God morgen og velkommen til ugens første Business-overblik, som hurtigt gør det muligt at blive klædt på med det vigtigste fra erhvervsverdenen.
Læs i dag: Tyskland øremærker trecifret milliardbeløb til at holde priserne nede, prisloft på russisk olie klar om nogle uger, boligejere i de dyreste områder forgyldes med fast skatterabat, forsikringsselskab nægter at betale Danske Banks regninger i hvidvasksag, Norges regering klar med nye afgifter på elbiler, færre øl over disken i Systembolaget og her – og først – en bizar udløber af massefyringen i Twitter i fredags.
God læselyst!
Twitter beder nogle af de fyrede om at møde på job
Tæt ved 3.700 ansatte hos det sociale medie Twitter blev fredag fyret pr. e-mail af den nye ejer, multimilliardæren Elon Musk. Nu er adskillige af de fyrede blevet bedt om at vende tilbage. Det var en fejl, at de blev fyret, lyder det.
Nogle af de fire til fem håndfulde, der nu bliver bedt om at vende tilbage, blev fyret ved en fejl. Andre blev fyret, før ledelsen indså, at deres arbejde og erfaring kan blive nødvendig for at skabe de nye funktioner, som Elon Musk har i sinde at indføre på Twitter, oplyser anonyme kilder til nyhedsbureauet Bloomberg.
Nogle af de fyrede, som Twitter gerne vil have tilbage, siger nej. De føler sig udnyttede og tror, at de snart får en ny fyreseddel.
Der er cirka 3.700 ansatte tilbage efter massefyringen fredag, som kommer, efter at Elon Musk med hjælp fra medinvestorer købte Twitter for 332 milliarder kroner 28. oktober. Han er nu i gang med at forsøge at rette op på økonomien.
Elon Musk siger ifølge britiske The Guardian, at Twitter taber fire millioner dollar – lige over 30 millioner kroner – om dagen.
Tyskland øremærker trecifret milliardbeløb til at holde priser nede
Den tyske regering vil bruge 83,3 milliarder euro, eller 620 milliarder kroner, på at holde gas- og elpriserne nede i 2023 i forsøget på at beskytte sin økonomi, der er Europas største.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det svarer til 42 procent af de 200 milliarder euro, som regeringen i sidste måned annoncerede, at den ville skyde ind for at sikre økonomisk stabilitet.
Pengene skal bruges til at gøre regningerne mindre i både private husstande og i virksomheder som følge af de eksploderende energipriser.
Prisloft på russisk olie klar om få uger
En plan om at indføre et prisloft på russisk olieeksport – og dermed en plan for at begrænse Ruslands indtægter – er tæt på at være klar.
Sådan lyder meldingen fra G7-landene, som tæller de største økonomier i verden. Det er USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Canada med Australien på sidelinjen.
»Vi vil færdiggøre indførelsen af prisloftet på russisk olie til søs i de kommende uger,« lyder meldingen fra G7-ministrene efter to dages forhandlinger i Tyskland.
De har arbejdet på et prisloft siden september, hvor de blev enige om at slå igen efter Ruslands krig i Ukraine, men det har været svært at få detaljerne på plads, skriver den britiske finansavis Financial Times.
»Rusland er nødt til at sælge energi for at holde landet i gang, og for at holde sin økonomi i gang, og Rusland ønsker at sælge energi for at finansiere krigen. Dette er en god mekanisme, der kan sikre, at der stadig er energi på markedet, men de indtægter, som Rusland får fra den, har et loft,« siger USAs udenrigsminister, Antony Blinken.
I januar-august har Rusland tjent 7,3 billioner rubler (882 milliarder kroner, red.) på at sælge olie og gas. Det svarer til cirka 30 procent af det russiske statsbudget for hele 2022.
Boligejere i dyreste områder forgyldes med fast skatterabat
En tredjedel af de danske boligejere, som bor i de allerdyreste områder, kan glæde sig over de rekordhøje priser i 2022, når deres skatterabat skal udregnes.
For selv om den nye boligskattereform, som træder i kraft 1. januar 2024, skal sikre, at boliger beskattes efter reel værdi og ikke den forældede, offentlige vurdering, ender boligejerne i de allerdyreste områder alligevel med at betale præcis det samme som nu, fordi de får en fast og permanent skatterabat, indtil boligen sælges.
