Godmorgen og velkommen til tirsdagens bouillonterning af erhvervsnyheder, samlet af Berlingske Business.
Læs i dag om USA, der er slået to år tilbage med aktiefaldet i går, om klima- og energiminister Dan Jørgensens blåstempling af en kæmpe ekstraregning til elkunderne, om frygten for et indtjeningsdyk, der spreder sig blandt kapitalforvaltere, og om en ny politisk hjælpepakke i Tyskland, hvor forbrugerne får et tiltrængt milliardtilskud til deres løbske gasregninger.
Men først handler det om skattelettelser til danskerne.
Nu er der flertal for at give danskerne skattelettelser – sådan ser topøkonomerne på partiernes forslag
Både Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative vil nu give danskerne skattelettelser, og det er god idé, lyder det fra to topøkonomer, der har tjekket partiernes udspil.
Der er dog ét forslag, som vil have en mindre effekt end de to andres, vurderer de over for Berlingske. Og det er Venstres.
For mens Socialdemokratiet og De Konservative vil lette skatten for alle, der er i beskæftigelse, vil Venstre kun lette skatten for de danskere, der arbejder fuldtid.
»Når man kun lemper skatten for fuldtidsansatte, så øger man selvfølgelig incitamentet til at komme på fuldtid. Men hvis man nu kun arbejder 20 timer om ugen, fordi det er det, man gerne vil, så er der næppe nogen skattelettelse, der kan få dig til at gå op på fuldtid,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Læs hele artiklen hos Berlingske her.
Aktienedturen fortsætter
Skiftende forventninger til rentestigninger hos USAs centralbank, en eskalation af krigen i Ukraine og Kinas handelspolitik ryster lige nu markederne.
Det skriver den amerikanske finansavis The Wall Street Journal.
Techtunge Nasdaq faldt med en procent til laveste lukkekurs mandag siden juli 2020. Dertil faldt S&P med 0,7 procent, mens Dow Jones indekset faldt med 0,3 procent.
»Alle forventer en dårlig indtjeningssæson, men en hel del af det er allerede indregnet. Vi regner med nedjusteringer, og lavere forventninger. Men det betyder stadig ikke, at vi ikke kan få negative overraskelser,« siger Esty Dwek, investeringschef hos FlowBank til avisen.
Dan Jørgensen blåstempler kæmpe ekstraregning til elkunderne
Danmarks 3,3 millioner elkunder får nu også en historisk dyr regning for at koble Energi Bornholms kæmpe havvindmøller til elnettet.
Klima- og energiminister Dan Jørgensen har nemlig blåstemplet, at der udskrives en regning på omkring 13,9 milliarder kroner til virksomheder og private elkunder, skriver Finans.
Det er prisen for at få strømmen fra havvindmøllerne ind til land og videre ind i højspændingsnettet. Der skal ifølge ministerens svar til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg bygges en 245 kilometer jævnstrømsforbindelse mellem Bornholm og Sjælland samt to 400 kV-stationer med omformeranlæg hvert af de to steder. Dertil kommer den tyske forbindelse, som Tyskland selv betaler for.
Hver dansk elkunde kommer dermed til at betale 4.200 kroner for at dække regningen på de 13,9 milliarder kroner. Pengene lægges ind i de eltariffer, som danskerne skal betale til Energinet.
Kapitalforvaltere: Indtjeningsdyk bliver »et kæmpe chok for markedet«
Vi står midt i en inflationskrise og sandsynligvis også på randen af en recession. Trods det er indtjeningsforventningerne til globale børsselskaber blot faldet 3,5 procent fra toppen i 2022, skriver Børsen. Normalt falder de hele 30 procent under recessioner, viser data.
»Det er skræmmende og tankevækkende, at markedet halter så meget efter i forhold til de reelle dystre økonomiske tider. Indtjeningsforventningerne er alt for høje, og det er utvivlsomt, at marginerne kommer under pres i tredje kvartal. Vi er nået til det punkt, hvor selskaberne ikke bare kan hæve priserne, for forbrugerne har ikke flere penge. Derfor vil vi se væsentligt flere nedjusteringer. Det vil komme som et kæmpe chok for markedet,« siger Michelle Nørgaard, seniorstrateg i Handelsbanken, til Børsen.
Investorer og analytikere vil med andre ord skrue markant ned for forventningerne til indtjeningen som konsekvens af en bølge af nedjusteringer, der ventes at ramme i løbet regnskabssæsonen for tredje kvartal. Michelle Nørgaard påpeger, at det også vil kunne koste yderligere tocifrede kurstab på aktiemarkedet.
Og hun er ikke alene. Flere kapitalforvaltere, som Børsen har talt med, frygter ligeledes et indtjeningsfald – blandt andre PFAs aktiechef Klaus Ørtoft Madsen, som mener, at det er »uundgåeligt«, da økonomien allerede har taget så meget skade.
Tyskland sender milliarder til pressede gaskunder
Tyske gaskunder får nu en tiltrængt håndsrækning med en ny ekstraordinær hjælpepakke til 716 milliarder kroner. Den skal hjælpe de tyske forbrugere og virksomheder igennem energikrisen, skriver Finans.
Der var ellers udsigt til en hård vinter, efter at Rusland først lukkede for gassen i Nord Stream 1-gasledningen – og sidenhen sprængte den i stykker. For tyskerne har været storforbrugere af russisk naturgas, og knapheden har sendt priserne på himmelflugt.
Den nye støtteordning svarer til, at hver indbygger i Tyskland modtager cirka 8.500 kroner.
I første omgang består hjælpen af, at gaskunderne kan få hele regningen betalt for én måned. Desuden indføres der i marts et prisloft, som skal beskytte borgere og virksomheder mod prischok.
Her er tre forhold, som investorerne holder øje med
Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har i dag fokus på disse tre ting:
-
De amerikanske renter har nået et nyt (højde)punkt: 4,00 procent. Er det et pejlepunkt, som investorerne holder ekstra øje med?
-
En del af inflationsproblemet blev skabt af høje containerrater og mangel på chips. Begge dele er ved at blive løst. Raterne sejler raskt tilbage, og chipaktierne falder på forventet lavere efterspørgsel og lavere priser. Hvornår får denne prisingrediens investorernes opmærksomhed?
-
Den amerikanske dollar (USD) er efter en kortere nedtur igen på fremmarch, og her torsdag morgen koster en 1 dollar 7,68 kroner. En stigende dollar er udtryk for investorernes nervøsitet, men også på den anden side godt nyt for Europas eksportindustri og ikke mindst for danske, børsnoterede selskaber. Hvornår begynder dollarstigningen at kunne ses i virksomhedernes forventninger? Både positivt på vores side af Atlanten og negative i USA, fordi selskaberne bliver pressede af dollarstyrkelsen. Kommer det allerede i tredje kvartal?
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser mandag
- Dow Jones -0,32 procent
- S&P 500 -0,75 procent
- Nasdaq -1,04 procent
Asien – indeks tirsdag kl. 06.30:
- Japan Nikkei -2,55 procent
- Hongkong Hang Seng -1,56 procent
- Kina CSI +0,40 procent
Tak, fordi du læste med.
