth Bech Poulsen, skatteordfører hos SF.

2
De digitale købmænd vinder terræn

Danskerne lægger i stigende grad fødevarer i den digitale indkøbskurv. Det skriver Finans.dk. Selv om det stadig er på et begrænset niveau, så ryger der stadigt flere liter mælk og ruller toiletpapir over netdesken. Og de store aktører ruster sig til, at det for alvor skal gå løs.

En opgørelse fra det internationale analysefirma Nielsen viser, at 14 pct. købte dagligvarer online sidste år, mens Dansk Erhvervs tal viser, at 12 pct. af danskerne købte dagligvarer i 2018 – mod syv pct. året før. Onlinesupermarkedet Nemlig.com er en af de aktører, som har fat i den vækst. Selskabet havde i 2017/18 en vækst i omsætningen på 25 pct.

»Vi vokser med 250 mio. kr. i omsætning og er dermed blandt de danske dagligvareselskaber, som reelt vokser, og mest i et ellers fladt dagligvaremarked. Vi får hele tiden nye kunder, samtidig med at vi fastholder de eksisterende,« siger adm. direktør Stefan Plenge.

Der er også masser af plads til vækst, hvis det ellers kan lykkes at bryde de stærke forbrugervaner. Ifølge Dansk Erhverv udgør onlinesalget kun 2,2 pct. af den totale omsætning med dagligvarer til danskerne, hvilket er markant lavere end eksempelvis tøjsalget. Og sammenligner man med andre lande, er det også et lavt niveau. I Sydkorea er den digitale andel helt oppe på 19,7 pct., mens den i Storbritannien og Frankrig ligger på hhv. 7,5 og 5,6 pct.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Madraskæmpe skal betale tilbage til statskassen

Der ser ud til at ryge lidt ekstra i statskassen, efter at et 17 år langt slagsmål mellem fynske Dan-Foam og den danske stat har fundet en vinder. Ifølge Børsen skal den amerikanske madraskæmpe Tempur Sealy, der ejer Dan-Foam, efter alt at dømme betale over en mia. kroner tilbage i skatter.

Udgangspunktet for de juridiske tovtrækkerier, som også involverer de amerikanske skattemyndigheder, har været en række teknikker, som Tempur Sealy bruger i sin madrasproduktion i USA. De er registreret hos Dan-Foam i Danmark, og derfor skal der overføres royalty-betalinger til det danske selskab. De betalinger har ifølge den danske stat været for lave.

Skat har rejst et skattekrav for årene 2001-2011 på 1,1 mia. kr., et krav, der i 2017 på grund af renter var svulmet til 1,6 mia. kr. På den anden side står de amerikanske skattemyndigheder, IRS, som gerne så skatteindtægterne blive i USA.

Men man kan ifølge Børsen nu læse i Tempur Sealys regnskaber, at der er fundet en løsning, som tilfredsstiller både IRS og Skattestyrelsen. Det fremgår ikke præcist, hvad den løsning indbringer til den danske statskasse, men Tempur Sealy har hensat 850 mio. kr. til formålet i regnskabet. Desuden er der hensat 240 mio. kr. til betaling for årene 2012-2018.

Skat oplever ifølge Børsen, at flere og flere lande starter transfer pricing-sager mod virksomheder, og at Danmark derfor også tvinges til at nedsætte de beløb, der kan beskattes i Danmark.

Det sker på markederne

Aktiemarkederne i Asien ligger ifølge Ritzau Finans blandede mandag morgen dansk tid, mens de amerikanske futures på de ledende indeks stiger med op til 0,5 pct.

Nikkei 225 i Japan: 0,3 pct.
Hongkongs Hang Seng: 0,2 pct.
China Shanghai Composite: -0,1 pct.
Sydkoreas Kospi: 0,2 pct.

Det bør investorerne holde øje

Seniorstrateg Andreas Østerheden, Nordea, har noteret tre punkter, der skal holdes særligt øje med i dag:

Denne uge bliver på papiret mere stille end den forgangne, hvor særligt centralbankerne skabte store stigninger på aktiemarkederne og fald på rentemarkederne. Der vil dog stadig være store begivenheder at holde øje med her op ad sommeren, hvor højdepunktet bliver weekendens G20 møde, hvor det, som det ser ud lige nu, er Trump og præsident Xi fra Kina, der skal mødes. Men før vi når dertil, kommer der også interessante indikationer til investorerne i dagens løb. I dag vil hovedfokus være den tyske erhvervstillid IFO, som er vigtig, fordi det giver en indikation af temperaturen i den meget prøvede tyske fremstillingssektor. Fredagens indikationer fra en anden udbyder af det samme, Markit, signalerede fortsat en stabilisering
Senere på dagen får vi Chicago Feds regionale undersøgelse af fremstillingssektoren sammen med Dallas Fed for juni. Sidste uges indikationer fra andre regionale undersøgelser fra New York og Philadelphia gav indtryk af,at handelsusikkerheden i den grad rammer virksomhedernes optimisme, og hvis man skal tro målingerne, kan få betydelige negative væksteffekter. Derfor bliver det spændende at se, om denne måling bekræfter sidste uges data.

Sidst men ikke mindst vil der være fokus på den politiske front, hvor det i skrivende stund forventes, at USAs vicepræsident holder en tale om Kina. Talen skulle oprindeligt været holdt i forbindelse med årsdagen for Tiananmen pladsen massakre, men blev udskudt af Trump, for at undgå yderligere  spændinger mellem USA og Kina i forbindelse med forhandlingerne. Talen kan derfor potentielt være værd at følge med i.