Bundlinjen skrumper, når topchefens nære dør

Eneste undtagelse gælder svigermor, viser undersøgelse fra elite-forsker fra CBS.

Foto: Martin Dam Kristensen. Adm. direktør i Trollbeads Jan Stig Andersen spiller bold med datteren. I dag er hun 18 år og går i gymnasiet, og far forlod topjobbet i Schweiz for at være mere sammen med hende.
Læs mere
Fold sammen

Også anden dansk forskning end Michael S. Dahls viser, at topchefen lader sig påvirke af store livsbegivenheder, ligesom alle andre mennesker. Således har CBS-professor Morten Bennedsen vist, at bundlinjen i virksomheden gennemsnitlig forringes med mere end 20 procent, når en CEO mister et barn.

Morten Bennedsen har observeret faldet i to år efter dødsfaldet sammenlignet med to år før. Generelt er faldet større, hvis der er tale om et barn under 18 år og endnu større, hvis det var topchefens eneste barn. Forringelsen af bundlinjen er større for kvindelige topledere, der mister et barn, end for mandlige.

Omvendt med svigermor

Også topchefens forældres død betyder ringere performance i virksomheden, omend nedgangen i det økonomiske resultat er mindre, end når topchefen mister et barn eller en ægtefælle. Undtagelsen er imidlertid, når toplederens svigermor dør. Svigermors død har en lille, men statistisk ikke signifikant positiv indvirkning på bundlinjen.