Business-overblik: Børsansat på Wall Street glemte at slukke backupsystem – så indtraf katastrofen
Her er de vigtigste Business-nyheder, som du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.
En børsansats fejl satte kurserne i ekstreme svingninger og kan komme til at koste New York Stock Exchange store beløb i erstatning.
Fold sammen
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Godmorgen og velkommen til tirsdagens morgenoverblik fra os her på Berlingske Business.
Vi har som altid været tidligt oppe og har læst de dugfriske nyheder fra dagens aviser for at give dig et overblik over de vigtigste historier i erhvervslivet.
Læs i dag om, at bankerne har fordoblet deres gebyrindtægter på ti år. Vi kommer også forbi historien om, at en enkelt ansats fejl på børsen i New York endte med at være katastrofal. Men vi starter ved det europæiske aktiemarked, der har slået det amerikanske med største margin i årtier.
God læselyst!
Europæiske aktier spurter historisk fra amerikanske – ikke set i 30 år
De seneste tre måneder har europæiske aktier slået de amerikanske aktier med mere end i 30 år.
Det europæiske børsindeks Stoxx 600 er de seneste 90 dage steget 12,5 procent. I samme periode er det amerikanske S&P 500-indeks steget med seks procent, skriver Finans.
Det er ifølge chefstrateg i Jyske Bank Ib Fredslund Madsen »opsigtsvækkende«, fordi de amerikanske aktier har domineret i flere årtier.
»Vi har været vant til, at de amerikanske aktier nærmest altid har været iført førertrøjen, mens Europa har været udfordret, men på det seneste ser det ud til, at alt har spillet for de europæiske aktier,« siger han til Finans.
Både Ib Fredslund Madsen og Nordeas chefstrateg, Josephine Cetti, vurderer, at den europæiske succes nok ikke vil vare ved på længere sigt.
Overvægt er dit eget ansvar, mener stort flertal af danskere – men Kræftens Bekæmpelse peger på en helt anden skurk
Kræftens Bekæmpelse mener, at der har bredt sig en udbredt fordom om overvægt blandt danskerne.
Og organisationens nye undersøgelse, lavet i samarbejde med Epinion, bekræfter hypotesen.
Ni ud af ti danskere er enige eller meget enige i, at det er den enkeltes ansvar at gøre noget ved den stigende overvægt. Men Kræftens Bekæmpelse er ikke enig, og derfor indleder den nu en kampagne, skriver Berlingske.
Ifølge Anne Tjønneland, forskningsleder og professor med speciale i kræftforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse, kan man nemlig ikke bare »lette rumpen og lukke munden« for at tabe sig.
»Overvægt er ikke noget, man vælger at få. Når flere og flere får overvægt, skyldes det et komplekst samspil mellem gener, vores livsstil og det omgivende samfund,« siger Anne Tjønneland i en pressemeddelelse, skriver Berlingske.
Det er især fødevareindustrien, der udses som den store skurk, og samtidig som den, der skal tage ansvar for den overvægtsepidemi, der har ramt Danmark, mener Kræftens Bekæmpelse.
Bankerne har fordoblet gebyrindtægter på ti år
De danske banker står til endnu et rekordår for gebyrindtægter.
Ifølge Nicholas Rohde, der er indehaver af analysefirmaet BankResearch, vil gebyrindtægterne nå 30,1 milliarder kroner, hvilket næsten er en fordobling siden 2012, skriver Børsen.
Bankerne begyndte i høj grad at indføre højere gebyrer, da negative renter fik indtjeningen til at skrumpe.
Sidste år blev renterne atter positive, men gebyrerne har fortsat det samme niveau.
Gebyrerne er også begyndt at fylde en større del af bankernes omsætning. For ti år siden kom omkring hver fjerde krone fra gebyrindtægter, mens det i dag er mere end halvdelen af omsætningen, der kommer fra gebyrer.
I 2021 lød de samlede gebyrindtægter på 29 milliarder kroner, hvilket var en stigning på 86 procent i forhold til ni år forinden.
Line, Rina og Marianne må ikke betale deres gæld. Nu er de 162.000 i samme båd
Antallet af danskere, der ikke kan få lov at betale deres gæld er stigende.
Tidligere har antallet af skyldnere med såkaldt ikke inddrivelsesparat gæld været 138.000, men nu kan Berlingske afsløre, at antallet er vokset til 162.000 borgere i midten af november 2022.
Samlet har de i alt fået udbetalt 146 millioner kroner.
Professor i offentlig forvaltning Peter Bjerre Mortensen hæfter sig særligt ved, at der nu er 15 millioner fejlbehæftede gældsposter, som Gældsstyrelsen skal rydde op i.
