Vi har været igennem nyhedssider og aviser for erhvervsstof, og du får her dagens vigtigste nyheder. 

I dag skal vi blandt andet forbi: 

  • En stor bilskandale i Japan

  • Stor stigning i leasinghandler på biler

  • En milliarderstatningssag hos Johnson & Johnson

Men først skal vi runde dagens hovedhistorie, der handler om arvingen til en af Danmarks største virksomheder Lego, som har tabt penge hvert år i godt et årti. 

Dagens hovedhistorie 

Udover at være bestyrelsesformand og den ultimative hovedejer af legetøjsgiganten Lego, har Thomas Kirk Kristiansen også andre aktiviteter. Men de aktiviteter går knap så godt. 

Selskabet Kirk & Kirk Holdning kom nemlig ud af 2023 med et underskud på 29,4 millioner kroner. Det er 11. år i træk med underskud for koncernen. 

Det skriver Børsen.

Der er dog stadig en stabil egenkapital i Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi på 126,5 milliarder kroner. 

Hovedaktiviteten i Kirk & Kirk Holding er det luksuriøse golfresort Great Northern ved Kerteminde på Fyn. 

Driftselskabet bag Great Northern tabte 28,8 millioner kroner på bundlinjen i 2023 og fik i samme år et »koncerntilskud« på 40 millioner kroner fra Kirk & Kirk Holding.   

Det skriver andre medier om

1. Toyota-topchef om bilskandale i Japan: Jeg giver jer »min dybeste undskyldning«

En undersøgelse foretaget af den japanske regering afslører fejlagtige testdata hos Japans fem førende bilproducenter, herunder Toyota, som nu har fået suspenderet forsendelse og salg af flere modeller. Det skriver Financial Times. »Som ansvarlig for Toyota-koncernen, giver jeg min dybeste undskyldning til vores kunder«.

2. Privatleasing eksploderer - men det er ikke elbilen, der er førstevalget

Priskrigen på elbiler har vendt forbrugernes vaner fuldstændig på hovedet. På grund af billige købspriser på elbiler, er der nu færre der køber en benzinbil. Til gengæld er de bedste leasingtilbud nu på benzinbiler og ifølge en opgørelse fra FDM stod privatleasing i årets fem første måneder samlet set kun for 35 procent af de solgte biler, der blev handlet med en leasingkontrakt. Hele 41 procent af bilsalget i samme periode var leasinghandler. Det skriver Finans. 

3. Johnson & Johnson betaler milliarderstatning til kræftramt

Biotekgiganten Johnson & Johnson skal betale en kvinde fra den amerikanske delstat Oregon 1,8 milliarder i erstatning efter hun fik lungehindekræft som følge af at have inhaleret babypudder fremstillet af virksomheden. Det skriver Ritzau. Erik Haas, selskabets globale vicepræsident, siger i en udtalelse, at kendelsen er i strid med forskning, der ifølge ham viser, at talkumpulveret i babypudderet er sikkert.

Det skriver vi om

1. Trods gyldne tider i privatøkonomien holder danskerne på pengene. Er vi mætte af forbrug?

Flere ting får solen til at skinne på danskernes privatøkonomi. Men det lader ikke til at være nok til at fjerne den forbrugsfrygt, som blandt andet inflationen har sat i os. Eller er vores forbrugssult ved at være mættet?

Læs hele historien her. 

2. Topadvokat fra TV 2-dokumentar blev fjernet fra 58 konkursboer. Her er advokaterne, der nu skal granske dem

Sø- og Handelsretten afsatte fredag advokat Nicolai Dyhr fra hele 58 verserende konkursboer. Nu er der sat navne på de advokater, der skal overtage de mange boer – og gå dem efter i sømmene.

Læs hele historien her. 

3. Hak i tuden til Frankrig og præsident Macron

Det store internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poor's svang i fredags kniven over Frankrigs kreditværdighed. Det er et politisk hak i tuden til præsident Emmanuel Macron lige før europaparlamentsvalget. Presset øges nu for hårdere tiltag til forbedring af de offentlige finanser. Det kan blive rigtig grimt.

Læs hele historien her. 

Det bør du også læse

Køber du også din telefon på afbetaling? Jeg har altid gyst ved tanken. Indtil i dag

I fredagssolen stod det klart for mig, at mine unge kolleger har købt deres telefoner på afbetaling. Hvorfor gider I det? tænkte jeg. Men nu er jeg blevet klogere.

Læs ugens udgave af vores privatøkonomiske nyhedsbrev af journalist Signe Terp her.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser mandag:

Dow Jones: – 0,30 procent

S&P 500: + 0,11 procent

Nasdaq: +0,56 procent

Asien – indeks fredag klokken 07.17:

Japan Nikkei: - 0,26 procent

Hongkong Hang Seng: + 0,17 procent

Kina CSI Shanghai: - 0,05 procent

Tak, fordi du læste med!