Brud på planøkonomi

Grønland:Grønland står tilbage som et af få samfund, hvor det offentlige ejer alle bygninger, mener vicekoncernchef i Royal Greenland, Lars Emil Johansen. Der er nu planer om at privatisere den første hjemmestyrevirksomhed, KNI.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Af Bent Højgaard Sørensen

Siden indførelsen af Grønlands Hjemmestyre i 1979 har de grønlandske politikere på samfundets vegne siddet tungt på det grønlandske erhvervsliv.

Hjemmestyret ejer helt eller delvist en snes erhvervsvirksomheder. Politikerne sidder og dominerer i bestyrelserne, som dog efterhånden også har professionelle erhvervsfolk fra Grønland og Danmark.

Det er virksomheder - aktieselskaber - lige fra Royal Greenland til Tele Greenland og KNI. De hjemmestyreejede virksomheder har en årlig omsætning på mere end 8 mia. kr. og 6.700 fuldtidsbeskæftigede.

Virksomhederne opererer inden for fiskeri- og produktion-, supermarkedsdrift-, kommunikation- og telefon-, boligadministration-, turisme-, passager- og godsrederi-, bogforlag- og trykkerivirksomhed.

Som den første virksomhed er KNI Details (på grønlandsk: Pisiffik) 30 supermarkeder og butikker nu gjort salgsmodne til privatisering, dvs. frasalg til en skandinavisk investor. Prisen holdes hemmelig.

I de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa er sammenblandingen af statens og virksomhedernes økonomi, planøkonomien, til dels blevet brudt ned, og de offentlige virksomheder sat til salg.

»Det er på høje tid, at Grønland tager konsekvensen af den internationale udvikling. Mens verden omkring os kører derudad, står vi tilbage som et af de efterhånden få samfund, hvor det offentlige ejer alle virksomheder af betydning, og dermed alene bestemmer og kontrollerer udviklingen... Vi skal blot have fjernet den offentlige dominans i erhvervslivet, der hvor den ikke er nødvendig længere. Her er Pisiffik et oplagt sted at starte.«

Det sagde vicekoncernchef og tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansen i forbindelse med åbningen af en konference om privatisering, der blev holdt i Nuuk i går. Den tidligere Siumut-politiker er en af fædrene til hjemmestyret. Og ikke mindst er han den grønlænder, der i dag har den højeste stilling i en af hjemmestyrets erhvervsvirksomheder.

I hjemmestyret og KNI erkendes det, at offentligt grønlandsk ejerskab og drift af erhvervsvirksomheder meget ofte fører til ineffektivitet og overkapacitet. Det offentliges dominans i erhvervslivet fører til mangel på private initiativer.

Det fremgår af landsstyrets, den grønlandske regerings, strukturpolitiske handlingsplan.

Ved gennemgribende rationaliseringer og effektivisering har detailmanden og tidligere varehuschef i Dansk Supermarked, Keld Askær, siden sin tiltræden som adm. direktør i KNI-koncernen vendt et underskud på 67 mio. i 1994 til et overskud på 30 mio. efter skat i 1999.

I 2000-regnskabet, som endnu ikke er afsluttet, ventes et overskud efter skat på 40 mio. kr. ud af en omsætning på en milliard kr. Overskuddet ventes at blive endnu højere i år.

De 30 butikker, som KNIs bestyrelse vil have sat til salg, har en indtjening om året på omkring 30 mio. kr., dvs. overskud på den primære drift.

En privatisering af Royal Greenland vil have lange udsigter. Selskabet er belastet af stor gæld. Royal Greenland omsatte i 2000 for 3,5 mia. kr., men fik et overskud på kun godt 10 mio. kr. efter skat.