Det er knap ti procent flere end ved udgangen af august 2022, da der var 13,6 millioner gældsposter.
Børsansat på Wall Street glemte at slukke backupsystem: Så skete katastrofen
Hver dag gentages en rutine på backupcentret for børsen i New York. Her tænder og slukker de ansatte for en række systemer, der skal sikre, at alting fungerer dagen efter, når børsen igen åbner for handler.
Tidligere på ugen skete det, der ikke må ske. En ansat fik ikke slukket korrekt for et af systemerne, hvilket førte til en katastrofe, da markedet åbnede tirsdag, skriver Bloomberg.
Her kørte kurserne vildt op og ned på nogle af de største aktier i verden, heriblandt McDonald’s, Walmart og Morgan Stanley. I nogle tilfælde svingede kurserne med 25 procentpoint i løbet af få minutter.
Børsen i New York har sidenhen annulleret tusindvis af handler til en værdi, der endnu ikke er kendt. Offentligt har New York Stock Exchange udtalt, at der var tale om en »manuel fejl«, der involverede børsens »program for katastrofeberedskab«.
Flere selskaber har allerede nu søgt om erstatning fra børsen for de tab, som fejlen har kostet.
Tre ting, som investorerne bør holde øje med
Her er, hvad chefstrateg Josephine Cetti fra Nordea har noteret på blokken i dag:
I går kom der foreløbige tal for BNP-væksten i fjerde kvartal 2022 for USA samt varige forbrugsgoder, som begge kom ud mere positivt end forventet. Økonomien i USA voksede mere end forventet i fjerde kvartal, men en aftagende underliggende efterspørgsel ser stadig ud til at være en betydelig risiko det kommende stykke tid. Gårsdagens BNP-tal antyder dog, at der stadig er en vej for den amerikanske centralbank, Fed, til at opnå en blød landing for økonomien i kølvandet på de store rentestigninger. Ligeledes overraskede tallene for virksomhedernes nye ordrer af varige forbrugsgoder positivt, hvilket indikerer bedre udsigter for brancher som fremstilling og transport. Dette nøgletal kan dog godt være en smule sæsonbetonet, men udviklingen var stadig positiv.
Denne uges vigtigste begivenhed er udgivelsen af kerneinflationstallene fra USA, målt ud fra PCE-kernedeflatoren, som udgives i eftermiddag forud for rentemødet i næste uge i Fed. PCE-målet er Feds foretrukne inflationsmål og ikke det velkendte forbrugerprisindeks (CPI), da PCE-indekset ifølge centralbanken bedre indkapsler prisstigningerne i den amerikanske økonomi. Økonomernes forventning for dagens nøgletal for PCE-kernedeflatoren er 4,4 procent målt på årsbasis, hvilket er et fald fra sidste måneds niveau på 4,7 procent. Hvis forventningen til dagens PCE-kernedeflator materialiserer sig, vil det være det laveste niveau siden udgivelsen i oktober i 2021, og det vil bakke den faldende tendens op, som vi senest har set i CPI-indekset fra USA. Derfor vil dagens nøgletal uden tvivl være noget, som Fed vil have med i overvejelserne, når den i næste uge skal træffe beslutningen om at hæve renten. Det vil dog sandsynligvis ikke ændre meget på rentemødets udfald, medmindre der kommer en stor overraskelse i positiv eller negativ retning.
Næste uge bliver en spændende uge, hvor vi ud over rentemødet i USA også har rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, og Bank of England. Centralbanken i Canada var i denne uge ude som den første centralbank at signalere en snarlig pause i rentestigningerne. Vi skal ikke forvente noget af det samme fra Fed og ECB, men enhver indikation på lempeligere pengepolitik vil være godt nyt. Det er blevet en sværere balancegang for Fed, som typisk prøver at sætte en stopper for optimismen, når aktie- og obligationskurser stiger, som vi har set indtil videre i år. Med en inflation, som er på vej ned, og et væld af nøgletal, der viser en svækket amerikansk økonomi, er det dog ikke helt så oplagt at køre den meget høgeagtige, retoriske stil. Selvom det måske alligevel bliver tilfældet, er det ikke sikkert, at markedet vil tage det ilde op, som det ellers plejer, da vi efterhånden er blevet forholdsvis immune over for den såkaldte hawk talk. Når det er sagt, kunne man godt forestille sig, at der snart kommer en pause i aktiekursstigningerne. Januar har indtil videre givet nogle meget flotte afkast på meget kort tid, så det vil være helt naturligt at markedet lige tager sig et pusterum.
