Business-overblik: Bang & Olufsen dropper stor plan efter ny skuffelse

Her er det vigtigste, du skal vide, før dagen begynder. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Bang & Olufsen kæmper med et vigende salg, og selskabet må for anden gang på få måneder nedjustere forventningerne til omsætningen. Det er især et skuffende TV-salg, der trykker. Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Godmorgen.

Vi skal forbi flere hæderkronede danske firmaer i dagens overflyvning af de danske erhvervsnyheder. Et presset lydklenodie og en verdenskendt tegnestue, der måske er på vej mod et salg. Vi skal også forbi et bankopgør i det fynske, der langtfra er forbi.