Business-overblik: Dansk topchef ryger på den sorte liste

Her er de vigtigste businessnyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Danske pensionspenge vil ikke blive investeret i international minegigant med ny dansk topchef oven på historisk ødelæggelse, som ville svare til at kvase Jellingestenene, lyder meldingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Patrick T. Fallon/Reuters/Ritzau Scanpix

God morgen til den tredje uge i 2021.

I dagens Business-overblik fortæller vi, hvordan mange mindre virksomheder har øget deres omsætning under coronakrisen takket være bl.a. opfindsomhed. En række topøkonomer er betænkelige ved den velfærdslov om fast stigning i det offentlige forbrug, som statsministeren lovede i sin nytårstale. Derimod satser Carlsberg på en gylden sommer, når Danmark åbner igen, fordi den manglende kontakt vil kræve masser af øl. Vi begynder dog et helt andet sted:

Dansk topchef ryger på den sorte liste

Den tidligere finansdirektør i Mærsk-koncernen er i sit nye job blevet sat på den sorte liste af den danske pensionskasse ATP.

Jakob Stausholm, der kort før jul fik et af de største job til en dansk topchef i udlandet som øverste mand i den australsk-britiske minegigant Rio Tinto, ender på listen med et af ni selskaber, som ATP ikke ønsker at investere danskernes pensionspenge i med henvisning til naturødelæggelser, miljøforsømmelser og sikkerhedssvigt, der har kostet menneskeliv.

Det skriver Børsen.

Rio Tinto har ødelagt en 46.000 år gammel grotte i Vestaustralien, hvor de indfødte aboriginer oprindelig boede. Vicedirektør Ole Buhl, der har ansvar for ATPs ansvarlighed i investeringerne, sammenligner det over for avisen med, at en »entreprenør kom til at jævne gravhøjene ved Jelling med jorden og samtidig lige kvase Jellingstenene med en maskine«.

ATP har i 2020 gennemgået over 1.100 selskaber for brug på ATPs investeringspolitik.

Mange mindre virksomheder har øget deres omsætning under coronakrisen

En stor gruppe af mindre og mellemstore virksomheder har trodset krisen, som ellers har ramt det indenlandske forbrug som en hammer. De har nemlig formået at øge deres omsætning med opfindsomhed og god økonomi, skriver Finans.

Konklusionen kommer fra et studie fra Syddansk Universitet blandt 372 danske virksomheder med i gennemsnit 21 medarbejdere. Forskerne fulgte virksomhederne fra starten af den første nedlukning til september sidste år.

Mens 38 procent af virksomhederne i undersøgelsen blev kastet ud i en alvorlig krise, formåede 32 procent at øge deres omsætning. De resterende 30 procent forsvarede deres position og størrelse.

Studiet er ifølge forskerne et godt billede af den generelle situation blandt de omkring 310.000 mindre og mellemstore virksomheder i Danmark.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Topøkonomer betænkelige ved Mette Frederiksens velfærdslov

Danskerne skal have en velfærdslov med en garanti for en bestemt stigning i det offentlige forbrug hvert år, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale. Det er bare ingen garanti for bedre offentlig service til danskerne, mener topøkonomer.

Det skriver Berlingske.

Loven, som skal præsenteres til marts, skal være en forsikring til danskerne om ordentlig velfærd i form af f.eks. børneinstitutioner, skoler og hospitaler i de næste år, men topøkonomer er kraftigt i tvivl om virkningen og mener samtidig, at loven kan bremse for besparelser, der kan give en bedre offentlig sektor.

»Hvis man finder ud af, at man et sted i den offentlige sektor kan gøre tingene smartere og skære ned på antallet af ansatte, så siger denne lov, at det kan man ikke. På den måde kan loven forhindre besparelser, som kan være hensigtsmæssige,« siger tidligere overvismand, Michael Svarer, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Socialt hungrende danskere skal hjælpe Carlsberg tilbage

Carlsberg kan stå foran en gylden sommer, når Danmark åbner igen. Sådan lyder det fra bryggeriets danske chef, Peter Haahr, i et interview med Berlingske. Han kan spore et enormt opsparet behov for social kontakt, som vil kræve masser af øl.

Carlsberg har haft et besynderligt og usædvanlig hårdt 2020, som også har budt på mange overraskelser.

»Situationen er meget alvorlig. Det er den for vores kunder, for de små bryggerier og for Carlsberg. Vi har nogle rigtig hårde måneder foran os, men det er heller ikke urealistisk, at den næste genåbning bliver større og bedre end det, vi så i maj. Og forhåbentlig mere vedvarende,« siger Peter Haahr.

Carlsberg er påvirket betydeligt af de store forandringer, som coronapandemien har medført for forbrugernes muligheder for at indtage øl. Julefrokoster, festivaler, koncerter og sportsbegivenheder blev aflyst eller udskudt, og salget af øl er styrtdykket. For det danske bryggeri har coronakrisen betydet, at omsætningen i de første ni måneder af 2020 faldt med 10,5 procent.

Tre ting, som investorerne skal holde øje med

Simon Kristiansen, seniorinvesteringsstrateg i Nordea, har øjnene rettet mod Asien i dag.

  • Der er en begivenhedsrig uge i vente for investeringsmarkederne. De skal forholde sig til den nye Biden-administration, der bliver sværget ind onsdag, og de uroligheder, som mange frygter vil opstå i kølvandet. Vi får også en række nye beslutninger blandt centralbankerne, herunder både ECB og Bank of Japan. På datasiden vil der være fokus på de foreløbige PMI-tal for januar og Kinas Q4 BNP-tal. I tillæg til alt dette begynder regnskabssæsonen for fjerde kvartal sidste år for alvor med 43 rapporteringer fra S&P 500  i denne uge alene.
  • Til trods for et travlt program starten ugen relativt blødt. Det amerikanske aktie- og obligationsmarked er lukket mandag på grund af Martin Luther King Jr. Day. I stedet ser vi mod Europa og Asien for tegn på, hvordan markederne tolker den nuværende situation. Et emne, som bekymrer i øjeblikket, er naturligvis kampen mellem virus og vacciner. Den britiske variant, og den nyere sydafrikanske variant, har skabt en frygt for yderligere forlængelse af nuværende restriktioner, og det kan i så fald rykke ved investorernes vækstforventninger for 2021.
  • På nøgletalsfronten finder vi ud af, hvor stor vækst Kina har haft i fjerde kvartal sidste år. Kina er kommet relativt godt gennem coronakrisen og har formået at undgå meget af den anden bølge, som rullede ind over de vestlige lande i efteråret sidste år. BNP-tallene for fjerde kvartal vil give investorer et praj om, hvordan verdens andenstørste økonomi er kommet gennem coronakrisen, da tallet sammenligner med samme kvartal 2019. Konsensusforventningen er 6,1% å/å (mod 4,9% i Q3 2020).

Aktiemarkederne lige nu

USA – lukkekurser fredag:

 

  • Dow Jones -0,57 pct.
  • S&P 500 -0,72 pct.
  • Nasdaq -0,87 pct.

Asien – indeks mandag kl. 06.20:

 

  • Japan Nikkei -1,05 pct.
  • Hongkong Hang Seng +0,33 pct.
  • Kina CSI +0,66 pct.