Briter går strammere tider i møde

Efter år med store underskud skal også briterne til at leve med en strammere finanspolitik, og samtidig begynder væksten at gå ned i fart. Cameron vil angiveligt fremrykke folkeafstemningen om britisk EU-medlemskab.

Mick får en kop te i London, Brick Lane - et kvarter, der er kendt for sine vintagebutikker. Mick supplerer sin pension ved at tage pænt tøj på og tage penge for at blive fotograferet. Foto: Kevin Cooms/Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin Coombs

Stramninger og lavere vækst er, hvad der venter briterne efter parlamentsvalget, men det har nu ikke noget med valgresultatet at gøre; det var sket under alle omstændigheder.

Storbritannien har de senere år kørt med nogle underskud på statsbudgettet, som ville have fået euro-politikere til at besvime, men da Storbritannien netop ikke er medlem af valutaunionen, har landet kunnet følge sin egen kurs. Men nu går den ikke mere; efter to år med offentlige underskud på 5,7 procent af BNP er gælden vokset så meget, at der skal strammes, og stramningerne vil komme på et tidspunkt, hvor den økonomiske vækst i forvejen risikerer at gå ned i fart.

»Gælden er vokset, og konjunkturerne er blevet bedre, så det er på tide at stramme op,« siger Mikael Olai Milhøj, analytiker hos Danske Bank.

»Nu vil Cameron gå efter at få overskud på de offentlige finanser i 2019, men dér adskiller han sig ikke ret meget fra den labourregering, vi ellers kunne have fået. Forskellene ligger mere i spørgsmålet om fordelingen på skattestigninger og besparelser, men Labour havde også forpligtet sig til at stramme op på de offentlige finanser.«

De konservative har fået et sikkert parlamentarisk flertal, som ser ud til at kunne holde hele valgperioden, uanset eventuelle suppleringsvalg, og derfor kan man regne med, at regeringen vil gennemføre det program, den gik til valg på, og som blandt andet vil byde på besparelser på velfærdsområdet, men også øget indsats mod skatteunddragelse og en effektivisering af den offentlige sektor.

De økonomiske stramninger vil ramme briterne på et tidspunkt, hvor den økonomiske medvind i forvejen begynder at tabe fart. Storbritannien har haft relativt høj vækst – sidste år 2,8 procent – og det vil man fortsætte med de kommende år, men væksttempoet vil alligevel tage lidt af, viser seneste prognose fra EU-Kommissionen; den venter 2,4 procents vækst til næste år. Det vil stadig være mere end væksten i eurozonen, men mindre end for eksempel Sveriges vækst.

Forklaringen er blandt andet, at britisk økonomi nærmer sig fuld kapacitetsudnyttelse.

»Når arbejdsløsheden er høj, kan økonomien vokse hurtigt uden at skabe megen inflation, når virksomhederne ansætter nye medarbejdere. Ved at vokse på denne måde har Storbritannien skabt et bemærkelsesværdigt antal nye job (...) Men tiden er ved at løbe ud for denne vækstmodel,« skrev magasinet Economist i sit seneste nummer.

»Vores hovedscenario er, at væksten på den korte bane ikke rigtig vil afhænge af valgresultatet,« siger Mikael Olai Milhøj.

»Storbritannien har klaret sig godt de seneste år og har haft en af de højeste vækstrater i Europa, og udsigterne er stadig gode. Beskæftigelsen er steget meget, og for første gang siden 2009 oplever briterne positiv reallønsvækst.«

Storbritanniens økonomi er da også grundlæggende sund og i langt bedre stand end for fem år siden. Den væsentligste usikkerhedsfaktor er lige nu selvskabt, nemlig den genforhandling af EU-medlemskabet, som de konservative har lovet at gennemføre og sætte til folkeafstemning senest i 2017. Ifølge The Guardian kan forhandlingerne og afstemningen endda blive rykket frem til næste år, så man har overstået sagen inden det franske præsidentvalg i foråret 2017 og det tyske forbundsdagsvalg i september samme år.

»Stemningen er klart for at fremskynde processen og give os mulighed for at holde afstemningen i 2016,« siger en britisk regeringskilde til avisen, og ifølge tyske Handelsblatt er EU-Kommissionen klar til at forhandle med briterne.

»Vi er spændt på forslagene, og vi vil vurdere dem med velvilje, oprigtigt og åbent,« siger en talsmand for kommissionsformand Jean-Claude Juncker til tyske Handelsblatt.

»Men at forhandle med EU er en langstrakt proces, især fordi nogle af de ting, Cameron gerne vil opnå, er sikret i EU-traktaterne,« siger Mikael Olai Milhøj.

De konservative er først og fremmest optaget af at få begrænset arbejdskraftens frie bevægelighed og ikke mindst udenlandske arbejdssøgendes ret til sociale ydelser i Storbritannien; emner som er sprængfarlige i Bruxelles.

»Jo mere man fremrykker fristen, des mindre tid er der at forhandle i. Men på den anden side har debatten også kørt i lande som Danmark, Tyskland, Belgien, Holland og Finland, så Cameron kan godt finde alliancepartnere,« siger Mikael Olai Milhøj.