Godmorgen!
Det er blevet torsdag, og hvis du bor i en af de 38 kommuner landet over, som er ekstra hårdt ramt af coronarestriktioner, slipper du for at begynde at overveje, hvor du skal bestille bord i weekenden. Alle restauranter, barer og cafeer er nemlig tvangslukkede for at bremse coronasmitten.
Nedlukningen og hjælpen til de tvangslukkede erhverv skaber dog en masse ballade – både politisk og i de berørte virksomheder – som vi skal kigge nærmere på i dette Business-Overblik. Vi skal også høre om et nyt svar fra erhvervsminister Simon Kollerup, der kan hjælpe andelsboligforeninger, som har swaplån.
Vi starter dog i klimaets tegn med en historie fra kollegerne på Finans, som har kortlagt de 100 største danske virksomheders målsætninger for at nedbringe CO2-udledningen. Eller deres mangel på same.
CO2-målsætning? Nej, ikke hos os da …
Mere end halvdelen af Danmarks største virksomheder har nemlig ingen målsætning for at nedbringe sin CO2-udledning. Det skriver Finans.
På trods af, at regnskaber og hjemmesider hos danske virksomheder efterlader signaler om klimabevidsthed og bæredygtig drift, viser en kortlægning, mediet har lavet, at 54 ud af landets 100 største selskaber målt på omsætning, mangler en målsætning om at reducere sin CO2-udledning.
Det gælder blandt andet milliardkoncerner som Falck, Ecco, Jysk, Blue Water Shipping, Haldor Topsøe og GN Store Nord, og det møder kritik fra flere sider.
»Målsætninger er fuldstændig afgørende. Klare og ambitiøse mål skaber fælles fodslag om en vision for den nødvendige forandring,« siger Sven Beyersdorff, der ledende partner i konsulentfirmaet Nordic Sustainability, som rådgiver virksomheder om klimatiltag, til Finans.
Ulykkelig direktør massefyrer på populært strandhotel
Ingen restaurant, ingen spa, ingen bar, ingen fællesarealer. Kun et værelse med udsigt. Det er, hvad Marienlyst Strandhotel i Helsingør kan tilbyde sine kunder, efter at nye restriktioner onsdag ramte 38 kommuner. Af den grund har hotellet valgt at holde lukket resten af året.
Men selvom alle aktiviteter på Marienlyst Strandhotel er beordret lukket, er virksomheden teknisk set ikke tvangslukket, da man stadig må udleje værelser. Og derfor kan hotellet ikke få adgang til lønkompensation, hvorfor man nu er nødsaget til fyre 200 ud af 373 ansatte, skriver vi her på Berlingske Business.
Det fortæller hotellets administrerende direktør, Michael Lauritsen, der er tydeligt berørt over situationen, inden han skal sende sine medarbejdere på tidlig juleferie og fortælle, at over halvdelen af dem kan se frem til en fyreseddel.
»Jeg er ulykkelig. Mine medarbejdere har knoklet røven ud af bukserne, og så er det her takken. Det er så urimeligt, at jeg ikke engang ved, hvilken hjælp vi kan få. Det er det værst tænkelige,« siger Michael Lauritsen.
Problemet er, at hotellet kun har ét CVR-nummer, som omfatter alle aktiviteter. Hvis den tvangslukkede restaurant, bar eller spa havde haft eget CVR-nummer, var situationen en helt anden. Så havde direktøren kunne sende sine medarbejdere hjem på lønkompensation.
Der kan spares milliarder
Der kan være rigtig mange penge at spare for de virksomheder, der har brugt de omstridte swaplån, som især er kendt fra mange andelsboligforeninger. Det kan blive resultatet af et svar, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) har givet til Folketingets Erhvervsudvalg, skriver Dagbladet Børsen.
Ifølge Børsen fremgår det af svaret fra Simon Kollerup, at virksomheder ved opgørelse af værdien af en renteswap ikke uden videre skal bruge bankens opgørelse, men skal selv skal opgøre værdien af renteswappen, herunder egen kreditrisiko.
