Business-overblik: Brugte biler er populære som aldrig før

Her er de vigtigste businessnyheder, som du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Biler i salgsafdelingen hos Opel i Aalborg, Uggerhøj biler. I dag er brugte biler efterspurgte som sjældent før, dels fordi nye biler er ramt af leveringsproblemer, dels fordi udbuddet af brugte biler er mindre end ellers. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til en uge, hvor rigtig mange vender tilbage efter ferie, og hvor børnene begynder i skole.

Vi skal også høre om brugtvognsforhandlere, som har fart over feltet, pantebrevslånere, som fylder mere og mere i Udkantsdanmark, erhvervsikoner, som har lært af finanskrisen. Men vi begynder overflyvningen af mandagens vigtigste erhvervsnyheder oppe i luften, hvor lavprisselskaber nu endegyldigt ser ud til at tage magten.

Lavprisselskaber overtager luftfarten – SAS får det svært

Lavprisflyselskaberne har fået et hurtigt comeback og vil snart transportere flere passagerer end de traditionelle flyselskaber i Europa.

Lavprisselskaber som Ryanair, Wizz Air og EasyJet har nemlig – trods tab på milliarder af kroner – klaret sig bedre økonomisk og med bedre passagertal end nationale selskaber som SAS, Lufthansa, KLM og Air France, skriver Finans.dk.

Passagertallene hos lavprisselskaberne på europæiske ruter er ifølge analysefirmaet Statista vokset fra en markedsandel på knap 25 procent i 2010 til mere end 44,5 procent i 2020.

Lavprisselskaberne står til mere fremgang, efterhånden som ferietrafikken kommer i gang igen, samtidig med at erhvervslivet ifølge eksperter spås at ville nedbringe omfanget af forretningsrejser med mellem 20 og 30 procent.

»Lavprisselskaberne er kommet gennem pandemien medmindre økonomiske skrammer. Det giver dem en stor fordel, og det vil de forsøge at udnytte maksimalt til at vinde markedsandele. Om et år vil det vise sig, at lavprisselskaberne står stærkere, end da de gik ind i krisen,« siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, til Finans.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.

Pantebrevslånere finansierer 20 procent af boligkøbene i Udkantsdanmark.

Det grå lånemarked spiller en betydelig rolle ude på landet. Pantebrevet er nemlig involveret i omkring hver femtedel af bolighandlerne i yderområderne af Danmark. Det skriver Børsen.

At låne penge på pantebrevsmarkedet er dyrt. Finans har kigget nærmere på seks handler, der er finansieret med pantebrevet i en af landets billigste byer, Holeby på Lolland, og her ligger renten med pantebrevsfinansiering på mellem 7,75 og 9,5 procent.

»De, der kommer til os, har stort set alle sammen fået nej fra banken eller opgivet at spørge i banken. Sådan er det bare. Vi er dyrere end realkreditinstitutter og banker, fordi vi tager en større risiko på ejendommene,« siger Søren Mortensen, ejer af og direktør for pantebrevsfirmaet Firts Ejendomskreditselskab, til Børsen. Han vurderer, at pantebrevsfirmaer er involverede i 20 procent af hushandlerne i Udkantsdanmark.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Brugte biler går som varmt brød

Brugte biler er blevet en guldgrube for forhandlerne, der har set coronakrisen sende efterspørgslen og priserne på himmelflugt. Og det er en situation, der ventes at holde ind i 2022, skriver Børsen.

»Det er en ekstrem situation lige nu. Vi mener, at det kommer til at fortsætte 12-18 måneder endnu,« siger Benjamin Mahr, administrerende direktør i Ejner Hessel, der er storforhandler af nye og brugte personbiler fra Mercedes, Renault og Dacia, til Børsen.

Ejner Hessel kom ud af 2020 med sit hidtil bedste resultat, selvom salget af nye biler faldt betydeligt under coronanedlukningerne. Det skyldes blandt andet, at der i stedet har været fart på brugtbilssalget med høje brugtbilspriser til følge.

Det varme brugtbilsmarked er primært et resultat af, at bilproducenterne over en bred kam har haft problemer med månedsslange leveringstider på nye biler, hvilket får folk til at købe. Derudover er der færre brugte biler til salg, dels fordi biludlejningsfirmaer har ligget brak under coronanedlukningerne og derfor ikke har brug for at skifte så mange biler ud, dels fordi manglen på mikrochips på verdensmarkedet har ført til lange ventetider på nye biler.

Ti erhvervsikoner: Det har vi lært af coronakrisen

11. marts 2020 står tilbage som den skelsættende begyndelse på den coronakrise, der har rystet verden. Nu har Berlingskes Sebastian Persson talt med ti markante skikkelser i dansk erhvervsliv for at gøre status og stille spørgsmålene:

Hvad er den største forandring i dag i forhold til før coronapandemien? Og hvad har vi egentlig lært af krisen?

Gennem snart halvandet år har stort set alle været ramt: Samfundet, erhvervslivet, den enkelte borger. Hvad enten det så har været af virussens utilregnelige smitte eller restriktionernes omsiggribende konsekvenser.

Det er stadig svært at sætte en slutdato på pandemien, men med faldende smittetal, udbredelsen af vacciner og lempelsen af restriktionerne ligner denne sommer begyndelsen på enden.

Tre ting, som investorerne skal holde øje med

Her er tre bud på, hvad man skal holde øje med, fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet:

  • Pandora opjusterede fredag igen sine forventninger, men investorerne var ikke synderligt imponerede og aktien endte med et fald på 4,5 procent. Årsagen til faldet var formentlig, at opjusteringen svarede nogenlunde til konsensus hos analytikerne, og derfor var opjusteringen mere en »tilpasning« end en ny positiv information for investorerne. Har investorerne fået »sundet sig lidt«?
  • Robinhood (markets) blev børsnoteret for snart to uger siden. Aktiekursen har udviklet sig som en rutsjebane; dog netto med langt flere og større op- end nedture. Fortsætter de store udsving, og får de private investorer stadig handelsenergi til aktien på investeringsfora?
  • Fredagens amerikanske nøgletal viste en langt bedre jobrapport end ventet. Renterne steg og sendte de danske aktier lettere retur efter de seneste stigninger. Stigende renter rammer de højest prissatte aktier på »investeringsmultiple«. Kommer der mere af det i dag?

Det sker på markederne

Aktiekurser

USA (lukkekurser fredag)

  • Dow Jones: +0,41
  • Nasdaq: -0,40
  • Standart & Poor’s: +0,17

Asien (aflæst kl. 06.50)

  • Japan Nikkei: +0,33 procent
  • Hongkong Hang Seng: +0,94 procent
  • Kinas Shanghai Composite: +0,95 procent