Det skriver Finans ud fra beregninger fra Nordea Kredit.
»Hvis man antager, at priserne falder fra nu af og i 2023, kan boligejerne være godt tilfredse med, at skatterabatten beregnes på baggrund af 2022-vurderingen og ikke en spritny 2024-vurdering. De høje priser i 2022 resulterer nemlig i en højere skatterabat,« siger chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.
Jo højere boligprisen er, desto højere bliver skatterabatten.
Forsikringsselskab nægter at betale Danske Banks regninger
Danske Bank kæmper med at afbøde skaderne efter den gigantiske hvidvasksag, og nu er endnu en front åbnet: Bankens forsikringsselskab afviser blankt at dække hundredvis af millioner i udgifter til advokatregninger og mulige erstatningskrav.
Forsikringsselskabet mener, at hvidvasksagen blev anmeldt for sent af banken, og vil derfor ikke betale en øre. Striden er derfor nu endt i en voldgiftssag, skriver Berlingske.
Banken og dens tidligere topledelse med Thomas Borgen i spidsen risikerer at måtte betale de skyhøje advokatregninger og mulige erstatningskrav af egen lomme.
Danske Bank har i hemmelighed anlagt voldgiftssagen mod det store, internationale forsikringsselskab. Afgørelsen er ifølge Berlingske ikke nært forestående. Derimod ventes en afgørelse i den civile erstatningssag mod Thomas Borgen allerede i denne uge fra Retten i Lyngby, men heller ikke den regning vil forsikringsselskabet dække.
Norges regering klar med nye afgifter på elbiler
Den norske regering lægger op til at hæve afgiften på elbiler i landet, som har sat verdensrekord på området.
Den socialdemokratiske regering under statsminister Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet vil indføre en ny vægtafgift for alle personbiler, også elbiler. Den vil ifølge Norges svar på FDM, NAF, gøre hver elbil omkring 25.000 norske kroner (18.000 danske) dyrere end i dag.
Imidlertid vil Sosialistisk Venstreparti (SV) have forslaget om dyrere elbiler taget af bordet, når partiet mandag mødes til budgetforhandlinger med regeringen, skriver det norske erhvervsmedie E24.no.
SV er også imod forslaget om øget firmabeskatning for elbiler og højere afgift for at få en elbil omregistreret.
Færre øl over disken i Systembolaget
Ølsalget i den statslige, svenske monopolkæde Systembolaget er gået ned siden årsskiftet.
Siden januar er der blevet solgt fire procent mindre øl, og det har ramt alle ølsorter, oplyser Systembolagets indkøbschef Fredrik Arenander til det svenske dagblad Göteborgs-Posten (GP).
Under coronapandemien voksede ølsalget, men åbenbart har svenskerne fået øl nok.
»Der er en modsat opførsel blandt kunderne, end hvad vi havde under pandemien. Prisforhøjelser er ikke slået igennem endnu. Det er snarere sådan, at man er gået over til en anden form for øldrikning, og at man igen drikker sin øl på restaurant,« siger han.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder mandag øje med disse tre forhold:
ISS afholder kapitalmarkedsdag. Efter sidste uges kvartalsopdatering, hvor ISS meddelte, at man har nået de turnaroundmilepæle, som selskabet satte sig i 2020 i forbindelse med udnævnelsen af Jacob Aarup-Andersen, vil ISS mandag præsentere nye målsætninger. Investorerne vil blandt andet kigge efter vækst- og EBIT-mål og ikke mindst, om de allerede for 2023 igen kan regne med den udbyttebetaling, som langsigtet har været en del af ISS’ investerings-dna.
Coloplast aflægger kvartalsregnskab. Det seneste kvartal viste, at Coloplast var på vej tilbage på vækstsporet. Holder det stadig?
WDI meddelte i sidste uge over to omgange, at de var blevet først 5-procents-, siden 10-procentsaktionær i GN Store Nord. Kommer der mere breaking news fra den kant, og er der en mulighed for, at der inden for de kommende uger kan komme et købstilbud på GN Store Nord?
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser fredag:
Dow Jones: XX procent
S&P 500: XX procent
Nasdaq: XX procent
Asien – indeks mandag kl. XX. XX:
Japan Nikkei: XX procent
Hongkong Hang Seng: XX procent
Kina CSI: XX procent
Tak, fordi du læste med!
