God morgen og velkommen til en ny uges første Business-overblik med det hurtige morgenvue, så dagen er godt begyndt.

Læs i dag om, at ejere af dyre boliger slipper billigst i boligskat, når grundværdien i 2024 stiger, at det nu er slut med bøvl og benspænd, når man vil skifte internetudbyder, at Carlsbergs topchef åbner en kattelem for at vende tilbage til Rusland, og at flere og flere danskere selv vil bestemme deres pensionsalder – det skal regeringen ikke bestemme.

God læselyst!

Billigst for ejere af dyre boliger med stigende grundværdi

Det bliver ejerne af de dyre boliger, der slipper billigst, når grundskyldspromillen i 2024 falder markant.

I Frederiksberg Kommune vil den falde fra knap 25 til 3,3, svarende til 87 procent. I kommuner med de ellers højeste satser bliver faldet på cirka 50 procent. I Norddjurs Kommune falder grundskyldspromillen fra 34 til 16,5 procent.

Det skriver Finans på baggrund af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

»Det er en ret voldsom forskel, og det er med til at skævvride boligmarkedet,« mener senioranalytiker Sune Caspersen fra AE.

Hvis en boligejer i Frederiksberg får en kapitalgevinst på sin grund eller jordbesiddelser på 500.000 kroner, udløser det en ekstra skat på 1.650 kroner. I Norddjurs bliver regningen på 8.250 kroner, skriver Finans.

Slut med bøvl og benspænd: Nu kan man lettere flytte internetabonnementet

Nye regler har siden årsskiftet forbudt internetudbyderne at forsinke, at man flytter sit abonnement til en konkurrent. Alle de større selskaber tilbyder nu at klare det praktiske, når man skifter – ligesom hvis man skifter mobilselskab.

Ved årsskiftet kom der med den nye Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, SDFIs, mellemkomst nye banebrydende regler, der skal sikre bedre konkurrence på det danske bredbåndsmarked, skriver Berlingske.

Når man kontakter sin nye internetudbyder for at oprette abonnement dér, kan man nu krydse af og dermed give fuldmagt til, at den nye udbyder selv koordinerer med den gamle, hvornår der skal skiftes, så internetforbindelsen er nede i kortest mulig tid.

Forbrugerrådet Tænk er glad for de nye regler, og tele- og internetudbydernes brancheorganisation, Teleindustrien i Danmark, håber at få endnu flere internetudbydere med ud over de 24 større, der har indgået en aftale med hinanden.

Carlsbergtopchef åbner kattelem til det russiske marked

Rusland har i mange år været et vigtigt marked for Carlsberg.

Med i alt otte store bryggerier, der tilsammen beskæftiger flere end 8.000 ansatte, betyder det, at godt og vel hver femte Carlsberg-ansatte sidder i Rusland. Derfor gør salgsprocessen i forhold til de russiske aktiver særligt ondt på det danske bryggeri, der netop nu gør sig klar til at forhandle med under ti potentielle købere.

Men måske er der en vej tilbage til Rusland – både for Carlsberg og andre internationale virksomheder, lyder det fra Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, i dagens udgave af Børsen. Han åbner nemlig for, at det som følge af en tilbagekøbsklausul vil være muligt for Carlsberg at tilbagekøbe forretningerne i Rusland. En salgs juridisk kattelem.

»Jeg mener, at hvis vi kan forhandle os frem til en tilbagekøbsklausul, vil det selvfølgelig være noget, som vi gerne vil,« siger Cees 't Hart.

I interviewet fortæller topchefen om tidsperspektiverne og fremtiden på det russiske marked.

Flere og flere danskere vil selv bestemme deres pensionsalder

Den ene regering efter den anden har gjort ihærdige forsøg på at få danskerne til at arbejde længere. Det er nemlig vigtigt for at sikre den danske økonomi og velfærd i takt med, at vi lever længere og længere.

