Godmorgen og velkommen til onsdagens første hurtige overblik over de vigtigste erhvervsnyheder.
Vi har læst dem igennem for dig og samlet et overblik, så du kan være klar til dagen.
Flere danskere kan se frem til skattelettelser
Mange danskere kan se frem til, at der kommer til at stå lidt ekstra i bunden af lønsedlen, når der i 2021 bliver indfaset nye grænser for topskatteloftet, mens en række forskellige fradrag også tager et spring. Det skriver Finans.dk.
Af en analyse fra Arbejdernes Landsbank fremgår det, at hvis man eksempelvis tjener 400.000 kroner i både 2020 og 2021 og har mere end 15 år til folkepensionsalderen, så vil ændringerne give en samlet skattelettelse på cirka 350 kroner årligt.
Er man derimod topskatteyder, kan den samlede skattelettelse nå op på hele 2.500 kr. årligt, hvis man altså har mere end 15 år til folkepensionsalderen, skriver Arbejdernes Landsbank.
Der skal dog tages med i ligningen, at udregningen kan påvirkes af andre fradrag samt hvilken kommune, man bor i.
Coronapandemien vokser – derfor er ethvert håb om økonomisk opsving i løbet af vinteren opgivet
Dansk eksport vil ifølge DI falde hele vinteren, fordi restriktionerne strammes. Pandemien topper i 41 lande med rekordmange syge. Det skriver Børsen.
Vaccinerne mod coronavirussen er på vej. Men de kommer for sent til, at det i løbet af vinteren kan stoppe en ny økonomisk nedtur i store dele af verden.
Coronapandemien tager ganske enkelt til i 70 lande og endda i et sådant omfang, at den lige nu i 41 lande er tæt på det højeste niveau under hele krisen. Det gælder blandt andet verdens største økonomi, USA, og i andre store økonomier som Storbritannien, Tyskland, Japan, Canada og Rusland.
Økonomisk betyder det et såkaldt dobbelt dip med negativ vækst i blandt andet Europa ligesom den nedtur, der i foråret ramte dansk eksport. For hele 2020 vil den danske eksport ifølge DIs nye prognose være 13 procent lavere end i 2019.
Udsigt til årelangt retsopgør om hjælp til minkavlere
Ti milliarder kroner er slet ikke nok til at udrede trådene efter den store masseaflivning af landets mink, mener branchens formand, Tage Pedersen. Et omfattende juridisk efterspil truer i horisonten. Det skriver Finans.dk
Selv om regeringen når i mål med en politisk aftale om erstatning til landets minkejere, så undgår den næppe et årelangt morads af retssager. Det vurderer flere eksperter, mens branchen stadig holder vejret og afventer resultatet af de politiske forhandlinger.
Folketinget har arbejdet på at få en aftale på plads, siden statsminister Mette Frederiksen (S) 4. november 2020 beordrede alle mink aflivet. Aftalen har imidlertid ladet vente på sig, fordi partierne ikke kan blive enige om, hvor meget avlerne skal have i erstatning, og diskussionerne har blandt andet drejet sig om, hvorvidt avlerne skal stilles som ved ekspropriation.
Både Frederik Waage, der er professor MSO, og advokat Håkun Djurhuus, der er formand for Ekspropriationsudvalget, vurderer, at ordren om at aflive reelt var en aflivning af hele minkbranchen i Danmark, og at den derfor er at sidestille med ekspropriation.
Topadvokater blev stopfodret med konkursboer: Nu angriber de Konkurrencestyrelsen
Konkurrencestyrelsen vil gøre op med automatfodringen af domstoles faste konkursadvokater. Men advokater fra Danmarks største kontorer kalder styrelsens analyse »decideret misvisende« og fyldt med »decideret urigtige antagelser«. Det skriver Berlingske.
En stribe topadvokater fra Danmarks største advokatkontorer retter nu de helt store kanoner mod Konkurrencestyrelsen. Årsagen er, at styrelsen vil gøre op med uigennemsigtige ansættelsesprocedurer og tiårige kontrakter mellem blandt andet Sø- og Handelsretten og 19 konkursadvokater, hvoraf hovedparten er partnere i landets 20 største advokatkontorer.
Systemet fodrer automatisk advokaterne med konkursboer og hæmmer konkurrencen om behandling af konkursboer, skriver Konkurrencestyrelsen i et udkast til en fortrolighedsstemplet rapport om konkurrence i advokatbranchen, som Berlingske er i besiddelse af, og som både branche og politikere venter spændt på.
Men nu går advokaterne i Sø- og Handelsrettens vagtordning til hårdt angreb på styrelsen, som beskyldes for ikke at have forstået ret meget af, hvordan konkursbehandling foregår. De 19 advokater, som i øjeblikket har sæde i Sø- og Handelsrettens panel, er alle medlemmer af Kuratorforeningen, som har sendt et vredt høringssvar til Konkurrencestyrelsen.
Tre forhold investorerne skal holde øje med:
Mærsk opjusterede i går sine forventninger for anden gang. Bedre rater, lavere bunkerpriser, mere at sejle med og stigende effektivitet er nogle af nøgleordene bag opjusteringen. Aktien er steget markant de seneste uger, og spørgsmålet er, hvor meget mere der kursmæssigt er i vente for investorerne?
Huscompagniet har første handelsdag. Emissionen blev lukket en dag før tid. Har de private investorer taget godt imod aktien og bliver den afregnet til den højeste mulige kurs på 130?
Tesla steg med otte procent efter sin indlemmelse i S&P-500 indekset. Har Tesla-aktien dermed nået sit kursmæssige klimaks, efter at en af de udestående kurstriggers er blevet udløst?
Det sker på markederne:
USA lukkekurser tirsdag
Dow Jones -0,6 pct.
S&P 500 -0,5 pct.
Nasdaq -0,2 pct.
Indeks onsdag kl. 06.30
Japan Nikkei -0,7 pct.
Hongkong Hang Seng +0,5 pct.
Kina CSI +0,5 pct.
