Briterne kan se frem til yderligere fem hårde år

De britiske konservative vil gå på valg som partiet, der kan bringe en astronomisk gæld under kontrol. Sparekursen har hidtil vist gode resultater, men det er reelt et genbrug af det brudte valgløfte fra 2010, lyder det fra vennerne.

George Osborne besøgte torsdag Bentley-fabrikken i det nordlige England. Foto: Darren Staples/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det burde have været en stjernestund for den britiske regering at fremlægge den traditionelle »efterårs-status« for de britiske finanser midt i en valgkamp. Den konservative finansminister, George Osborne, kunne i sin tale fremhæve »højere vækst, faldende arbejdsløshed, faldende inflation og et underskud, der også falder«, og at det er økonomiske tal, som resten af EU kun kan misunde briterne.

I stedet blev det ifølge økonomiske analytikere mere til en svær balanceakt, hvor vælgerne må lokkes med små godter for at sluge endnu mere bitter medicin i mange år fremover. Samtidig skal Osborne og regeringsfæller forsøge at rette al fokus på den økonomiske genopretning og på den anden side bagatellisere et brud – eller i bedste fald udsat – valgløfte omkring at fjerne statsgælden.

Det bliver ikke let, og Osborne forsøgte at overbevise om, at regeringen vil have alle til at bidrage. Bankerne skal betale skat i stedet for blot mange år frem at modsvare med kriseunderskuddet fra det økonomiske sammenbrud. Den såkaldte »Google-skat« skal sikre, at multinationale selskaber betaler 25 procent i skat på indtægter i Storbritannien, selv om pengene »kunstigt flyttes« til lande med gunstigere lovgivning.

Det var to af de mest opsigtsvækkende punkter i talen onsdag, hvor finansministereren også meddelte briterne, at han kan bringe landet ud af en truende gældsfælde. Det kræver bare fem år mere med store nedskæringer på den offentlige sektor.

Dagen derpå var regeringsvenlige indstillede medier betinget positive, selv om en række analytikere advarede om, at valgflæsk og gode ideer langtfra gør det alene. Ingen kan være »i tvivl om, at Storbritannien afvikler parlamentsvalg om fem måneder«, lød det i en sammenfattende kommentar i The Times torsdag.

Gældsklemme

Det konservative hoforgan The Telegraph hylder, at Osborne nu har trukket linjerne op til et reelt valg mellem to politiske visioner fra de konservative og Labour. Den økonomiske kommentator Jeremy Warner konstaterer, at Osbornes plan vil slanke staten til et niveau i forhold til BNP som ved den moderne velfærdsstats fødsel i 1930erne, og hvor »vi vil være tættere på USA end det meste af Europa«.

For at få, hvad nogle kalder en tilbagevending til Thatcher-tidens kurs, til at glide ned hos vælgere, satser de konservative på argumentet om, at de simpelthen er eneste chance for at redde den britiske økonomi ud af en gældsklemme, der nu udgør 1.500 milliarder pund. Alle målinger viser, at briterne på den økonomiske politik har klart mest tillid til de konservative, men Osbornes tale kaster et ubehageligt skarpt lys over, at den nuværende regering efter fem år ved magten fortsat låner milliarder og fremover vil stifte endnu mere gæld trods et klart valgløfte inden valget i 2010 om det modsatte.

»Man behøver næsten ikke at sige, at regeringen har fejlet i forhold til, hvad den dengang sagde, at den ville gøre. I stedet for fem år er den budgetmæssige konsolidering nu sat til at tage næsten uvirkelige ti år og vil resultere i den længste klemme på de offentlige udgifter, siden man begyndte at føre statistikker,« konstaterer Warner.

Det vil være forkert at sige, at den britiske regering nu har fremlagt sin videre økonomiske reformkurs for vælgerne. Den liberaldemokratiske regeringspartner holdt sig langt i baggrunden efter Osbornes tale, og herfra har man for længst meddelt, at alle forsøg på at få gælden under kontrol uden skatteforhøjelser er tankespind. De konservative lover tværtimod vælgerne højere skattefradrag og yderligere skattelettelser samt en lempelse af stempelafgiften på hussalg for »98 procent« af hushandlerne, mens afgiften vil blive højere for boliger til mere end ni millioner kroner.

Ikke meget tyder i øjeblikket på en konservativ flertalsregering. Det kan måske også have sine fordele. Analytikere siger, at »Google-skatten« kan komme i karambolage med dobbeltbeskatningsaftaler, at bankskatten især vil ramme de nu delvist statsejede britiske banker, at der mangler konkrete anvisninger på nedskæringerne i det offentlige, og at sundhedssystemet om få år vil være katastrofalt underfinansieret. De britiske vælgere kan fortsat se frem til reallønninger mindre end i 2007, og en afgørende gunstig vurdering af renteudgifterne på gælden er afhængig af internationalt renteniveau og faktorer uden for briternes kontrol.