Briterne vil ofre det indre marked: Bare udlændingene bliver væk

Flertallet af briterne bakker op om Theresa Mays kurs ud af EU, og bekymrer sig i mindre grad om, hvad et exit fra det indre marked vil betyde. Europæiske storbyer forsøger i kulissen at lokke selskaber ud af Storbritannien.

Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA

Fire måneder efter briternes nej tak til EU ryster flertallet af befolkningen tilsyneladende ikke på hånden.

I en helt frisk rundspørge giver over halvdelen af den britiske befolkning udtryk for, at indvandringen bekymrer dem mere end at miste handelsfordelene i EU gennem det indre marked.

Det skriver Bloomberg.com, der refererer til en undersøgelse foretaget af Survation Ltd for ITV plc.

Det er gode nyheder for regeringen, der med Theresa May i spidsen, har prioriteret kontrol med indvandringen frem for adgang til det indre marked, der søger at sikre fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft inden for EU's 28 medlemsstater.

58 pct. af briterne er dermed tilfredse med den nye premierministers håndtering af det kommende Brexit. Blot 25 pct. har den diametralt modsatte holdning og er altså skuffet over Theresa Mays første måneder i Downing Street.

Selv om undersøgelsen giver støtte til May og Brexit, viser den dog også at vores naboer mod vest stadig er dybt splittet i spørgsmålet om EU eller ej. For var der valg igen i dag ville 47 pct. sige farvel og tak, mens 46 pct. ville stemme "bliv". 9 pct. er her fire måneder efter det reelle valg stadig i tvivl, om det er godt eller skidt med Brexit.

Størstedelen af erhvervslivet er dog ikke længere i tvivl. For de første tegn på, at det bliver vanskeligere at drive forretning, er begyndt at vise sig.

Det er særligt på valuta-siden, at det nu kan mærkes. Pundet er styrtdykket med hele 18 pct. siden den 23 juni, hvilket giver kvaler for den producerende del af erhvervslivet, der oplever stigende priser på råvarer og de materialer, de skal bruge i produktionen.

Særligt servicebranchen samt den finansielle sektor har ligeledes givet udtryk for stor bekymring for fremtiden. Servicevirksomheder frygter, at de ikke kan finde arbejdskraft nok, hvis de ikke længere kan rekruttere udlændinge i så stor stil som tidligere.

Panderynker er der også blandt bankerne og finansielle virksomheder i London, der udgør en af de absolut største arbejdsgivere og vækstområder i Storbritannien.

De seneste måneder har andre europæiske byer begyndt en charmeoffensiv for at få flere af finansgiganterne til at pakke flyttekasserne og forlade den britiske hovedstad til fordel for blandt andet Frankfurt, Paris eller Dublin.

Senest har Madrid lagt billet ind og lokker med billigere arbejdskraft end hos konkurrenterne, 2.5 millioner kvadratmeter ledig kontorplads mere end nogen anden europæisk by samt en langt mere fleksibel arbejdsmarkedslovgivning. Den spanske hovedstad skød i sidste uge en kampagne i gang #ThinkMadrid, der skal tiltrække flere store udenlandske selskaber til byen. Foruden de helt håndgribelige fordele, forsøger byen også at friste med mere bløde fordele som 2600 soltimer i løbet af året, tapas i lange baner og fodbold i verdensklasse.

Artiklen er baseret på følgende kilder: Bloomberg.com, FT.com.