Bushonomi III

ErhvervsBladet har i de sidste par dage orienteret læserne om et nyt begreb i den økonomiske politik. Vi har valgt at kalde det "Bushonomi".

Begrebet dækker over den særlige måde den genvalgte amerikanske præsident George Bush fører økonomisk politik på.

Bush har den korrekte grundopfattelse, at skatter er af det onde. Derfor sætter ham dem ned.

Skattenedsættelser skal normalt finansieres ved et lavere offentligt forbrug, men sådan ser Bush ikke på det. Han mener, at lavere skatter udløser større økonomisk aktivitet i samfundet. Selv med lavere skattesatser vil staten derfor få et større skatteprovenu.

Teorien er lanceret af den amerikanske økonom Arthur Laffer,

Set med omverdenens briller giver den form for økonomisk politik betydelige problemer. Godt har den kraftige økonomiske aktivitet i USA sat gang i verdensøkonomien. Men kun for en tid. Nu skal de store underskud finansieres. Især stigende militærudgifter og stor import har undermineret Laffers regnestykke.

Underskudsfinansieringen er hidtil sket ved salg af amerikanske obligationer, som udlandet har købt i stor stil. Men efterhånden begynder tilliden til dem at vakle. Derfor vil renten stige. Samtidig er dollarkursen naturligt nok faldet drastisk.

Konsekvensen er, at den amerikanske økonomi nu skal genoprettes. Dollarfaldet klarer en del af opgaven. En opstramning af statsfinanserne er nødvendig for at klare resten.

Genopretningen betyder, at den amerikanske økonomi ikke kan fungere som globalt vækstlokomotiv i de kommende år.

I stedet vil opgaven være overladt til Asien og Europa, men også her kniber det. De asiatiske økonomier, især den kinesiske, er overophedede. Europa burde kunne tage over, men stive økonomiske strukturer de gamle EU-lande svækker de europæiske økonomiers potentiale som vækstmotor.

Det ville være bedre for alle, hvis de betydende verdensdele koordinerede deres økonomiske politik. Men det kræver lederskab af en anden karat end det, der præsteres i verden i øjeblikket. Steno