Det skulle gøre, at eksempelvis den kriseramte Frederiksberg Boligfond kan spare en masse penge. Fonden har en renteswap med en negativ værdi på 860 mio. kr. Med den ny opgørelsesmetode kan Fonden spare 200 mio. kr.
Borgmestre anklager regeringen for forskelsbehandling
En række borgmestre anklager regeringen for forskelsbehandling. Da Nordjylland var lukket ned i november, fik alle erhverv adgang til hjælp, men den mulighed har virksomhederne i København og de 37 andre berørte kommuner ikke. Det skriver vi her på Berlingske Business.
For selvom de nye nedlukninger rammer hoteller, Tivoli og butikker i København med massiv kraft i en af årets vigtigste måneder, får mange virksomheder i de 38 kommuner ingen hjælp.
I Nordjylland var regeringen klar med en hjælpende hånd til alle virksomheder, der var påvirkede af nedlukningen. Men i de nu 38 berørte kommuner er det kun de tvangslukkede erhverv, der har adgang til kompensation.
Borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), mener, at det er »meget ulykkeligt«, at regeringen »konsekvent fortsætter med denne forskelsbehandling af København«.
»Vi har set det hele året. Markant hårdere nedlukning hos os i foråret og sommeren, end man så mange andre steder. Vi havde seksdagsreglen, og nu får vi så det her benspænd lagt oven i. Jeg kan godt forstå, hvis vores restauranter, cafeer og hoteller efterhånden synes, at det er for meget af det gode,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Nationalbankdirektør i skarp kritik af finansloven
Der er ikke ligefrem ros fra nationalbankdirektør Lars Rohde til den finanslovaftale, som den socialdemokratiske regering søndag præsenterede sammen med støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten. Det skriver Børsen.
Tværtimod mener Nationalbanken, at finansloven på flere helt centrale punkter burde være skruet markant anderledes sammen.
Allerhårdest er kritikken af udvidelsen af boligjobordningen, der gør, at danskerne fra 2021 kan få fradrag for håndværkerregninger op til 25.000 kr.
»Vi synes ikke, at udbygningen af boligjobordningen er en god idé i en situation, hvor byggeriet sådan set har en højere beskæftigelse, end de havde før pandemien brød ud, og hvor der helt klart er tryk på, og virksomhederne i stigende grad melder om mangel på arbejdskraft. Det er ikke en blomst, der er groet i vores have,« siger Lars Rohde til Børsen.
Også her på Berlingske Business berettede vi i går, onsdag, om nationalbankens solide kritik af regeringens økonomiske politik under coronakrisen.
Tre forhold, investorerne bør holde øje med:
Chefstrateg hos Nordea Andreas Østerheden kommer med tre forhold investorerne skal holde øje med i dag:
Det var særligt amerikanske aktier og aktier indenfor it, der tabte højde i går efter en ellers positiv dag i det meste af verden. Årsagen skal formentlig findes i, at det er blandt de aktier, der har oplevet de største kursstigninger i år, og så er det også her, at investorerne skal sælge mest op til årsskiftet for at styre risikoen i deres portefølje. Dernæst var der ikke nogle fremskridt i forhandlingerne om en hjælpepakke i USA.
Heller ikke parterne i Brexitforhandlingerne synes at have bragt noget nyt til bordet, og forhandlerne har nu til på søndag til at få lavet et nyt forslag. Det politiske vil fortsat tage opmærksomhed i dag.
Men den altoverskyggende begivenhed er mødet i den Europæiske Centralbank og efterfølgende pressekonference. Her er det forventet, at centralbanken kommer med yderligere pengepolitiske lempelser. Vi skal formentlig ikke forvente yderligere rentesænkninger, eftersom der synes at være stigende forståelse for de negative konsekvenser af lave renter, men der vil nok lægges op til yderligere obligationsopkøb (PEPP) og billige lån til bankerne (TLTRO).
Det sker på markederne
USA, lukkekurser onsdag:
Dow Jones -0,35 pct.
S & P 500 -0,79 pct.
Nasdaq -1,94
Asien, indeks torsdag kl. 6.30
Japan Nikkei -0,12 pct.
Hongkong Hang Seng -0,38
Kina CSI +0,35