Men nye tal viser, at stadig flere danskere ikke følger den opfordring. Faktisk er antallet af danskere, som trækker sig tilbage før folkepensionsalderen og udelukkende lever af egen opsparing, vokset med over 63 procent i de seneste ti år – og det kan i sidste ende koste den danske økonomi dyrt. For jo flere, der trækker sig før tiden, desto større bliver presset på arbejdsmarkedet. Det skriver Berlingske.

Én af dem, der ikke vil følge opfordringen, er 34-årige Bjarke Pedersen. Han har en kandidatgrad i erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet og arbejder til daglig som seniorkonsulent hos Deloitte. Og selv om det ikke er sikkert, at Bjarke Pedersen kommer til at gå tidligere på pension, er én ting sikkert:

Han vil selv have lov til at bestemme. Det handler om »frihedsaspektet«, lyder det.

Tre forhold, investorerne bør holde øje med

Her er, hvad chefstrateg Josephine Cetti fra Nordea har fokus på mandag:

1, Efter en volatil dag på de amerikanske aktiemarkeder i fredags bliver det interessant at se, hvordan markederne reagerer i dag. Fredagens bevægelser, med faldende aktiekurser og stigende obligationsrenter, kom på baggrund af en meget stærk jobrapport fra USA, som viste, at der i januar blev skabt 517.000 jobs mod forventet 185.000.

En positiv overraskelse af denne størrelse er noget usædvanlig og giver anledning til en smule skepsis. Jobrapporten for januar er nemlig altid behæftet med meget usikkerhed som følge af diverse korrektioner, og det er lidt svært at blive klog på, hvor tallet ender henne, når man over de kommende måneder får rettet til og får opgjort det reviderede tal.

Men uanset hvordan man vender og drejer den, er det svært at komme udenom, at der fortsat ser ud til at være godt gang i det amerikanske arbejdsmarked.

2, Der kom også rigtig pæne tal for aktiviteten i servicesektoren. De positive nøgletal fra i fredags står i forholdsvis stærk kontrast til meget af den seneste data fra USA, som ellers har peget i retning af en mere svækket økonomi, men jo samtidig også giver udsigt til mindre hård pengepolitik.

Markedsreaktionen var negativ, da investorerne kom i tvivl om, hvordan tallene skal tolkes. Skal vi glæde os over, at økonomien ser ud til at gå bedre end forventet, eller skal vi nu igen bekymre os om flere og større rentestigninger, end vi lige havde regnet med over det seneste par måneder?

Markedet har været meget sikkert på, at Fed ville sætte renten ned i andet halvår, og at Fed generelt har signaleret en for hård kurs for renterne, men efter i fredags er det mere usikkert. Før udgivelsen af jobrapporten mente markedet, at der kun var ca. 25 procents sandsynlighed for, at Fed ville hæve renten to gange mere i år frem for blot én. Nu tror markedet i højere grad, at der kommer to yderligere rentestigninger, og sandsynligheden er øget til 60 procent.

Helt overordnet kom der mere usikkerhed om, hvor pengepolitikken er på vej hen, og det kunne markedet ikke lide. Det hjalp heller ikke, at regnskabssæsonen fortsætter med at vise sløje tendenser med skuffende regnskaber fra giganter som Amazon, Microsoft og Google.

3, Derudover starter ugen stille ud på nøgletalsfronten. Der kommer tal for de tyske fabriksordrer i december måned og detailsalg fra Euroområdet. Chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Christine Lagarde skal på talerstolen, og efter sidste uges lidt dueagtige rentemøde vil markedet holde øje med, om hun fortsætter i samme dur eller trækker i anden retning.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser fredag:

• Dow Jones: -0,38 procent
• S&P 500: -1,04 procent
• Nasdaq: -1,59 procent

Asien – indeks mandag kl. 06.40:

• Japan Nikkei: +0,67 procent
• Hongkong Hang Seng: -2,57 procent
• Kina CSI: -1,05 procent

Tak, fordi du læste med!