Budkrig om nordisk børsselskab

Der er udbrudt en budkrig om det nordiske børsselskab OMX. Børsen i Dubai udfordrer nu den amerikanske børsgigant Nasdaq om kontrollen over OMX. Børsen i Dubai er kontrolleret af Dubais leder, den stenrige emir Mohammed bin Rashid al Maktoum, der tidligere har udtryk interesse for den nordiske børs.

Ifølge Bloomberg News har børsen i Dubai budt 230 skr. pr. aktie i OMX og er interesseret i mindst 25 pct. af OMX, mens Nasdaq tidligere fremsat et købstilbud på OMX på 25,1 mia. skr. (cirka 19,8 mia. kr.).

Buddet er overraskende for ledelsen af OMX, der gerne har set en sammelægning med Nasdaq. I juni sagde administrerende direktør OMX, Magnus Böcker, at der ikke ville komme flere bud på OMX.

- Efter hvad jeg hører i dag, tror jeg ikke på, der vil komme nogen konkurrerende bud, sagde Magnus Böcker dengang til den svenske avis Dagens Industri.

Torsdag formiddag er ledelsen af OMX gået helt i flyverskjul. Pressechef Heidi Wendt afviser overfor RB-Børsen overhovedet at kommentere sagen.