Britisk finanstilsyn besøgte Barclays 186 gange i 2014

Den britiske storbank Barclays havde det britiske finanstilsyn (FCA, Financial Conduct Authority) på ryggen mere end normalt sidste år.

Foto: ANDREW COWIE. A picture taken on February 11, 2013 shows a branch of Barclays bank in central London.
Læs mere
Fold sammen

Ny statistik viser nemlig, at FCA var på besøg hos Barclays hele 186 gange i løbet af 2014, hvilket er dobbelt så ofte som den næstmest besøgte bank.

Det skriver den britiske avis The Telegraph.

FCA's besøgsfrekvens hos Barclays kan skyldes, at banken er involveret i en lang række forskelle bankaktiviteter, der strækker sig over blandt andet udlån, investering og drift af kreditkort.

Internationale banker, der opererer i Storbritannien, er også inkluderet i statistikken, og til sammenligning fik branchens "bad boy" Goldman Sachs kun 44 FCA-besøg, mens Deutsche Bank fik 46.

I perioden var FCA ledt af administrerende direktør Martin Wheatley, der måske har haft næsen lidt for langt fremme ifølge den britiske finansminister, George Osborne.

- Storbritannien har brug for en hård og stærk finansiel tilsynsmyndighed. Men regeringen tror på, at ny lederskab er nødvendig for at udvikle organisationen, sagde George Osborne til The Telegraph, da han i sidste uge opsagde Wheatley som FCA-chef.